< Markus 5 >
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
On the other side of the sea, they arrived in the region of the Gerasenes.
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
As soon as Jesus got out of the boat, He was met by a man with an unclean spirit, who was coming from the tombs.
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
This man had been living in the tombs and could no longer be restrained, even with chains.
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
Though he was often bound with chains and shackles, he had broken the chains and shattered the shackles. Now there was no one with the strength to subdue him.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Night and day in the tombs and in the mountains he kept crying out and cutting himself with stones.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
When the man saw Jesus from a distance, he ran and fell on his knees before Him.
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.”
And he shouted in a loud voice, “What do You want with me, Jesus, Son of the Most High God? I beg You before God not to torture me!”
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!”
For Jesus had already declared, “Come out of this man, you unclean spirit!”
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.”
“What is your name?” Jesus asked. “My name is Legion,” he replied, “for we are many.”
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
And he begged Jesus repeatedly not to send them out of that region.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
There on the nearby hillside a large herd of pigs was feeding.
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.”
So the demons begged Jesus, “Send us to the pigs, so that we may enter them.”
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
He gave them permission, and the unclean spirits came out and went into the pigs, and the herd of about two thousand rushed down the steep bank into the sea and drowned in the water.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Those tending the pigs ran off and reported this in the town and countryside, and the people went out to see what had happened.
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
When they came to Jesus, they saw the man who had been possessed by the legion of demons sitting there, clothed and in his right mind; and they were afraid.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Those who had seen it described what had happened to the demon-possessed man and also to the pigs.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
And the people began to beg Jesus to leave their region.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
As He was getting into the boat, the man who had been possessed by the demons begged to go with Him.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”
But Jesus would not allow him. “Go home to your own people,” He said, “and tell them how much the Lord has done for you, and what mercy He has shown you.”
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
So the man went away and began to proclaim throughout the Decapolis how much Jesus had done for him. And everyone was amazed.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
When Jesus had again crossed by boat to the other side, a large crowd gathered around Him beside the sea.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
A synagogue leader named Jairus arrived, and seeing Jesus, he fell at His feet
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!”
and pleaded with Him urgently, “My little daughter is near death. Please come and place Your hands on her, so that she will be healed and live.”
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
So Jesus went with him, and a large crowd followed and pressed around Him.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
And a woman was there who had suffered from bleeding for twelve years.
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
She had borne much agony under the care of many physicians and had spent all she had, but to no avail. Instead, her condition had only grown worse.
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
When the woman heard about Jesus, she came up through the crowd behind Him and touched His cloak.
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.”
For she kept saying, “If only I touch His garments, I will be healed.”
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
Immediately her bleeding stopped, and she sensed in her body that she was healed of her affliction.
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?”
At once Jesus was aware that power had gone out from Him. Turning to the crowd, He asked, “Who touched My garments?”
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?”
His disciples answered, “You can see the crowd pressing in on You, and yet You ask, ‘Who touched Me?’”
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
But He kept looking around to see who had done this.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Then the woman, knowing what had happened to her, came and fell down before Him trembling in fear, and she told Him the whole truth.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!”
“Daughter,” said Jesus, “your faith has healed you. Go in peace and be free of your affliction.”
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?”
While He was still speaking, messengers from the house of Jairus arrived and said, “Your daughter is dead; why bother the Teacher anymore?”
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!”
But Jesus overheard their conversation and said to Jairus, “Do not be afraid; just believe.”
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
And He did not allow anyone to accompany Him except Peter, James, and John the brother of James.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
When they arrived at the house of the synagogue leader, Jesus saw the commotion and the people weeping and wailing loudly.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.”
He went inside and asked, “Why all this commotion and weeping? The child is not dead, but asleep.”
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
And they laughed at Him. After He had put them all outside, He took the child’s father and mother and His own companions, and went in to see the child.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!” hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!”
Taking her by the hand, Jesus said, “Talitha koum!” which means, “Little girl, I say to you, get up!”
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Immediately the girl got up and began to walk around. She was twelve years old, and at once they were utterly astounded.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Then Jesus gave strict orders that no one should know about this, and He told them to give her something to eat.