Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
HOOMAKA iho la oia e ao hou ma kapa o ka moanawai; a no ka nui loa o ka poe i akoakoa mai io na la, ee aku la ia maluna e kekahi moku, noho iho la maluna o ka wai, a pau mai la ka ahakanaka mauka, ma kapa o ka moanawai.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Ao nui mai la oia ia lakou ma na olelo nane, i mai la ia lakou ma kana ao ana,
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
E hoolohe mai; aia hoi, hele aku la kekahi kanaka lulu hua, e lulu.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
A i kana lulu aua, helelei iho la kekahi ma kapa alanui, a lele mai la na manu o ka lewa, a ai iho la ia mea.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Helelei iho la kekahi ma kahi paaa, kahi i nui ole ai kona lepo; kupu wawe ae la ia, no ka papau o ka lepo.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
A puka mai ka la, mae iho la ia, a maloo aku la, no ke aa ole.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
A helelei ae la kekahi mawaena o na kakalaioa; kupu mai la na kakalaioa, a kahihi iho la ia mea, nolaila, aole i hua mai ka hua.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Helelei iho la kekahi ma kahi lepo maikai, a pun mai la i ka hua, i kupu a mahuahua, a hua mai, pakanakolu, a pakanaono kekahi, a pahaneri kekahi.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
I mai la oia ia lakou, O ka mea pepeiao lohe la, e hoolohe mai ia.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
A loaa ia ia ka mehameha, alaila, ninau aku la ia ia ka poe e ku pu ana me ia, a me ka poe umikumamalua, i ua olelonane la.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
I mai la oia ia lakou, Ua haawiia mai ia oukou e ike i na mea pohihihi o ke aupuni o ke Akua; aka, ua naneia'ku na mea a pau i ka poe mawaho;
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
I nana lakou a milimili, aole nae e ike; i hoolohe hoi a lohe, aole nae e hoomaopopo, o hoohulina mai lakou, a e kalaia ko lakou hala.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Alaila, i mai la oia ia lakou, Aole anei oukou i ike i keia olelonane? Pehea la oukou e ike ai i na olelonane a pau?
14 Sædemanden saar Ordet.
O ke kanaka lulu hua, ua lulu i ka olelo.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Eia ka poe ma kapa alanui, ma kahi i luluia i ka olelo, a lohe lakou, alaila hele koke mai o Satana a kaili aku i ka olelo i luluia iloko o ko lakou naau.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Eia no hoi na mea i luluia ma kahi paaa; a lohe lakou i ka olelo, hopu koke lakou ia, me ka olioli.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Aka, aole o lakou mole iloko o lakou, nolaila, aole i mau, a hiki mai ka pilikia a me ka hoinoia no ka olelo, alaila, lilo koke lakou.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Eia hoi na mea i luluia iwaena o na kakalaioa, o ka poe i lohe i ka olelo,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
A o ka manao nui i na mea o ke ao, a o ka hoopunipuni ana o ka waiwai, me ke kuko ana i na mea e, oia ka mea i iiia'i ka olelo, a lilo ia i mea hua ole. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Eia no hoi na mea i luluia ma kahi lepo maikai; o na mea i hoolohe i ka olelo, a hoopaa iho, a hua mai i ka hua, pakanakolu kokahi, a pakanaono kekahi, a pahaneri kekahi.
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
I mai la oia ia lakou, Ua laweia mai anei he kukui e hahaoia'i malalo o ke poi, a malalo o kahi moe paha, aole anei no ke kania maluna o kahi e kau ai ke kukui?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
No ka mea, aohe mea huna e koe i ka hoike ole ia, aole hoi he mea i uhi malu ia e koe i ka hu ole mawaho.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Ina he pepeiao ko ke kauaka e lohe ai, e hoolohe mai ia.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
I mai la oia ia lakou, E noonoo oukou i ka oukou mea e lohe ai: no ka mea, ma ke ana a oukou e ana aku ai, malaila e anaia mai no hoi oukou pela; a e haawi nui ia ia oukou, i ka poe e hoolohe mai
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
O ka mea ua loaa, e haawiia 'ku nana; aka, o ka mea ua loaa ole, e kailiia'ku kana, mai ona aku la.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
I mai la ia, Meneia ke aupuni o ke Akua, me ke kana ana a ke kanaka i ka hua ma ka lepo;
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
A moe iho, a ala'e i ka po, a me ke ao, e kupu ae ana ua hua la a nui, aole nae ia i ike.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
No ka mea, hoohua wale mai no ka honua, mamua ka hoomaka, mahope iho ka huhui, alaila ka hua oo maloko o ka huhui.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
A i ka makaukau ana o ka hua, alaila, hookomo koke ae la ia i ka pahi, no ka mea, ua hiki mai ka wa e oki ai.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
I mai la oia, Me ke aha la kakou e hoohalike ai i ke aupuni o ke Akua? A ma ka nane hea kakou e hoakaka aku ai ia?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Ua like no ia me ka hua makeke, i ka wa i kanuia'i ma ka lepo, he hua liilii loa ia o na hua a pau i kanuia ma ka lepo.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Aka, i ka wa i kanuia'i, kupu no ia, a lilo i laalaau nui o na laalaau a pau, a opuu mai la na lala nui, a hiki no i na manu o ka lewa ke kau mai malalo o kona malu.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Hai mai la ia i ka olelo ia lakou ma ua olelonane e like me ia he nui loa, me lakou e hiki ai ke hoolohe aku.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Aole ia i olelo iki aku ia lakou ma ka olelonane ole; a ma kahi mehameha, hoakaka ae la ia i na mea a pau i kana poe haumana.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Ia la no, a ahiahi ae, i mai la ia ia lakou, E holo kakou i kela kapa.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
A haalele aku la lakou i ka ahakanaka, a lawe aku la ia ia e noho ana ma ka moku: he mau moku liilii no hoi kekahi me ia pu.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Nou mai la ka makani ikaika, uhi mai la na ale iluna o ka moku, a piha iho la ia.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
E moe ana ia ma ka uluna, ma ka hope o ka moku; hoala ae la lakou ia ia, i aku la, E ke Kumu, he mea ole anei ia oe ke make makou?
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Alaila ku ae la ia iluna, papa ae la i ka makani, a olelo ae la i ka moanawai, Hamau, e noho malie. Oki iho la ka makani, a pohu maikai iho la.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
I mai la oia ia lakou, No ke aha la oukou i makau ai? Pehea ko oukou manaoio ole ana?
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Weliweli loa ae la lakou, i ae la kekahi i kekahi, Heaha la ke ano o ia nei, i hoolohe pono ai ka makani a me ka moanawai ia ia?
