Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Yesuusi zaaridi Galiila Abbaa matan tamaarssees. Daro asay iya matan yuushuwan shiiqin, abban de7iya wogoluwa giddo gelidi uttis, asay ubbay Abbaa matan de7ees.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
I entta darobaa leemison tamaarssis. Tamaarssishe hayssada yaagis:
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
“Si7ite! Issi uray zerethi zeranaw keyis.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
I zerishin, issi issi zerethay oge gaxan wodhdhis; kafoti yidi midosona.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Issi issi zerethay garssan shaalloy de7iya biitta bolla wodhdhis. Daro biitti baynna gisho, he zerethay ellesidi dolis.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Shin awi keyida wode shullis. Loythidi xapho yeddiboonna gisho, ellesi melis.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Issi issi zerethay aguntha giddon wodhdhis. Dolidayssa agunthay diccidi cuullida gisho ayfe ayfonna attis.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Issi issi zerethay aradda biittan wodhdhidi dolis. Diccidi issoy hasttama, issoy usuppun tamma issoy xeeta ayfis” yaagis.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
“Si7iya haythi de7iya oonikka si7o” yaagis.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Yesuusi odidayssa si7ida issi issi asatinne tammanne nam77u tamaareti Yesuusi barkka de7ishin, iyaakko shiiqidi he leemisuwa birshshethaa oychchidosona.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Yesuusi enttako hayssada yaagis: “Hinttew Xoossaa kawotethaa xuuraa eroy imettis. Shin haratas kawotethaafe karen de7eyssatas ubbabay leemison odettees.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
Gaasoykka, ‘Entti xeellosona, shin demmokona. Si7oosona, shin akeekokkona. Entti demmiyakkonne akeekiyakko, Xoossaakko simmana ikka entta maaranashin’” yaagis.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Yesuusi enttako, “Ha leemisoy hinttew gelennee? Yaatin, leemiso ubbaa hintte waati akeekanee?
14 Sædemanden saar Ordet.
Zereyssi Xoossaa qaala zerees.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Qaalay zerettiya wode oge gaxan wodhdhidayssati qaala si7idayssata. Shin Xalahey sohuwara yidi, entta wozanan zerettida qaala maxi digees.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Hessadakka, garssan shaalloy de7iya biittan zerettidayssi qaala si7idi, ellesidi ufayssan ekkeyssa.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Shin iyaw mino xaphoy baynna gisho ha77issafe attin gam77okona. Guutha wodeppe guye qaala gaason waayey woykko goodi gakkiya wode ellesidi dhubettoosona.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Aguntha giddon zerettidayssi qaala si7eyssata.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Shin ha sa7a de7uwas hirggoy, duretethaa dosoynne harabaa amotteyssi iya wozanan gelidi qaala cuulliya gisho ayfe ayfonna attis. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Shin aradda biittan zerettidayssati qaala si7idi ekkeyssata. Entti issoy hasttama, issoy usuppun tamma issoy qassi xeeta ayfis” yaagis.
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
Yesuusi gujjidi, “Xomppe ekkidi, daachchofe woykko alggafe garssan wothiya asi de7ii? Dhoqqa bessan wotheneyye?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Hiza, qosettidabay ubbay qoncce keyana; geemmidabay ubbay erettonna attenna.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Si7iya haythi de7iya oonikka si7o” yaagis.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Qassi enttako, “Hintte si7iyabaa akeekidi si7ite! Xoossaa qaala hintte si7eyssa mela I hinttew akeeka immana. Ubbaka hinttew darssidi immana.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Issibay de7iya uraas gujji imettana, baynnaysafe hari attoshin, iyaw de7iya he guuthiyaka ekettana” yaagis.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Yesuusi zaaridi, “Xoossaa kawotethay ba gaden zerethi zeriya asa mela.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
He uray qamma dhiskkees; wontta denddees. I ba huu7en waaniyakko eronna de7ishin he zerethay doleesinne diccees.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Biittay kathi barkka immees. Koyro dolidi diccees, kaallidi ayfanaw gambbuxees, wurssethan kumetha ayfe ayfees.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Shin kathay gakkiya wode uray sohuwara baacara geli aggees” yaagis.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Yesuusi, “Nuuni Xoossaa kawotethaa ay daanees gaanee? Woykko aybira leemisanee?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Xoossaa kawotethay ayfe guutha mithi daanees. He mithaa ayfiyaa zeriya wode sa7an de7iya mitha ayfe ubbaafe guuxees.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Zerin dolidi atakiltte ubbaafe gitatees; daro daashshi daayees. Kafoti iya tashiya bolla keexidi uttana gakkanaw dayees” yaagis.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Yesuusi hayssa mela daro leemison asay akeekanaw dandda7eyssa mela qaala odis.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Asaas leemisoy baynna odenna. Shin Yesuusi ba tamaareta xalaalara de7iya wode, enttaw ubbabaa birshshidi odis.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
He gallas sa7ay omarssin, Yesuusi ba tamaaretakko, “Abbaafe hefinthi pinnoos” yaagis.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Iya tamaareti daro asa yeggi aggidi, Yesuusi kase geli uttida wogoluwan gelidi Yesuusa banttara efidosona. Hara wogolotikka yan de7oosona.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Wolqqaama gotey denddidi, hobbey wogoluwa shocin, kumana gakkanaw wogoluwa giddo haathi gelis.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
He wode Yesuusi wogoluwan guye baggara borkkottidi dhiskkis. Iya tamaareti iya denthidi, “Asttamaariyaw, nuuni dhayiya wode ne si7i gada xeellay?” yaagidosona.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Yaatin, I barkkidi gotiya, “Si7i ga” gidi, abbaaka, “Woppu ga” gis. Goteykka si7i gin ubbabay woppu gis.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Yesuusi ba tamaaretakko, “Ays hayssada babbetii? Hinttew ammanoy waanidi dhayide?” yaagis.
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Entti daro babbidi bantta giddon, “Hayssi hari attoshin, goteynne abbay kiitetteyssi oonee?” yaagidosona.
