Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Yesu ni mu mummlan a hla tre ma ni gbugbu ndi waba shuti ni Yun nei. A lude ri ni mi gyue ni mi-nei.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
A lla tre ma u-jaji gbugbu da ka yiyi ani.
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
Wo-me, idi uron a ban ibi hichu ni rjumaa
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
a chu bari ba kuhle ni kon u chichen ba tanri
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
bari ba khule ni tu han iwa ama hei mi meme gbugbun a warju.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Irji rju hongan wa kue niwa in-jah ma na gburonkonna.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Bari ba kuhle ni zahchon, I Chon ba gburon ti rigra da k tiwu wa ti me me.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.”
Bari kuma ku “lle ni “llar meme didima da gburon na ni sho bari, I wulon iknutra, bari I wulon ikpu tanne, bari I wulon kpu wulon.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
Yesu tre indi wa a hei ton u wo kawo
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Wa Yesu a ye he ni kriji ma bi wa ba hei niki ni mimriko ma wulon don ha, ba miyen tu tree ka yiyi a.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
A biyi yi ba “llar you wawu multi Irji wa, a ririn, mibiwa ba he nira ba tree ni ka yiyin me.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.”
Ni duba ye ama da na toh na ni duba wo “llan da na toh “llan na I ba wo na kame ye Irji ni wuru “lle ni bwu.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
A miyen ba bina to tu itre u ka you na?
14 Sædemanden saar Ordet.
Bi ya di bi to wawu u?
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Idi ichu a ni chu tre.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Ni tu kon ba a bubu wa ba chutre iba wo meme brji a ye, wa vuba kpa tre wa ba chusa.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Bana he ni ja na ni mi bana. Ama ba vu sunron mu ni mi iton fie me, na joku ni ton uya.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Bi wa ba kpa tre na kalle ni
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
tu gbi gbugbulu yo khlen, iko bari kpii bari naki, iri mba ba chu wa a khule ni chon. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.”
Bi wa ba kpatre rji da vusuron na ni ji ndi ye nitre rji baba yi ba ichu wa kulle ni meme didi wa a ni klo 30-30 60-60 100-100
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
A miyen ba, Indi ba zi fitila ni mi sisen ko ba zi ni zah tebru? Ba zi nitu tebur, di du kpan ni Indi bi koh.
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Ikperi na riri na, see ka he ni rira ni ndi ba ka to na hlar.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!”
Indi wa ahei niton u wo ka wo.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
A hla bawa, srenton ni wo kpie wa bi wo. Kongo wa wu tsar niwu, ni ki ba tsar niwu.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.”
Indi wa a heiwu, ba ka fon surwu Indi wa ana hei niwuna, baka vukpa fie wa a hei niwua.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
A tree, mulki Irji a hei nawa indi ani ban bikpie hichu nimeme.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Indi ni kruna, na shime ni rji, biri nirju na gbrun, wana tohna.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Menme nina biri kima ani yarbe ku nira, ngwugwu ka fu wa ka gbrun nikle ma da ti wolo.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.”
I dan biri a weri u ba cham.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Ki ya tree mulki rji ahe naki kā ki tsar ba bawu?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Ga aheifieme na wolo mustard wa i dan u chu ani rju da gburon.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.”
Har chinchen baka son ni wuma.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Naki tre mba ni kayiyi ni kon gbubu'u.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Ni kogie a tre ni ba wu ni ka yiyi duba tohtre a.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!”
Ni yalu chachuki a tree diba zah gran hi komu.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
I ba lude niwume a ni mique na ka ndiba don.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Se ihen lude ni gbegbelen na wuru man sur ni mi guea ta shu.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?”
Wa si kurna ni kogon mi gue iba shemme u du lude na ya duna kur kpahlena ndi ba ba kuhlema.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!” og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Iwa lude da yarhan ni kikle gwugwu mba ima duba son nigbagbi shishiman ba chu
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?”
A miyen ba, age nuyi sisiri? Har zizan bina hei ni bangaiskiya na?
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?”
Iba tie sisiri, adi a indi birimen nayi a tre ni gwugwu ba I ma u ba wo niwu.
