< Markus 3 >
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
И уђе опет у зборницу, и онде беше човек са сувом руком.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
И мотраху за Њим неће ли га у суботу исцелити да Га окриве.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
И рече човеку са сувом руком: Стани на средину.
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
И рече им: Ваља ли у суботу добро чинити или зло чинити? Душу одржати, или погубити? А они су ћутали.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
И погледавши на њих с гневом од жалости што су им онако срца одрвенила, рече човеку: Пружи руку своју. И пружи; и поста рука здрава као и друга.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
И изашавши фарисеји одмах учинише за Њега веће с Иродовцима како би Га погубили.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
А Исус оде с ученицима својим к мору; и многи народ из Галилеје пође за Њим и из Јудеје;
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
И из Јерусалима и из Идумеје и испреко Јордана и од Тира и Сидона мноштво велико чувши шта Он чини дође к Њему.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
И рече ученицима својим да буде лађа у Њега готова због народа, да Му не досађује.
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Јер многе исцели тако да наваљиваху на Њега који беху накажени болестима да Га се дотакну.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
И духови нечисти кад Га виђаху, припадаху к Њему и викаху говорећи: Ти си Син Божји.
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
И много им прећаше да Га не прокажу.
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
И изиђоше на гору, и дозва које Он хтеше; и дођоше Му.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
И постави дванаесторицу да буду с Њим, и да их пошаље да проповедају,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
И да имају власт да исцељују од болести, и да изгоне ђаволе:
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Првог Симона, и надеде му име Петар;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
И Јакова Зеведејевог и Јована брата Јаковљевог, и надеде им имена Воанергес, које значи Синови грома;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
И Андрију и Филипа и Вартоломија и Матеја и Тому и Јакова Алфејевог и Тадију и Симона Кананита,
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
И Јуду Искариотског, који Га и издаде.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
И дођоше у кућу, и сабра се опет народ да не могаху ни хлеба јести.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
И чувши то род Његов изиђоше да Га ухвате; јер говораху да је изван себе.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
А књижевници који беху сишли из Јерусалима говораху: У њему је Веелзевул. Он помоћу кнеза ђаволског изгони ђаволе.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
И дозвавши их говораше им у причама: Како може сотона сотону изгонити?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
И ако се царство само по себи раздели, не може остати царство оно;
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
И ако се дом сам по себи раздели, не може остати дом онај;
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
И ако сотона устане сам на се и раздели се, не може остати, него ће пропасти.
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Нико не може покућство јакога, ушавши у кућу његову, отети ако најпре јакога не свеже: и онда ће кућу његову опленити.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Заиста вам кажем: сви греси опростиће се синовима човечјим, и хуљења на Бога, макар каква била:
29 men den, som taler bespotteligt imod den Helligaand, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd.‟ (aiōn , aiōnios )
А који похули на Духа Светог нема опроштења вавек, него је крив вечном суду. (aiōn , aiōnios )
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
Јер говораху: У њему је нечисти дух.
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
И дође мати Његова и браћа Његова, и стојећи напољу послаше к Њему да Га зову.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
И сеђаше народ око Њега. И рекоше Му: Ето мати Твоја и браћа Твоја и сестре Твоје напољу питају за Те.
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
И одговори им говорећи: Ко је мати моја или браћа моја?
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
И погледавши на народ који сеђаше рече: Ево мати моја и браћа моја.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
Јер ко изврши вољу Божју, онај је брат мој и сестра моја и мати моја.