Markus 3
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
Nizilike am-pitontonañ’ao indraike re le nanjo ty lahilahy kenge-fitàñe.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Hinare’ iereo ke hañafake ami’ty Sabata, hanisìa’ iareo.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
Aa le hoe re amy lahilahy kenge-fitañey: Miongaha mb’etoa.
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
Le hoe re tam’ iereo: Ty aia ty Hake, ty manao raty, he ty manao soa naho Sabotse; ty mamono, ke ty mañaha fiaiñe? F’ie tsy nahabeoke.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
Jinilojilo’e an-keloke, le nanahelo ami’ty hagàn-tro’ iareo, vaho nanao ty hoe am’ indatiy: Ahitio ty fità’o. Le nahiti’e, vaho niareñe ho janga manahake ty ila’e i fità’ey.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Niavotse o Fariseoo naho niharo fikaoñe amy zao amo mpiamy Herodao nikilily ty hañè-doza ama’e.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Nisitake mb’an-driake ey t’Iesoà rekets’ o mpiama’eo; le nañorike aze ty lahialeñe hirike e Galilia naho boak’ Iehodà añe,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
naho hirike Ierosaleme; naho hirik’ Edoma naho alafe’ Iordaney vaho amparipari’ i Tirò naho i Sidona añe—ondaty mitozantozañe, hene nahajanjiñe o hene fitoloña’eo naho nimb’ ama’e mb’eo.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Le sinaontsi’e amo mpiama’eo ty hañajary lakañe ho aze ty amy valobohòkey tsy mone hifanamboentamboeñe.
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Akore ty hamaro ty nafaha’e kanao nifanindry ama’e hitsap’ aze ze nisilofe’ ty areteñe.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
Ndra mb’ia mb’ia nahatrea aze o anga-maleotseo le niankotrake aolo’e eo nikoràke ty hoe: Ihe i Anan’ Añaharey,
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
fa hinatahata’e tsy hampahafohiñe aze.
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Niañambone vohitse mb’eo re le tsinikao’e ze satri’e vaho niheova’ iereo.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Tinendre’e ty folo ro’amby ho mpiama’e, hahitri’e hitaroñe,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
ie ho aman-dily hañary kokolampa:
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Le natovo’e amy Simona ty tahinañe ty hoe: Petera;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
naho am’Iakobe ana’ i Zebedio naho i Jaona rahalahi’ Iakobe ty nanovoña’e añaran-tsole ty hoe Boanerjesy, toe Anañ’ àmpiñe;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
naho i Andrea naho i Filipo naho i Bartolomeo naho i Matio naho i Tomasy naho Iakobe ana’ i Alfeo naho i Tadeo naho i Simona mahimbañe,
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
vaho i Jodasy nte-Keriote nifotetse azey.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
Nizilike añ’anjomba ao re naho nivorigidiñe indraike i lahialeñey, kanao tsy nilefe ty hikama.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
Ie nahajanjiñe izay o longo’eo, le niheo mb’eo hamihim-pitañe aze, ami’ty asa’ iareo ty hoe: Tondren-dre.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Nizotso boake Ierosaleme añe o mpanoki-dilio, nanao ty hoe: Angara’ ty belzeboba re, vaho i bein-kokolampay ty añaria’e kokolampa.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Tsinikao’e hitotok’ aze iereo vaho nirazaña’e ty hoe: Aia ty hañaria’ i mpañìnjey i mpañìnjey?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
Naho mifampiria ty fifeheañe, tsy hijadoñe i fifeheañey.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
Ie mifamotetse ty anjomba, tsy hahafitroatse i anjombay.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
Ie miongake hiatreatre vatañe ty mpañìnje naho mifañambake, le tsy hitoetse, fa higadoñe.
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Tsy eo ty hahazilike añ’ anjombam-panalolahy ao hañaoke o vara’eo, naho tsy vahora’e hey i fanalolahiy, izay vaho ho volose’e i anjomba’ey.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Eka! to t’itaroñako te hahañe amo ana’ ondatio ze atao hakeo naho ze hateràñe iterà’ iareo,
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
ami’ty fivola’ iareo t’ie aman’ anga-draty.
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Nipoteake eo o rahalahi’eo naho i rene’e, nijohañe alafe ao, le nañitrike ama’e vaho nitok’ aze.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
Niambesatse añariseho aze i maroy; le hoe ty nitsaraeñe ama’e: Inao, alafe ao ty rene’o naho o rahalahi’oo; ie mipay azo.
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
Hoe ty natoi’e am’ iareo: Ia ty reneko naho o rahalahikoo?
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Narendre’e amy zao o niambesatse niarikoboñ’ azeo, le nanao ty hoe: Hehe ty reneko naho o rahalahikoo!
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
Ndra ia ia manao ty satrin’ Añahare, ie ty rahalahiko naho rahavaveko vaho reneko.
