Markus 3
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
Jésus entra une autre fois dans la synagogue; or il s’y trouvait un homme qui avait une main desséchée.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Et on l’observait pour voir s’il le guérirait un jour de sabbat, afin de l’accuser.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
Et il dit à l’homme qui avait la main desséchée: Lève-toi, là, au milieu.
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
Puis il demanda aux autres: Est-il permis, un jour de sabbat, de faire du bien ou du mal, de sauver une âme ou de la perdre? Mais eux gardaient le silence.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
Alors les regardant avec colère, et contristé de l’aveuglement de leur cœur, il dit à cet homme: Etends ta main. Il l’étendit, et sa main devint saine.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Or les pharisiens étant sortis, tinrent aussitôt conseil contre lui avec les hérodiens, comment ils le perdraient.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Mais Jésus se retira avec ses disciples vers la mer, et une troupe nombreuse le suivit de la Galilée et de la Judée,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
De Jérusalem, de l’Idumée, et d’au-delà du Jourdain; et une grande multitude des environs de Tyr et de Sidon, apprenant ce qu’il faisait, vint à lui.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Il dit alors à ses disciples de lui amener une barque, à cause de la foule, de peur qu’il n’en fût accablé
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Car il en guérissait beaucoup, de sorte que tous ceux qui avaient quelque mal se jetaient sur lui pour le toucher.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
Les esprits impurs eux-mêmes, lorsqu’ils le voyaient, se prosternaient devant lui et criaient, disant;
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
Vous êtes le Fils de Dieu. Mais il leur défendait avec de grandes menaces de le révéler.
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Etant monté sur la montagne, il appela à lui ceux que lui-même voulut; et ils vinrent à lui.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Il en établit douze pour être avec lui et pour les envoyer prêcher,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
Et il leur donna le pouvoir de guérir les maladies et de chasser les démons:
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
D’abord Simon à qui il donna le nom de Pierre;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
Puis Jacques, fils de Zébédée, et Jean son frère, auxquels il donna le nom de Boanergès, c’est-à-dire fils du tonnerre;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
André, Philippe, Barthélemi, Matthieu, Thomas, Jacques fils d’Alphée, Thaddée, Simon le Cananéen,
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
Et Judas Iscariote, celui-là même qui le trahit.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
Ils vinrent dans une maison, et la foule s’y assembla de nouveau, en sorte qu’ils ne pouvaient pas même manger du pain.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
Ce qu’ayant appris, les siens vinrent pour se saisir de lui, car ils disaient: Il a perdu l’esprit.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Et les scribes, qui étaient venus de Jérusalem, disaient: Il est possédé de Béelzébub, et c’est par le prince des démons qu’il chasse les démons.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Mais Jésus les ayant appelés, leur disait en paraboles: Comment Satan peut-il chasser Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
Si un royaume est divisé contre lui-même, ce royaume ne peut subsister.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
Et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison ne peut subsister.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
Si donc Satan s’est élevé contre lui-même, il est divisé, et il ne pourra subsister; mais il touche à sa fin.
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Nul ne peut entrer dans la maison du fort et ravir ce qu’il possède, s’il ne l’a lié auparavant; c’est alors qu’il pillera sa maison.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
En vérité je vous le dis, tous les péchés seront remis aux enfants des hommes, même les blasphèmes par lesquels ils auront blasphémé.
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
Parce qu’ils disaient: II est possédé d’un esprit impur.
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Cependant sa mère et ses frères vinrent; et, se tenant dehors, ils l’envoyèrent appeler.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
Or la foule était assise autour de lui, et on lui dit: Voilà dehors votre mère et vos frères qui vous cherchent.
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
Et leur répondant, il dit: Qui est ma mère, et qui sont mes frères?
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Et, regardant ceux qui étaient assis autour de lui: Voici, dit-il, ma mère et mes frères,
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
Car quiconque fait la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur, et ma mère.
