Markus 3
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
Une autre fois, il entra dans une synagogue, où se trouvait un homme qui avait la main paralysée.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Ils l'observèrent pour voir si, un jour de sabbat, il le guérirait; ils voulaient un prétexte à accusation.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
Jésus alors s'adressa à l'homme dont la main était paralysée: «Lève-toi au milieu de nous tous!»
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
Puis il leur dit: «Aux jours de sabbat, est-il permis de faire le bien ou de faire le mal? de sauver une vie ou de la perdre?» Ils gardèrent le silence.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
Alors, jetant sur eux un regard de colère, affligé d'un tel aveuglement de coeur, il dit à l'homme: «Étends la main!» Il l'étendit et sa main fut guérie.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Quant aux Pharisiens, ils sortirent et allèrent immédiatement se concerter avec les Hérodiens sur les moyens de le perdre.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Jésus se retira, avec ses disciples, du côté de la mer; et une foule considérable, venue de Galilée et de Judée, l'y suivit.
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
C'était une multitude immense, arrivant de Jérusalem, de l'Idumée, des terres situées au delà du Jourdain, des environs de Tyr et de Sidon, qui, à la nouvelle de ce qu'il faisait, venait à lui.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Il dit alors à ses disciples de lui procurer une barque à cause de la foule qui risquait de l'étouffer.
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Il en guérissait, en effet, un grand nombre, et alors tous ceux qui avaient quelque mal se précipitaient sur lui, afin de le toucher.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
Quant aux Esprits impurs, lorsqu'ils le voyaient, ils tombaient devant lui et s'écriaient: «Tu es le Fils de Dieu»;
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
et, par de sévères menaces, il leur interdisait de le faire connaître.
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Ensuite il gravit la montagne; il appela ceux qu'il lui plut de désigner lui-même et ils vinrent à lui.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Alors il en choisit douze, auxquels il donna le nom d'apôtres, pour être avec lui et pour recevoir mission de prêcher,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
avec le pouvoir de chasser les démons.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Voici les douze qu'il choisit: Simon, à qui il donna le nom de Pierre; —
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
Jacques, fils de Zébédée, et Jean, frère de Jacques, auxquels il donna le nom de Boanergès, c'est-à-dire fils du tonnerre; —
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
André; — Philippe; — Barthélemy; — Matthieu; — Thomas; — Jacques, fils d'Alphée; — Thaddée; — Simon le Cananite;
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
Judas l'Iskariôte, celui-là même qui le trahit. Ensuite il entra dans une maison
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
et la foule y accourut encore à tel point qu'ils ne pouvaient pas même manger.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
Ceux de sa parenté, l'ayant appris, vinrent pour l'emmener avec eux. On disait, en effet, qu'il avait perdu l'esprit.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Quant aux Scribes, ceux qui étaient descendus de Jérusalem, ils disaient: «Il a en lui Beelzéboul», et: «C'est par le prince des démons qu'il chasse les démons.»
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Alors il les appela à lui et leur dit en paraboles: «Comment Satan peut-il chasser Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
Si un royaume est divisé contre lui, même, ce royaume ne peut subsister.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
Si une maison est divisée contre elle-même, cette maison ne pourra subsister;
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
de même si Satan se livre bataille à lui-même et se divise, il ne peut subsister, il touche à sa fin.
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Nul ne peut entrer dans la maison du guerrier et piller ce qu'il possède, s'il n'a tout d'abord chargé de liens le guerrier; ce n'est qu'alors qu'il pourra piller sa maison.»
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
En vérité, je vous le dis, toutes sortes de péchés seront pardonnés aux fils des hommes, ainsi que les blasphèmes aux blasphémateurs;
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
(C'était parce qu'ils disaient: «Il a en lui un Esprit impur).»
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Ce fut alors qu'arrivèrent sa mère et ses frères, qui, se tenant dehors, le firent demander.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
Quantité de gens étaient assis autour de lui, lorsqu'on lui dit: «Voilà dehors ta mère et tes frères qui te cherchent.»
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
Il répondit ainsi: «Qui est ma mère et qui sont mes frères?»
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Puis il regarda ceux qui étaient assis en cercle autour de lui et dit: «Voici ma mère et mes frères;
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
faire la volonté de Dieu, c'est être mon frère, c'est être ma soeur, c'est être ma mère.»
