Markus 2
1 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
Khohnin a di phoeiah Kapernaum la koep kun tih im ah om tila a yaak.
2 Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
Te dongah muep tingtun uh tih thohka pataeng te hoeng pawh. Te vaengah amih ham ol a thui pah.
3 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
Te vaengah aka khawn te pali loh Jesuh taengla khuen ham a koh uh tih ha pawk uh.
4 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
Tedae hlangping kongah a taengla a khuen thai pawt dongah a om nah tueng kah imphu te a hlih uh. Te phoeiah a ong uh tih aka khawn te phakdoeng dongah a yalh doela a hlak uh.
5 Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.‟
Jesuh loh amih kah tangnah te a hmuh vaengah aka khawn te, “Ka ca, tholhnah loh nang n'hlah coeng,” a ti nah.
6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
Tedae cadaek khuikah hlangvang aka om rhoek tah pahoi ngol uh tih a thinko khuikah,
7 „Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?‟
“Balae tih anih hetla a cal, a soehsal coeng he ta. Pathen pakhat long pawt atah tholhnah aka hlah thai te unim?” tila a poek uh.
8 Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
A khuiah te tla a poek uh te Jesuh loh a mueihla neh tlek a ming. Te dongah amih te, “Balae tih na thinko ah he he na poek uh?”
9 Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?
Aka khawn te, ‘Tholhnah loh nang n'hlah coeng, ‘ti nah ham neh, ‘Thoo lamtah na phakdoeng te kawt lamtah cet, ‘ti nah ham te melae yoeikoekla aka om?
10 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ siger han til den værkbrudne:
Te daengah ni, Hlang capa loh diklai hmanah tholhnah te hlah ham saithainah a khueh te na ming uh eh,” a ti nah.
11 „Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Aka khawn te, “Namahtaengah kan thui, thoo, na phakdoeng te kawt lamtah namah im la cet laeh,” a ti nah.
12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.‟
Te vaengah thoo tih hlang boeih hmaiah phakdoeng te pahoi a loh tih cet. Te dongah boeih limlum uh tih Pathen te thangpom ham, “He tlam he m'hmuh noek moenih,” a ti uh.
13 Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
Tuili kaengah koep a caeh vaengah hlangping loh a taengla boeih ha pawh uh tih amih te a thuituen.
14 Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
A khum phai vaengah, mangmu doenah ah aka ngol Alphaeus capa Levi te a hmuh tih, “Kai m'vai lah,” a ti nah. Te dongah thoo tih Jesuh hnuk a vai.
15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa
Levi im ah om tih buh a vael. Te vaengah mangmucoi rhoek neh hlangtholh rhoek tah Jesuh neh a hnukbang rhoek taengah muep ngol uh. Te phoeiah anih aka vai rhoek khaw muep om uh.
16 nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!‟
hlangtholh rhoek neh mangmucoi rhoek taengah a caak te Pharisee rhoek kah cadaek rhoek loh a hmuh uh vaengah a hnukbang rhoek taengah, “Mangmucoi rhoek neh hlangtholh rhoek taengah khaw a caak mai ke,” a ti na uh.
17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
Jesuh loh a yaak vaengah amih te, “Sading loh siboei ngoe pawt tih, tloh aka khueh long ni a ngoe. Aka dueng rhoek khue ham pawt tih hlangtholh rhoek ham ni ka pawk,” a ti nah.
18 Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?‟
Johan kah hnukbang rhoek neh caak aka yaeh Pharisee rhoek tah ha pawk uh. Te vaengah cet uh tih Jesuh taengah, “Balae tih Johan kah hnukbang rhoek neh Pharisee rhoek kah hnukbang rhoek tah a yaeh uh tih na hnukbang rhoek tah a yaeh uh pawh,” a ti uh.
19 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
Jesuh loh amih te, “Yulueihmuen kah paca boeina a om vaengah tah coeng mahpawh. Yulokung loh amih taengah a om vaengah a yaeh aya? Amih te yulokung neh a om uh tue khuiah yaeh uh thai mahpawh.
20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag.
Tedae khohnin a pai vaengah yulokung tah amih taeng lamkah loh a khue vetih te vaeng khohnin ah a yaeh uh bitni.
21 Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
Hni pen a cuemsok te himbai rhuem soah a hui moenih. Te pawt koinih a bonah rhuem te a thai loh a sol tih a pawnnah te a thae om.
22 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!‟
Te phoeiah misurtui noe te tuitang rhuem khuiah a than uh moenih. Te pawt koinih misurtui loh tuitang te a va vetih, misurtui khaw, tuitang khaw poci ni. Te dongah misurtui noe te tuitang a thai khuiah ni a khueh,” a ti nah.
23 Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
Sabbath a pha vaengah Jesuh te canghli longah van. Te vaengah a hnukbang rhoek loh longpuei ah cangvuei koe a yun uh.
24 Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?‟
Te vaengah Pharisee rhoek loh Jesuh taengah, “Sabbath ah saii tueng pawt te balae tih a saii ke,” a ti na uh.
25 Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
Te dongah amih te, “David loh a saii te na tae uh mahnim? Amah neh a taengkah rhoek loh a ngoe tih a bungpong uh vaengkah te.
26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?‟
Khosoihham Abiathar tue vaengah Pathen im la kun tih rhungkung buh a caak te ta. Te te khosoih pawt atah a caak tueng moenih. Tedae a taengah aka om rhoek pataeng a paek pueng,” a ti nah.
27 Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
Te phoeiah amih te, “Sabbath tah hlang ham a ni a saii, tedae hlang tah Sabbath ham moenih.
28 Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Te dongah Hlang Capa tah Sabbath boeipa la om pataeng,” a ti nah.
