Markus 16
1 Og da Sabbaten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og salve ham.
atha vizrAmavAre gate magdalInI mariyam yAkUbamAtA mariyam zAlomI cemAstaM marddayituM sugandhidravyANi krItvA
2 Og meget aarle paa den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var staaet op.
saptAhaprathamadine'tipratyUSe sUryyodayakAle zmazAnamupagatAH|
3 Og de sagde til hverandre: „Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?‟
kintu zmazAnadvArapASANo'tibRhan taM ko'pasArayiSyatIti tAH parasparaM gadanti!
4 Og da de saa op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor).
etarhi nirIkSya pASANo dvAro 'pasArita iti dadRzuH|
5 Og da de kom ind i Graven, saa de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.
pazcAttAH zmazAnaM pravizya zuklavarNadIrghaparicchadAvRtamekaM yuvAnaM zmazAnadakSiNapArzva upaviSTaM dRSTvA camaccakruH|
6 Men han siger til dem: „Forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham.
so'vadat, mAbhaiSTa yUyaM kruze hataM nAsaratIyayIzuM gaveSayatha sotra nAsti zmazAnAdudasthAt; tai ryatra sa sthApitaH sthAnaM tadidaM pazyata|
7 Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.‟
kintu tena yathoktaM tathA yuSmAkamagre gAlIlaM yAsyate tatra sa yuSmAn sAkSAt kariSyate yUyaM gatvA tasya ziSyebhyaH pitarAya ca vArttAmimAM kathayata|
8 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
tAH kampitA vistitAzca tUrNaM zmazAnAd bahirgatvA palAyanta bhayAt kamapi kimapi nAvadaMzca|
9 (note: The most reliable and earliest manuscripts do not include Mark 16:9-20.) [Men da han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Aander.
(note: The most reliable and earliest manuscripts do not include Mark 16:9-20.) aparaM yIzuH saptAhaprathamadine pratyUSe zmazAnAdutthAya yasyAH saptabhUtAstyAjitAstasyai magdalInImariyame prathamaM darzanaM dadau|
10 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd.
tataH sA gatvA zokarodanakRdbhyo'nugatalokebhyastAM vArttAM kathayAmAsa|
11 Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.
kintu yIzuH punarjIvan tasyai darzanaM dattavAniti zrutvA te na pratyayan|
12 Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud paa Landet.
pazcAt teSAM dvAyo rgrAmayAnakAle yIzuranyavezaM dhRtvA tAbhyAM darzana dadau!
13 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de.
tAvapi gatvAnyaziSyebhyastAM kathAM kathayAJcakratuH kintu tayoH kathAmapi te na pratyayan|
14 Siden aabenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Haardhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.
zeSata ekAdazaziSyeSu bhojanopaviSTeSu yIzustebhyo darzanaM dadau tathotthAnAt paraM taddarzanaprAptalokAnAM kathAyAmavizvAsakaraNAt teSAmavizvAsamanaHkAThinyAbhyAM hetubhyAM sa tAMstarjitavAn|
15 Og han sagde til dem: „Gaar ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen!
atha tAnAcakhyau yUyaM sarvvajagad gatvA sarvvajanAn prati susaMvAdaM pracArayata|
16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.
tatra yaH kazcid vizvasya majjito bhavet sa paritrAsyate kintu yo na vizvasiSyati sa daNDayiSyate|
17 Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Aander; de skulle tale med nye Tunger;
kiJca ye pratyeSyanti tairIdRg AzcaryyaM karmma prakAzayiSyate te mannAmnA bhUtAn tyAjayiSyanti bhASA anyAzca vadiSyanti|
18 de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; paa syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.‟
aparaM taiH sarpeSu dhRteSu prANanAzakavastuni pIte ca teSAM kApi kSati rna bhaviSyati; rogiNAM gAtreSu karArpite te'rogA bhaviSyanti ca|
19 Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand.
atha prabhustAnityAdizya svargaM nItaH san paramezvarasya dakSiNa upaviveza|
20 Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.]
tataste prasthAya sarvvatra susaMvAdIyakathAM pracArayitumArebhire prabhustu teSAM sahAyaH san prakAzitAzcaryyakriyAbhistAM kathAM pramANavatIM cakAra| iti|
