Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
Ie maraindrain-tsikiake, nivory hisafiry o roandriañeo naho o mpanoki-dilio naho i sinedriona iabiy vaho o mpisorom-beio, le rinohi’ iereo t’Iesoà, naho nasese vaho natolo’ iareo amy Pilato.
2 Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Aa le nañontanea’ i Pilato: Ihe hao ty Mpanjaka’ o Jiosio? Tinoi’e ty hoe: Ie i saontsi’oy.
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
Nitolon-kitomboke aze ami’ty raha tsiefa o mpisorom-beio.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!‟
Nañontane aze indraike t’i Pilato ami’ty hoe: Tsy manoiñe v’Iheo? Inao o raha maro anisia’ iareoo?
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.
Tsy nanoiñe avao t’Iesoà; le niveren-draha t’i Pilato.
6 Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
Ie amy zao lili’e amy sabadidakey ty hamotsotse am’iereo ty mpirohy raike, ze tea’ iereo.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.
Aa le teo ty atao Barabasy, nitrao-pirohy amo mpiolao, namono ondaty amy kidý zay.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
Le nionjom-beo i màroy nihalaly ama’e hanao i fanoe’ey.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?‟
Natoi’ i Pilato ami’ty hoe: Satri’ areo hao ty hamotsorako i Mpanjaka’ o Jiosioy?
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Tali’e, nifohi’e te nasese’ o mpisorom-beio ama’e am-parahy.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Fe trinobo’ o mpisorom-beio i màroy, hampañaha’e ho am’iareo t’i Barabasy.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?‟
Nindrai’ i Pilato am’iereo ty hoe: Hataoko akore arè i atao’ areo Mpanjaka’o Jiosioy?
13 Men de raabte atter: „Korsfæst ham!‟
Le kinorà’ iereo, ty hoe: Peho amy hatae ajaley.
14 Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!‟
Hoe ty nanoa’ i Pilato: Manao akore! Ino ty sata-rati’e? fe nindrai’ iereo am-pidabadoàñe ty hoe: Peho re!
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Aa ie te hampanintsiñe i màroy t’i Pilato, le navotso’e am’iereo t’i Barabasy naho nampandafae’e t’Iesoà vaho nasese’e ho peheñe añe.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Nendese’o lahin-defoñeo mb’ amy kijàm-pivoriy ao re, le nikoihe’ iereo ze hene mpirai-liao.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.
Sinaro’ iereo malòmavo, naho nandrandrañe halam-patike ze nisabakañ’ aze,
18 Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
vaho nañontane aze ty hoe: Talilio ry Mpanjaka’ o Jiosio!
19 Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.
Linihi’ iereo am-bararata ty añambone’e naho nandrorañe naho nitongalefañe vaho nibokobokoañe.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
Aa ie fa nikobìheñe le nafaha’ iereo ama’e i saro malo-mavoy, naho naombe ama’e o saro’eo, vaho nakare’ iereo ho peheñe añe.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.
Le nazi’iereo ty niary eo hirike an-kàloke añe, i Simona nte-Kirenia (rae’ i Aleksandro naho i Rofosy); hitarazo i hatae ajale’ Iesoày.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟.
Le nasese’ iereo mb’amy toetse atao Golgotay mb’eo re (ze adika ty hoe: an-karandoha).
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
Nasozo’ iereo ama’e ty divay linaro rame, fe tsy rinambe’e.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
Le pinè’ iereo; naho zinara’ iareo an-tsato-piso o saro’eo, handrendreke ty hahazo.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
Amy ora faha-teloy ty nipehañe aze ambone’ i hatae ajaley.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.‟
Pinatetse ambone’e eo ty nanisiañ’ aze ami’ty hoe: Ty Mpanjaka’ o Jiosio.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Nitrao-piradorado ama’e ty malaso roe, ty raike an-kavana’e naho ty raike an-kavia’e.
28 [Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.‟]
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
Songa nanirìka aze ze niary eo, nañekotseko-doha nanao ty hoe: Hoke! Ihe ho nandrotsake i Anjomban’ Añaharey naho handrafits’ aze añate’ ty telo andro,
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!‟
rombaho ty vata’o vaho mizotsoa amo hatae ajaleo.
31 Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Hoe ka ty tsikìke nifanoa’ o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio: Ie nandrombake ty ila’e ro tsy maharomba-batañe.
32 Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!‟ Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.
Adono hizotso amo hatae ajaleo henaneo o Norizañe Mpanjaka’ Israeleo ho isake, hiantofan-tika. Nitety aze ka o naharo nipeheñe ama’eo.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Ie amy ora fah’ eneñey, nivotrake amy Tane iabiy ty fimoromoroñañe sikal’ ami’ty ora faha-sive.
34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?‟ det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Ie amy ora fahasivey le nipazake ty hoe t’Iesoà: Eloy, Eloy, lamà sabaktany, ze adika ty hoe: Andrianañahareko, Andrianañahareko, akore ty namorintseña’o ahy?
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.‟
Ie nahajanjiñe izay o ila’e nisambao, le hoe ty asa’ iareo: Inay ie, mitoka i Elia.
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.‟
Teo ty nilay naho nampipea vinegra ami’ty eponjy, le nasindri’e ami’ty bararata vaho naonjo’e ho sitsihe’ Iesoà, le hoe re: Adono, ho isa-tika hera homb’eo t’i Elia hanjotso aze.
37 Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.
Le nampipoña-piarañanañañe t’Iesoà naho nirofotse ty arofo’e,
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
vaho nitori-anjake ty lamba fañefe’ i Anjomban’ Añaharey, nivaki-roe boak’ ambone pak’ ambane.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.‟
Ie nioni’ ty mpifele-jato nijohañe aolo aze eo ty fikaiha’e naho ty fidrohota’e, le hoe ty asa’e: Toe Anan’ Añahare ondatio.
40 Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Ey hoek’ ey o roakemba nisambao; ama’e t’i Miriame nte-Magdalà naho i Marie rene’ Iakobe Zai’e naho i Josese vaho i Saloma;
41 hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.
ie nañorike naho nitoroñe aze e Galilia añe; mbore maro ty rakemba ila’e nindre-lia ama’e t’ie nigodañe mb’e Ierosaleme ao.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
Ie fa hiròñe i androy, te andro fañalankañañe (ty andro aolo’ i Sabatay),
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
le nimb’eo t’Iosefe nte Arimatea, asiñeñe amy Fivori-beiy naho mpitamà i Fifehean’ Añaharey, nitoañe mb’amy Pilato ao nihalaly ty fañòva’ Iesoà.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Nilatsa t’i Pilato te inao fa nivilasy re, le kinanji’e i mpifele-jatoy, vaho nañontane he t’ie toe nivilasy.
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
Ie nirendre’e amy mpifele-jatoy, le natolo’e am’ Iosefe i fañòvay.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.
Nikaloa’e lamba leny, le nazotso’e, naho sinafo’e amy leniy, naho nirohota’e an-donake hinaly an-damilamy, vaho namarimbarìña’e vato ty lala’ i lonakey.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.
Nisambae’ i Miriame nte-Magdalà naho i Marie rene’ i Josese i nandrohotañ’ azey.
