< Markus 14 >

1 Men to Dage derefter var det Paaske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaa ham.
It was two days before the Passover and the Unleavened Bread. The chief priests and the scribes were looking for an underhanded way to seize and kill Him.
2 Thi de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
But they said, “Not during the feast, or the people may riot.”
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, saare kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den paa hans Hoved.
Being in Bethany at the house of Simon the leper, as He was reclining at a meal, a woman came having an alabaster vase of very costly perfume of pure nard. Then she broke the vase and began to pour it over His head.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: „Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
But there were some who were expressing indignation to one another and saying: “To what purpose was this perfume wasted?
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.” Og de overfusede hende.
It could have been sold for more than three hundred denarii and given to the poor!” And they started censuring her.
6 Men Jesus sagde: „Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
But Jesus said: “Leave her alone! Why are you bothering her? She has done something useful to me.
7 De fattige have I jo altid hos eder, og naar I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
You will always have the poor with you, and whenever you wish you can do them good; but you will not always have me.
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
She did what she could. She has perfumed my body for the burying before the fact.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
Assuredly I tell you, wherever this Gospel may be proclaimed throughout the whole world, what she has done will also be told as a memorial to her.”
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forraade ham til dem.
Then Judas Iscariot, one of the twelve, went off to the chief priests, so as to betray Him to them.
11 Men da de hørte det, bleve de glade og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde faa Lejlighed til at forraade ham.
Well upon hearing it they rejoiced and promised to give him silver coins. So he started figuring how he might conveniently betray Him.
12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Paaskelammet, sige hans Disciple til ham: „Hvor vil du, at vi skulle gaa hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Paaskelammet?”
Now on the first day of Unleavened Bread, when they would sacrifice the Paschal lamb, His disciples said to Him, “Where do you want us to go and prepare, so that you may eat the Passover?”
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: „Gaar ind i Staden, saa skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
So He sent two of His disciples, saying to them: “Go into the city, and a man will meet you carrying a clay jar of water; follow him.
14 og hvor han gaar ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Wherever he goes in, say to the master of the house, ‘The teacher says, “Where is the guest room where I may eat the Passover with my disciples?”’
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os.”
He will show you a large upper room, furnished and ready; there prepare for us.”
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, saaledes som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
So His disciples set out and came into the city and found it just as He had said to them; and they prepared the Passover.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
When it was evening He came with the twelve.
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: „Sandelig siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.”
Now as they were reclining and eating, Jesus said, “Assuredly I tell you, one of you who is eating with me will betray me.”
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: „Det er dog vel ikke mig?”
So they began to be sorrowful and to say to Him one by one, “Surely not I?” And another, “Surely not I?”
20 Men han sagde til dem: „En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.
He answered and said to them: “It is one of the twelve, the one dipping with me in the bowl.
21 Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
The Son of the Man is indeed going just as it is written about him, but woe to that man by whom the Son of the Man is betrayed! It would have been better for that man not to have been born.”
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: „Tager det; dette er mit Legeme.”
As they were eating, Jesus took bread, blessed and broke it, gave it to them and said, “Take, eat; this is my body.”
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
Then He took the cup, and when He had given thanks He gave it to them, and they all drank it.
24 Og han sagde til dem: „Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
And He said to them: “This is my blood, that of the new covenant, that is being shed for many.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.”
I tell you assuredly that I will not drink again of this fruit of the vine until that day when I drink it new in the Kingdom of God.”
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
And when they had sung a hymn, they went out to the Mount of Olives.
27 Og Jesus siger til dem: „I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
Then Jesus said to them: “All of you will be caused to stumble because of me this night, because it is written: ‘I will strike the shepherd, and the sheep will be scattered.’
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.”
But after I have been raised, I will go before you to Galilee.”
29 Men Peter sagde til ham: „Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.”
But Peter said to Him, “Even if all are caused to stumble, yet not I.”
30 Og Jesus siger til ham: „Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.”
Jesus said to him, “I tell you assuredly that you, today, this very night, before a rooster crows twice, you will deny me three times.”
31 Men han sagde end yderligere: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Men ligesaa sagde de ogsaa alle.
But he insisted even more vehemently, “If I have to die with you, I will absolutely not deny you!” And all the others said the same.
32 Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple: „Sætter eder her, imedens jeg beder.”
Then they came to a place that was named Gethsemane; and He said to His disciples, “Sit here while I pray.”
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
But He took with Him Peter, James and John, and began to be greatly troubled and distressed.
34 Og han siger til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!”
And He said to them: “My soul is overwhelmed with grief, to the point of death. Stay here and keep watch.”
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
Going on a little, He fell to the ground and started praying that if it were possible the hour might pass from Him.
36 Og han sagde: „Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.”
And He said: “Abba (Father), all things are possible to you. Please remove this cup from me; yet not what I will, but what you will.”
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: „Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
Then He came and found them sleeping, and said to Peter: “Simon, are you sleeping? Couldn't you keep watch for even one hour?
38 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
Watch and pray, that you may not enter into temptation. The spirit indeed is willing, but the flesh is weak.”
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord.
Again He went away and prayed, saying the same thing.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
And when He returned He found them sleeping again, because their eyes were being weighed down; and they did not know how to answer Him.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Then He came the third time and said to them: “You are still sleeping and resting! It is enough, the hour has come; yes, the Son of the Man is being betrayed into the hands of sinners.
42 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.”
Get up, let's be going. See, my betrayer has approached.”
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
And immediately, while He was still speaking, Judas, one of the twelve, arrived, and with him a considerable crowd with swords and clubs, from the chief priests and the scribes and the elders.
44 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!”
Now His betrayer had given them a signal, saying, “Whomever I kiss, he it is; seize him and take him away securely.”
45 Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: „Rabbi! Rabbi!” og han kyssede ham.
So upon arriving he went directly to Him and said to Him, “Rabbi, Rabbi!” and kissed Him.
46 Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.
So they laid their hands on Him and secured Him.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
But a certain one of those who stood by drew his sword and struck the servant of the high priest, and cut off his ear.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: „I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
Then Jesus reacted by saying to them: “You have come out with swords and clubs to arrest me, as if I were a bandit.
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.”
I was with you daily in the temple, teaching, and you did not seize me. But the Scriptures must be fulfilled.”
50 Og de forlode ham alle og flyede.
Then they all deserted Him and ran away.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
Now a certain young man had followed Him, having a linen cloth thrown around his naked body. The young men grabbed him,
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
so leaving the linen cloth he fled from them naked.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
They led Jesus away to the high priest; and with him were assembled all the chief priests, the elders, and the scribes.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gaard, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
Well Peter had followed Him at a distance, right into the courtyard of the high priest; and he was sitting with the operatives and warming himself at the fire.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
Now the chief priests and the whole council were seeking testimony against Jesus so as to kill Him, but were not finding any.
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemmede ikke overens.
To be sure, many were testifying falsely against Him, but their statements did not agree.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
Then some stood up and started testifying falsely against Him, saying,
58 „Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.”
“We heard him saying: ‘I will destroy this temple made with hands, and in three days I will build another made without hands.’”
59 Og end ikke saaledes stemmede deres Vidnesbyrd overens.
But not even then did their testimony agree.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: „Svarer du slet intet paa, hvad disse vidne imod dig?”
Then the high priest stood up in the center and questioned Jesus, saying: “Are you not going to answer? What are these testifying against you?”
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: „Er du Kristus, den Højlovedes Søn?”
But He remained silent and answered nothing. Again the high priest questioned Him and said to Him, “Are you the Christ, the Son of the Blessed?”
62 Men Jesus sagde: „Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme med Himmelens Skyer.”
So Jesus said: “I am, and you will see the Son of the Man sitting at the right hand of the Power, and coming with the clouds of the heaven.”
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: „Hvad have vi længere Vidner nødig?
Then the high priest tore his clothes and said: “What further need do we have of witnesses?
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?” Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
You heard the blasphemy! What do you think?” They all condemned Him to be deserving of death.
65 Og nogle begyndte at spytte paa ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: „Profetér!” og Svendene modtoge ham med Slag paa Kinden.
Then some began to spit on Him, to cover His face, punch Him and say to Him, “Prophesy!” And the operatives started slapping Him.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gaarden, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
Now as Peter was below in the courtyard, one of the servant girls of the high priest came by.
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun paa ham og siger: „Ogsaa du var med Nazaræeren, med Jesus.”
And seeing Peter warming himself, she looked closely at him and said, “You too were with Jesus the Natsarene!”
68 Men han nægtede og sagde: „Jeg hverken ved eller forstaar, hvad du siger;” og han gik ud i Forgaarden, og Hanen galede.
But Peter denied, saying, “I neither know nor understand what you are saying.” And he went out into the entryway, and a rooster crowed.
69 Og Pigen saa ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: „Denne er en af dem.”
But that servant girl saw him again and began to say to those standing by, “This guy is one of them.”
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: „Sandelig du er en af dem; du er jo ogsaa en Galilæer.”
But again he kept denying it. Again, after a little while, those who were standing by said to Peter, “Surely you are one of them; because you really are a Galilean, and your accent agrees!”
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.”
Then he began to curse and to swear, “I do not know this man of whom you are speaking!”
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: „Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han brast i Graad.
And for the second time a rooster crowed. Then Peter remembered the word that Jesus had said to him, “Before a rooster crows twice, you will deny me three times.” He broke down and started to cry.

< Markus 14 >