Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!”
Då han gjekk ut or templet, sagde ein av læresveinarne til honom: «Meister, sjå for steinar og for bygningar!»
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
«Ja, ser du desse store bygningarne!» svara Jesus. «Her ligg ikkje stein på stein som ikkje skal rivast laus.»
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Sidan, då han sat på Oljeberget midt imot templet, og det ikkje var nokon innmed, kom Peter og Jakob og Johannes og Andreas og spurde honom:
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?”
«Seg oss: Når skal dette henda, og kva er teiknet me fær når alt dette er åt og skal koma?»
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Då tok Jesus soleis til ords: «Sjå dykk fyre, so ingen forvillar dykk!
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Mange skal taka mitt namn og segja: «Det er eg!» og føra mange på avveg.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Men når de høyrer um ufred og tidend um ufred, so vert ikkje rædde! Dette lyt henda; men enden kjem ikkje endå.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Folk skal reisa seg imot folk, og rike mot rike; det skal vera jordskjelv kring i landi, det skal vera uår og upprør. Det er det fyrste av føderiderne.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Men sjå dykk fyre! Dei kjem til å draga dykk for domstolarne og piska dykk i synagogorne, og for landshovdingar og kongar skal de førast fram for mi skuld, so de kann vitna for deim.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Og fyrst lyt evangeliet berast ut til alle folkeslag.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Men når dei fører dykk burt og gjev dykk yver til retten, so syt ikkje for kva de skal tala! Det som vert gjeve dykk i same stundi, det skal de tala; for det er ikkje de som talar, men den Heilage Ande.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Bror skal senda bror i dauden, og faren barnet sitt, og born skal standa fram mot foreldri sine, og valda at dei lyt døy.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Og alle skal hata dykk for mitt namn skuld; men den som held ut til endes, han skal verta frelst.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Men når de ser at den øydande styggedomen stend der han ikkje skulde» - agte vel på dette, du som les! - «då lyt dei som er i Judaland røma til fjells;
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
den som er uppå taket, må ikkje stiga ned, og ikkje ganga inn og henta noko i huset sitt,
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
og den som er utpå marki, må ikkje ganga heim etter kjolen sin!
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Stakkars deim som gjeng med barn eller gjev brjost i dei dagarne!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Men bed at dette ikkje må henda um vinteren!
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
For den tidi skal vera so hard at det aldri hev vore so hard ei tid frå upphavet åt skaparverket som Gud hev gjort, og til no, og vert ikkje sidan heller.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Og gjorde’kje Herren den tidi stutt, so vart’kje eit liv berga; men for deira skuld som han valde seg ut, hev han gjort den tidi stutt.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Um nokon då segjer med dykk: «Sjå her er Messias - Sjå der!» so må de ikkje tru det!
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
For falske Messias’ar skal standa fram, og falske profetar, og gjera teikn og under for å forvilla dei utvalde, um det er råd.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.”
So sjå dykk fyre! Eg hev sagt dykk alt fyreåt.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Men i dei dagarne, etter denne harde tidi, skal soli myrkjast, og månen missa sitt ljos;
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
stjernorne skal falla ned frå himmelen, og himmelkrafterne skakast.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Då skal dei sjå Menneskjesonen koma i skyi med stort velde og herlegdom,
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
og då skal han senda ut englarne, og samla dei utvalde frå heimsens fire hyrno, frå ytste enden av jordi til ytste enden av himmelen.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Lær ei likning av fiketreet: Når sevja hev kome i greinerne, og lauvet sprett, då veit de at sumaren er nær.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Like eins når de ser dette hender, då veit de at han er utfor døri.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Det segjer eg dykk for visst: Denne ætti skal ikkje forgangast fyrr alt dette hev hendt.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Himmel og jord skal forgangast; men mine ord skal ikkje forgangast.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Men den dagen og timen veit ingen, ikkje englarne i himmelen, og ikkje Sonen - ingen utan Faderen.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Sjå dykk fyre, og vak! For de veit ikkje når tidi kjem.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Det er liksom med ein mann som drog utanlands. Då han for heimantil, sette han sveinarne sine til å styra for seg. Kvar fekk sitt å gjera, og til portnaren sagde han at han laut vaka.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
So vak då! For de veit’kje når husbonden kjem - um kvelden, eller midnattsbil, eller i otta, eller i dagrenningi.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Lat honom ikkje finna dykk sovande, um han skulde koma uventande på dykk!
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!”
Men det eg segjer dykk, det segjer eg alle: Ver vakne!»
