Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!”
Mach, Jisasɨv Yakŋ Ohɨrand marɨvai oram ohɨra han erere ozand sezɨr emŋga mbɨkɨr hamb ndɨn ya mbanave kamar. Anɨŋzɨŋ entand, amɨ nsɨham ohɨra akŋ imbɨrpamun mban we nsɨham oram ohɨra akŋ imbɨrpamun mbanez wav amar.
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
Az Jisasɨv ndɨn mbɨŋ mbanave kamar. Amɨ oram nsɨham ohɨra akŋ imbɨrpamun mbanan wan oh a amar. Njɨmɨnj haŋ wɨram hamb oram akŋ mbanan akore uvɨhaindɨramŋgi amar. Ave mbɨ nsɨham emŋga han ererɨmŋgɨz nsɨham emŋgand insɨŋ mɨŋkañɨndɨram amar.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Mach, Jisasɨv aparɨma Oliv handɨh ŋkañi waz Yakŋ Ohɨrand marɨvai oram ohɨra hamb mbɨhoh handɨh ñɨmar. Az Pita, Jems, Jon, Andru, hanave mbon ikumun Jisasɨnd pɨŋ ai ndɨn amarɨmŋgɨmar.
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?”
Arɨŋ kan wam, hanɨhan mbanamb nzɨhandɨhaŋ ahevakarɨndɨramŋgi arɨmŋgɨmar. Utɨman mboz ahevakarɨz han we kandɨrarɨŋ arɨmŋgɨmar. Hanɨhan utuhutuh kɨr ohɨra hamb ikwɨm ndɨh ahevakarɨndɨramŋgi arar kandɨrarɨŋ arɨmŋgɨmar.
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Az Jisasɨv ndɨŋ ondo ake kamar. Amɨ omanenta wehɨrɨvar amar. Ave wɨram emŋga hamb ai andɨŋ yosa kamɨnj amar.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Wɨram akŋ hamb ihɨnd ensaŋ ai kandɨramŋgi amar. Han nzon arar kandɨramŋgi amar. Ave mbɨ wɨram akŋ anchɨ akŋ han yosa sɨndɨramŋgi amar.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Mach, njɨmɨnj haŋ amɨ ihɨrɨv ohɨra aŋkwɨnd han, mach yansɨ aŋkwɨ ohɨra hamb ui nzɨmoh nzɨmoh haŋ ahevakarɨz han njɨhame, amɨ ntamŋgɨmɨn amar. Yakŋ Ohɨrand njɨhi hamb mbanave ñɨmar amar. Hanɨhan utuhutuh kɨr ohɨra mbanamb ahevɨkɨrorɨndɨramŋgi amar. Kɨrɨm yuŋk ansam han ichar amar.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Wɨram akŋ anchɨ akŋ yimbɨm pamuhɨnd hamb wɨram akŋ anchɨ akŋ yimbɨm emŋgand hamen ŋondɨrahe era mpandɨramŋgi amar. Ave wɨram akŋ anchɨ akŋ wɨram anɨŋnsar ohɨrand kwɨ ñɨmŋgɨj hamb wɨram akŋ anchɨ akŋ wɨram emŋga anɨŋnsar ohɨrand kwɨ ñɨmŋgɨj hamenez ŋondɨrahe era mpandɨramŋgi amar. Mach, isupɨr nzɨmoh nzɨmoh han oŋɨra hamb tɨm emŋga tɨm emŋga ŋandari amar. Mach, rapɨrɨvam rapɨrɨvam ñɨz unsa mah apar ñɨzand wɨram akŋ anchɨ akŋ hamb unsandɨv mahɨndɨramŋgi amar. Hanɨhan utuhutuh mbanamb ahevakarɨndɨramŋgi han anchɨ kɨrav nornanch akarɨŋɨn are pɨrɨvɨr ohɨra ŋamŋgɨj haremampaŋg amar.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Mach, haŋonaŋg amɨ amonaŋg omanenta wehɨrɨvar amar. Mbɨ andɨŋ ŋɨmbi ya oram ohɨraŋ mach Yakŋ Ohɨrand marɨvai oramɨŋ hɨrohe andɨŋ orɨndɨramŋgi amar. Amɨ yandɨv wɨram kɨra anɨŋnsar ohɨra osa anchɨnd mach wɨram kɨra anɨŋnsarɨnd, mbɨndɨŋ emansɨŋ aŋkwañɨndɨramŋgɨn amar. Ave amɨ ndɨŋndɨv Yakŋ Ohɨrand ya imbɨr han eŋgwandɨramŋgɨn amar.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Az Yakŋ Ohɨrand njɨhi hamb mbanave ñi amar. Wɨram akŋ anchɨ akŋ yimbɨm emŋgand emŋgand han Yakŋ Ohɨrand ya imbɨr han mboz eŋgwamŋgɨz amar.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Ave, mbɨ andɨŋ ŋɨmbi ya oramɨŋ hɨromŋgɨz amɨ ya han uti arar kandɨramŋgɨn handɨv njɨhi osapɨr njɨhamŋgɨmɨn amar. Ya akŋ pɨr akŋ han andɨŋ Yakŋ Ohɨrand Kɨpɨr Imbɨr hamb eŋgwandari han, haŋon kɨrɨmam kavar amar. Ya mbanan njɨhi amandɨŋon mɨkandɨramŋgɨm, nend amar. Kɨpɨr Imbɨr Yakŋ Ohɨrand hamb mbon kandari amar.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Wɨram hamb mbɨkɨr ranɨrɨh mamta ororndɨv ranɨrɨh ya oramɨŋ hɨrondari amar. Mach, wanɨrɨv mbɨkɨr nornanch han hanaveonaŋg randari amar. Nornanch hambez mɨŋunjɨr wunjɨrɨnd ya han mɨnjɨhamɨndɨramŋgɨm, mbɨ ndɨŋ mamta orempɨrɨndɨramŋgi amar.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Avɨz ihɨnd ensandɨv wɨram akŋ anchɨ akŋ hamb andɨŋ wamŋgɨz mbɨndɨŋ mpɨ hamb kɨrɨm kɨvah randɨramŋgi amar. Kɨrɨm osa anchɨ hamb aŋkarɨpɨron ñɨmŋgɨzand yuŋk ansam hamb ahevakarɨndari han Yakŋ Ohɨrav ndɨŋ ekwaŋg ŋɨmbɨndari amar.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Jisasɨv mbahon mbanave kamar. Amɨ wamŋgɨn, nsɨham kɨvah wɨramb omanɨŋ ŋaŋ hamb sam Yakŋ Ohɨrav erokarɨj handɨh aŋkwañɨndari amar. (Wɨram anɨŋzɨŋ enta mban amehehɨnd hamb omanenta njɨhamɨz.) Mach, wɨram kɨra aiampɨra akŋ Judiand ñɨhɨrɨmŋgi hamb kɨrore aparɨma akŋ aparɨma haŋ omŋgɨz amar.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Az wɨram oram umpɨrɨŋ ñi ŋkaindari kehamb, mbɨ mbɨkɨr hanɨhan han ŋɨmbɨŋɨn are ekwaŋg oram unchaŋ ahevomɨnj amar.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Wɨram war unchaŋ ñɨndari kehamb, mbɨkɨr yupɨr hɨrahɨr osapɨr han ŋaŋɨn are ekwaŋg oramɨŋ omɨnj amar.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Mach, yuŋk haŋonaŋg anchɨ kɨra mpɨnsɨnd mach anchɨ kɨra nornanch aŋkwɨrnsɨnd man icha namŋgi kehamb, mbɨ kɨr ohɨra ŋandɨramŋgi amar.
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Amɨ Yakŋ Ohɨra ahaz orɨmŋgɨn, kɨr ohɨra hamb apɨñɨnd haŋ mahevakarɨndɨram amar.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Mach, haŋonaŋg hanɨhan kɨr ohɨra hamb ñɨndari amar. Eŋambɨrun Yakŋ Ohɨrav isupɨr mban ŋgame ŋgamɨmar han aim atɨ irɨh ñɨñmbɨrarɨŋ han, eŋambɨr han kɨr ohɨra kehand hamb mahevakarɨm ramar amar. Mach, njɨmɨnj hanez kɨr ohɨra kehand hambez ekwaŋg mahevakarɨndɨram amar.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Kɨrɨm Yakŋ Ohɨrav kɨr ohɨra kehandɨv yuŋk han pach ŋgamɨmah ramɨr han, wɨram akŋ anchɨ akŋ hamb mɨŋamun kwevɨrɨmŋgɨmɨr amar. Kɨrɨm osa anchɨ mbondɨv uyɨzɨŋgwɨmar kehandɨv njɨhame, handɨv Yakŋ Ohɨrav yuŋk han pach ŋgamɨndari amar.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Mach, haŋonaŋg andɨŋ wɨram emŋgav kandari amar. Wavar arar kandari amar. Wɨram Yakŋ Ohɨrav mbɨkɨr osa anchɨ ekwaŋg ŋɨmbɨmbɨndɨv uyɨŋgwamɨmar hamb, mbɨ mbanɨmb ñi o mbɨhoh kenɨmb ñi arar kandari amar. Mbɨkɨr ya han njɨhi aŋkarɨpɨr ŋe njɨhamŋgɨmɨn amar.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Wɨram kɨra yosand hamb ahevakarɨndɨramŋgi amar. Hanaveaŋg kandɨramŋgi amar. Yan wɨram Yakŋ Ohɨrav mbɨkɨr osa anchɨ ekwaŋg ŋɨmbɨmbɨndɨv uyɨŋgwamɨmar han kaz aiin hamb arar kandɨramŋgi amar. Hanaveaŋg kandɨramŋgi amar. Yan wɨram Yakŋ Ohɨrand ya injambɨr ahe sɨkah emŋga hamb arar kandɨramŋgi amar. Ave mbɨ Yakŋ Ohɨrav ndɨŋ kaz mbɨ ntɨŋ Yakŋ Ohɨrand ŋaŋ mbɨramɨŋɨn are ntɨŋ aŋkarɨpɨr pamuh han sɨndɨramŋgi amar. Mach, mbɨ utuhutuh ntɨŋ aŋkarɨpɨr endɨraparam han sɨndɨramŋgi amar. Ave osa anchɨ Yakŋ Ohɨrav mbondɨv uyɨzɨŋgwɨmar han ŋɨmbi empasam kɨvahɨŋ hɨroŋɨn are mbɨ ndɨŋ yosa sɨmŋgɨmar.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.”
Handɨv amɨ omanenton wehɨrɨvar amar. Utuhutuh hamb ahevakarɨndari handɨv, andɨŋ ya han ndɨh kandɨkin amar.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Mach, Jisasɨv mbahon kamar. Utuhutuh kɨr ohɨra hamb mach raz, haŋonaŋg rapɨr hamb zuh razand tɨhɨr hambez mɨkɨrandɨram amar.
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Mach, ndɨvah hamb raka han erere ŋgorahɨrɨndɨramŋgi amar. Avɨz utuhutuh aŋkarɨpɨr rakand hambez kɨrɨm ntandɨramŋgi amar.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Mach, yuŋk haŋonaŋg wɨram akŋ anchɨ akŋ hamb wamŋgɨzand Wɨramɨnd Nor hamb raka unchaŋ ñi mbɨkɨr aŋkarɨpɨr ohɨransɨnd mach mpamɨnd ohɨransɨnd aindari amar.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Mach, yuŋk haŋonaŋg mbɨ Yakŋ Ohɨrand mapɨŋ akŋ han kaz we osa anchɨ mbondɨv uyɨzɨŋgwɨmar han isupɨr nzɨmoh nzɨmoh ñɨmŋgi handɨh aŋkwezawɨndɨramŋgi amar.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Mach, Jisasɨv mbahon kamar. Amɨ ya ahɨmb ai fikɨnd haŋ ondo wavar amar. Aiyena nor nor mbɨkɨr hamb yambɨnsɨnd ñɨz zɨŋ ŋkwɨrɨŋ nor nor hamb ondo ake ahaj han, amɨ wamŋgɨn yambɨnd iŋgi hamb ikwɨm ndɨh ivɨndari amar.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Mach, hanaveonaŋg, nzɨ hanɨhan andɨŋ kaŋ ahevakarɨndari han we wamŋgɨn yuŋk ansam hamb ikwɨm ndɨh ivɨndari amar.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Nzɨ andɨŋ mɨŋun kin amar. Osa anchɨ irɨh ñɨmŋgɨmbɨri mbanamb mamah ramŋgɨzand utuhutuh akŋ hamb haŋ ahevakarɨndari amar.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Mach, rakand isupɨrɨnd mbɨ undɨmaj kwevɨrɨndɨramŋgi amar. Kɨrɨm ihɨnd ya hamb mɨkwevɨrɨndɨram amar.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Mach, Jisasɨv mbahon kamar. Utuhutuh mbanamb ahevakarɨndari han wɨram emŋgavaŋg mbɨ yuŋk, rapɨraŋk han mɨwarɨm amar. Yakŋ Ohɨrand mapɨŋ akŋ hamb mach Nor mbɨkɨr hambez mɨwamŋgɨrɨm amar. Yakŋ Ohɨravam yuŋk mbanan waj amar.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Utuhutuh mbanamb ahevakarɨndari han amɨ mɨwamŋgɨrɨm amar. Handɨv amɨ ŋkɨrañi omanenton wehɨrɨvar amar.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Han, wɨram emŋgav mbɨkɨr oram erere we ui emŋgaŋ ndamɨr emampaŋg amar. Ave mbɨ mbɨkɨr wɨram kɨra ntɨŋ mamah ŋaŋɨnd hamb mbɨkɨr utuhutuh akŋ han werɨmŋgɨz are, mbɨ ndɨŋndɨv ntɨŋ pamuh pamuh rar ambɨroror eŋgwarɨmbɨmɨr amar. Ave mbɨ wɨram impikŋ wehɨrehɨrɨnd han kamɨr amar. Amez omanenta werɨv arar kamɨr amar.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Handɨv amɨ omanenton werɨvar amar. Amɨ yuŋk oram wanɨrɨv ekwaŋg aindari han amɨ mɨwamŋgɨrɨm amar. Han mbɨ nanempand o zuh urɨm aindari han o aporamɨndɨv orazand aindari han o mband zuhun aindari hanez amɨ mɨwamŋgɨrɨm amar.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Ave mbɨ pams haŋon ai waz amɨ ikwɨ mbah ŋgañɨmŋgɨmɨn amar.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!”
Ya mban andɨŋ eŋgwin han, wɨram akŋ anchɨ akŋ mɨŋam ndɨŋndɨvez eŋgwin amar. Handɨv amɨ omanenta wehɨrɨvar amar.
