Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Bhai a Yeshu pubhakopokaga ku Likanisha, bhaajiganywa bhabho bhamo gubhaalugulile, “Mmaajiganya, nnole oti gene magangaga shigashitebha gamakulungwa, na majumbaga shigashitebha gamakulungwa!”
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
A Yeshu gubhaajangwile, “Kwali nnikugabhona gene majumba shigashitebha gamakulungwa? Lyakwa liganga shililepeshe pantundu liganga lina, linabhomolwe.”
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Na a Yeshu pubhaatemi ku shitumbi sha Misheituni, kuloya ku Likanisha, a Petili na a Yakobho na a Yowana na a Ndeleya gubhaabhushiyenje kujika,
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
“Ntubhalanjile, genega pushigakoposhele shakani? Na gabhandishilaga kukoposhela, shilangulo shakwe shishibhe nndi?”
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
A Yeshu gubhatandwibhe kwabhaalanjilanga, “Mwiiteiganje, mundu anantembanje.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Pabha bhandunji bhabhagwinji shibhaikangananje kwa lina lyangu, bhalikwitayanga kuti bhenebho ni nne! Nabhalabhonji shibhaobhyanje bhandu bhabhagwinjinji.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Bhai pushimpilikananje ngani ja ngondo na ntenga kopoka kungondo, nnajogopanje pabha genego ganapinjikwa gakoposheleti. Ikabheje mpelo uyene ukaika shangu.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Pabha shilambo shimo shishikomane na shilambo shina na upalume gumo shigukomane na upalume guna, shigapagwe maungumilo ga litaka muilambo na shishikoposhele shibhanga shapunda. Genego shigabhe malinga kutandubha kupoteka kwa shitumbo nkwigopola mwana.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
“Ikabheje mmanganyanji mwiteiganje. Pabha shibhankamulanje kumpelekanga nngumbi ya bhanangulungwa bha nnyumba ya jujila Nnungu nikunkomanga. Numbe shimpelekwanje kubhakulungwanji ga ligongo lyangu nne, nkupinga ubhe ukong'ondelo gwabhonji.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Ikabheje shikulongolele oti kulunguywa kwa Ngani ja Mbone kubhandu bhowe, mpelo gula ukanabheika.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Kwa nneyo pushibhankamulanje nikunshitakiyanga, nnaganishiyanjeti ga bheleketa, ikabheje mmeleketanje lilobhe lyolyowe shilinjiilanje malanga gogo pego, pabha nngabha mmanganyanji shimmeleketanje, ikabhe Mbumu jwa Ukonjelo.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Pabha jwannung'una shantendebhushe nkulugwe abhulagwe, ainamundu shibhantendebhushe mwanagwabho, nkali bhana shibhaatendebhukanje bhaakwetenje kupinga bhabhulagwanje.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Bhandu bhowe shibhanshimanje ligongo lya lina lyangu. Ikabheje shaipililile mpaka kumpelo, jwenejo nishatapulwe.”
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Bhai mundu ashoma shene shitabhu shino, anapinjikwa apilikanishiye ukoto malombolelo ge malobhe gakwiyago. A Yeshu gubhapundile bheleketa, “Penepo shinshibhonanje shindu shibhabhelenje a Daniel a nkulondola bha a Nnungu ga shindu sha nnjimwa ja shonanga, shijimi pakapinjikwa, bhai, bhalinginji ku Yudea bhabhutushilanje mwitumbi.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Ali pashitubhili anatulushe pai, nijinjila nnyumba kutola nngubho yakwe.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Najwalakwe ali kunngunda anabhuje nnyuma kutola indu yakwe.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Ikabheje mboteko yabhonji bhanabhakongwe bhakwetenje ndumbo na bhaajonjeyanga gene mobhago!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Ikabheje njuganje genego ganakoposhele mobha ga shipwepwe.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Pabha gene mobhago shipinga koposhela shilaje shikulungwa, shikanabhe koposhela tandubhila kupanganywa kwa shilambolyo mpaka nnaino na wala shikakoposhela kabhili.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Kaliji Bhakulungwa bhakanaupikaye gwinji gwa gene mobhago, jwakwa mundu akatapwilwe. Ikabheje kwa ligongo lya bhaagwilwenje, bhashikugapunguya gene mobhago.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
“Penepo mundu alugulaga, ‘Nnole, a Kilishitu kubhali akuno’ eu ‘Kubhali akula,’ nnakulupalilanje.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Pabha shibhakoposhelanje ashi kilishitu bha unami, na ashinkulondola bha unami, shibhatendanje ilangulo na ilapo, nkupinga itendekaga bhaapuganyanje nkali bhaagwilwenjwe bha a Nnungu.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Ikabheje mmanganyanji mwiteiganje. Pabha nimmalanjilenje gowe gakanabhe koposhela.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
“Bhai gene mobhago shipitaga shilajesho, lyubha shilitajwe lubhindu na lwei lukalangaya.
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Ndondwa shiigwe, na mashili ga kuliunde shigatenganyishe.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Penepo shibhamonanje Mwana juka Mundu ngulikwiya, kukoposhela kuliunde na mashili gamagwinji na Ukonjelo.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Penepo shinaatumanje ashimalaika bha a Nnungu, pita kwatolanga bhaagwilwenje, kopoka mmbali nsheshe ya shilambolyo, kukoposhela mpelo gumo gwa shilambolyo mpaka mpelo gwa liunde.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Mwijiganyanje kwa lutango lwa ntini, lujambi lwake puluipuya maamba gaambi, nnakumumanyanga kuti shuku shibhandishile.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Nneyo peyo na mmanganyanji, pushingabhonanje genego galikoposhela, mmumanyanje kuti nne Mwana juka Mundu puni pannango.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Kweli ngunakummalanjilanga, alu lubhelekolu lukamala, gakanabhe koposhela gene gowega.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Kunnungu na shilambolyo shiipite, ikabheje malobhe gangu gakapita.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
“Ikabheje ga lyene lyubhalyo na malanga gakwe jwakwa mundu akugamanya, nkali ashimalaika bha kunnungu, wala Mwana, ikabhe Atati jikape.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Mwiteiganje na sheya, pabha nkakugamanyanga malanga pushigakoposhele genego.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Pushiibhe malinga mundu ajabhula mwanja, akuno alikwaaleshelanga bhatumwa bhakwe kila mundu na liengo lyakwe, nikunnajila nkulinda asheye.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Bhai nsheyanje nnijuga Nnungu, pabha nkakumumanyanga shakani pushibhabhuje bhayene nyumba, monaga shiibhe ligulo, eu pakati shilo, eu malanga ga kongobhela lipongo, eu lyamba,
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
ibhaga shibhaishe kwaimushila, bhanang'imananje nngonilenje.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Lyene lingummalanjilanga mmanganyanji, ngunakwabhaalanjilanga bhowe. Nsheyanje!”
