Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Hagi Jisasi'ma Ra mono nompinti atiramigeno'a, amage'ma nentaza disaipol nagapinti mago'mo'a anage hu'ne, Hurami ne'moke, asinentike havereti'ma hiro naro nontamina ki'nazanki ko!
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Higeno Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagra ama hironaro nontami negazo? Mago havemo'a, mago havemofo agofetura omane'tfa hugahie. Mika havemo'a fragu vazi ramigahie.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Anante ra mono nomofo kantu kaziga, Olive agonare Jisasi'a marerino umaninege'za, Pita'ma, Jemisi'ma, Joni'ma, Endru'ma hu'za zamagrake emanine'za Jisasina amanage hu'za antahige'naze.
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
Tagrira tasamio, nankna zupa anazana fore hugahie? Anazama fore hunaku'ma hanigeno'a, nankna avame'za fore hinketa ketenunkeno, ana knazana fore hugahie? hu'za hu'naze.
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Hazageno Jisasi'a agafa huno zamasami'ne, Mago'mo havige huno tamavareno havi kante vu'zankura, kva hiho.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Rama'a vahe'mo'za Nagri nagifi ne-eza anage hugahaze, nagra ana ne' ama'i neoe nehu'za, rama'a vahe havi kante zamavrentegahaze.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Hanki ha'ma hania kema nentahita, ha'mofo zaho nanekema antahisanuta korora osiho. E'ina hu'zana fore hugahie. Hianagi vagare kna ome'ne.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Hanki anantera mago kumate naga'mo'za, oti'za mago kumate nagara zamahegahaze. Mago kaziga vahe'mo'za oti'za, mago kaziga vahera ha' rezmantegahaze. Ana nehanageno mago'a kumapina imi e'nerisigeno, mago'a kumapina agate'za fore hugahie. Ama ana zamo'a, a'mo'ma mofavre kasentenaku higeno, agafa huno ata negriankna ataza fore hugahie.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Hanki tamagratamia kva hutma maniho. Kanisolo vahete tamavare'za nevu'za, osi mono nompinti tamavre'za kanonkeve ome nerami'za, rankuma kva vahete'ene kini vahe zamavure tamavrentesageta otigahaze. Na'ankure nagriteku ana hanageno, e'i anazama fore'ma haniana nagri musenkema eri'ama hutma nezmasami'za zanteku fore hugahie.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Hanki esera maka mopane mopanena vahe'mo'za Knare Musenkea huama hanageno antahi vagaretesageno'e.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Hagi keaga hurmanteku tamazeri'za vanagetma, na'ane huta hugahune hutma antahintahi hakarea osiho. Ana knafima hiho huno'ma hania nanekea amane hiho. Na'ankure ana nanekea tamagra'a osugahazanki, Ruotage Avamumo hugahie.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Ana knafi nefuna ahe frinogu avare nezaminkeno, nefa'a nemofona avreno ahe frinogu ana zanke nehinkeno, mofavremo'za ana zanke huza nerera nefana zamahe frinogu avare zamigahaze.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Maka vahe'mo'za tamagrira zamarimpa kna huneramante'za ha' reramantegahaze. Na'ankure Nagri nagimo'a tamagripi me'negu hu'za anara huramante'gahaze. Hianagi iza'o oti hanavetino manino vu refarega vanimofona agu vazigahie.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Hagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Nanekema hampri snamota, nehamprita ama hiho. Tusi'a havizantfa huno agotenesiazamo, agra otiga osu'nenia trate otina, ana knazupa Judiama mani'nesaza veamo'za freza agonare viho. (Dan 9:27, 11:31, 12:11)
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Nomofo agofetuma mani'nesamo'za, uramiza nompintira mago'a zana eriza atioramigahaze.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Hozafima mani'ne snimo'a, kuma'aregati nakre ku'a eme e'orino.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Ananknafima amu'ene hu'nesnia a'negu'ene, mofavre aminte mani'nesnia a'negura, nasunku huzmantoe.
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Hianagi nunamuna nehinkeno, tusi'a zasi knafina anazana forera osino.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Na'ankure ananknafina tusi'a knaza fore hugahiankino, Anumzamo'ma mopama tro hu'nereti eno menima ehanatinerera, fore osu'neankna knaza fore hugahie. Hagi henka'a ana hukna knazana fore osutfa hugahie.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Ramo'a ana knama eri atupa osanigeno'a, mago'a vahera omanigahie. Hianagi Nagri vahere huno hunefinti huhampri'nea vahekuma agesama antahiteno, ana kna eri atupa hugahie.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Ana knafi mago'a vahe'mo'za hu'za, keho ama'i kraisi'e huge, agra antu mani'ne hanagetma tamentintia osutfa hiho!
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Na'ankure ana knafina mago'a havige kraisi'e huza efore nehu'za, kasnampa vahe efore hu'za, haviza hu'za kagu'vazane avame'za hugahaze. Anama hanazana Anumzamo'ma huhampri zmante'nea vahe'mokizmi, rezmataga hu'naku hugahaze. Hianagi zamagra Anumzamo'ma huhampri zamante'nea vahe'ma zamazeri savari hu'nakuma hanuza anara hugahaze.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Hagi tamagra kva hutma maniho! Ana maka'zana fore osunege'na, tamagrira neramasamue.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Hianagi ana knafina tusi'a knazamo vagama resigeno'a, zagemo hani hanigeno, ikamo'a remsa osanigeno,
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
monafinti hanafi tamimo'za atafri neraminage'za, monafi me'nea hanave zantamimo'za tore hugahaze. (Ais 13:10, 34:4, Joel 2:31-32)
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Anante Vahe'mofo Mofavremo'a hampompi, tusi'a hihamu'ane masa'afi ne-esigeta kegahaze. (Dan 7:13)
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Anante ankero vahe'a huzmantena, Anumzamo huhampri zamante'nea vahera mona mopa ome tre emetre kazigatira ome zmavare eme zmavare hu'za zamazeri atru hugahaze.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Ama fronka kema fiki zafare'ma hanua fronka kereti antahi'zana eriho. Azanku'namo asinareno amosrema nehegetma, hago zagegna tava'o nehie hutma nentahize.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Hagi tamagra anahu zama fore'ma hanigetma negesnutma, hago Vahe'mofo Mofavre esia kna'a tava'o huno kafante me'ne hutma tamagesa antahiho.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Tamage hu'na tamagrira neramasamue. Ama knafi veamota ofri mani'nesnageno, ana zana fore hugahie.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Monane mopane fanane hugahianagi, Nagri nanekemo'a fanane osu mevava hugahie.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Hianagi mago vahe'mo'e huno anazama fore'ma hania knane zagenena ontahi'ne. Monare nemaniza ankero vahe'mo'za ontahi'zageno, Mofavre'amo'a ontahi'ne. Nefa Agrake ana kna antahi'ne.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Kva hunetma retro hutma maniho. Na'ankure tamagra anazama efore'ma hania kna ontahi'naze.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Amanahu hugahie, mago ne'mo afete vunaku, kazokzo eriza vahe'a noma'a kegava hiho hunezmanteno, magoke magoke eri'za vahe'a eri'za refko hunezamino, kafante kva nekura kavu antenka maninenka kva hu so'e huo huno hunte'ne.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
E'ina hu'negu tamagra anahu kna huta, kva hu so'e huta maniho. Nomofo nafa'amo esnia kna ontahi'naze. Kinaga esifi, kenage amu'no esifi, kokore ke nehinkeno esifi, nantera esifi ontahi'naze.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Aru masenenageno, ame huno eno eme tamageno eri fore hanigi, kva hutma maniho.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Hanki tamagri'ma neramasmuana mifka veaku nehue. Kva huso'e hiho.
