Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
And whanne he wente out of the temple, oon of hise disciplis seide to hym, Maister, biholde, what maner stoonys, and what maner bildyngis.
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
And Jhesu answeride, and seide to hym, Seest thou alle these grete bildingis? ther schal not be left a stoon on a stoon, which schal not be distried.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
And whanne he sat in the mount of Olyues ayens the temple, Petir and James and Joon and Andrew axiden hym bi hem silf,
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
Seie thou to vs, whanne these thingis schulen be don, and what tokene schal be, whanne alle these thingis schulen bigynne to be endid.
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
And Jhesus answeride, and bigan to seie to hem, Loke ye, that no man disseyue you;
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
for manye schulen come in my name, seiynge, That Y am; and thei schulen disseyue manye.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
And whanne ye here batels and opynyouns of batels, drede ye not; for it bihoueth these thingis to be doon, but not yit anoon is the ende.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
For folk schal rise on folk, and rewme on rewme, and erthe mouyngis and hungur schulen be bi placis; these thingis schulen be bigynnyngis of sorewis.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
But se ye you silf, for thei schulen take you in counsels, and ye schulen be betun in synagogis; and ye schulen stonde bifor kyngis and domesmen for me, in witnessyng to hem.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
And it bihoueth, that the gospel be first prechid among al folk.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
And whanne thei taken you, and leden you forth, nyle ye bifore thenke what ye schulen speke, but speke ye that thing that schal be youun to you in that our; for ye ben not the spekeris, but the Hooli Goost.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
For a brother schal bitake the brother in to deth, and the fadir the sone, and sones schulen rise togider ayens fadris and modris, and punysche hem bi deeth.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
And ye schulen be in hate to alle men for my name; but he that lastith in to the ende, schal be saaf.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
But whanne ye schulen se the abhomynacioun of discoumfort, stondynge where it owith not; he that redith, vndurstonde; thanne thei that be in Judee, fle `in to hillis.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
And he that is aboue the roof, come not doun in to the hous, nethir entre he, to take ony thing of his hous;
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
and he that schal be in the feeld, turne not ayen bihynde to take his cloth.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
But wo to hem that ben with child, and norischen in tho daies.
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Therfor preye ye, that thei be not don in wyntir.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
But thilke daies of tribulacioun schulen be suche, whiche maner weren not fro the bigynnyng of creature, which God hath maad, til now, nethir schulen be.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
And but the Lord hadde abredgide tho daies, al fleische hadde not be saaf; but for the chosun whiche he chees, the Lord hath maad schort the daies.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
And thanne if ony man seie to you, Lo! here is Crist, lo! there, bileue ye not.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
For false Cristis and false prophetis schulen rise, and schulen yyue tokenes and wondris, to disseyue, if it may be don, yhe, hem that be chosun.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Therfor take ye kepe; lo! Y haue bifor seid to you alle thingis.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
But in tho daies, aftir that tribulacioun, the sunne schal be maad derk, and the moon schal not yyue hir liyt,
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
and the sterris of heuene schulen falle doun, and the vertues that ben in heuenes, schulen be moued.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
And thanne thei schulen se mannus sone comynge in cloudis of heuene, with greet vertu and glorie.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
And thanne he schal sende hise aungelis, and schal geder hise chosun fro the foure wyndis, fro the hiyest thing of erthe til to the hiyest thing of heuene.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
But of the fige tree lerne ye the parable. Whanne now his braunche is tendre, and leeues ben sprongun out, ye knowen that somer is nyy.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
So whanne ye seen these thingis be don, wite ye, that it is nyy in the doris.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Treuli Y seie to you, that this generacioun schal not passe awei, til alle these thingis be don.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Heuene and erthe schulen passe, but my wordis schulen not passe.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
But of that dai or our no man woot, nether aungels in heuene, nether the sone, but the fadir.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Se ye, wake ye, and preie ye; for ye witen not, whanne the tyme is.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
For as a man that is gon fer in pilgrimage, lefte his hous, and yaf to his seruauntis power of euery work, and comaundide to the porter, that he wake.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Therfor wake ye, for ye witen not, whanne the lord of the hous cometh, in the euentide, or at mydnyyt, or at cockis crowyng, or in the mornyng;
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
leste whanne he cometh sodenli, he fynde you slepynge.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Forsothe that that Y seie to you, Y seie to alle, Wake ye.
