Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Leleꞌ ara deka ro kota Yerusalem, ara losa kamboꞌ rua, nara na Betfage no Betania, sia Leteꞌ Saitun suu na. Mia naa Yesus se rahani mbeiꞌ. De Ana haitua mana tungga na rua lao raꞌahuluꞌ.
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
Ana denu nae, “Hei ruꞌa nggi miꞌihuluꞌ misiꞌ kamboꞌ naa. Mete ma hei losa, hei mita keledei anaꞌ esa, mana paꞌaꞌ sia naa. Atahori nda feꞌe sae rita e sa. Hei mi sefi hendi tali na fo lea mendi e nema.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
Te mete ma atahori ratane hei rae, ‘Taꞌo bee de hei sefi mendi keledei naa?’ hei musi mitaa mae, ‘Lamatuaꞌ nae pake. Mete ma pake basa na, Ana fee baliꞌ eꞌ.’”
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Basa ma, atahori karuaꞌ ra reu, boe ma rita keledei anaꞌ nene paꞌaꞌ sia ume sa mataꞌ sia dalaꞌ a bobꞌoa na. Ara sefi rendi e.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
Te atahori mana sia nara, ratane rae, “He! Taꞌo bee de hei sefi mendi atahori keledei naa?”
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Rataa rae, “Hai Lamatua ma nae pake. Mete ma Ana pake basa, hai mendi baliꞌ e.” Boe ma atahori naa ra lao hela se nore rendi keledei a.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Ara nore rendi nisiꞌ Yesus. Basa de, ara lakaꞌ lafe nara neu keledei a, de Yesus sae.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Leleꞌ ara rae losa kota rala, atahori naeꞌ haꞌi rala lafe nara, de bela neu dalaꞌ. Hambu ruma reu tati hau palam rooꞌ mia dalaꞌ bife na, de bela neu dalaꞌ taladꞌan. Ara tao taꞌo naa, fo dadꞌi tatandaꞌ rae sira simbo Lamatuaꞌ Yesus no hadꞌat. Onaꞌ a sira simbo atahori monae nara boe.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Boe ma atahori ruma lao raꞌahuluꞌ Yesus, no ruma raꞌabꞌuit. De ara eki randu rae, “Hosana! Hai koa-kio Lamatualain! Lamatualain naꞌondaꞌ pala-banggi fee atahori mana nema pake Lamatualain nara na, huu Lamatualain mana denu E!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
Hosana! Hai koa-kio Lamatualain! Huu Lamatualain nae nafefela baliꞌ Mane Daud parenda na! Hosana! Hai koa-kio Lamatualain! Huu Lamatualain endoꞌ parenda memaꞌ ena, sia lalai naru ata!”
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Losa kota rala, Yesus se reu risiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ nembeleo na. Yesus mete matalolole ndule basa mamanaꞌ naa. Te naꞌe a hatuꞌ ena, de ara lao baliꞌ risiꞌ kambo Betania.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Mbila fefetu na, ara lao hela Betania de baliꞌ risiꞌ kota Yerusalem. Mia dalaꞌ taladꞌan, Yesus namedꞌa ndoe.
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Ana nita hau huuꞌ esa mia dalaꞌ bife na. Atahori biasa raa boa na. De Yesus neu deka-deka hau huu naa, nae mete sobꞌa hambu boaꞌ, do hokoꞌ. Losa hau huuꞌ naa, Ana nda nita saa-saa saꞌ bee. Te memaꞌ nda fai nabꞌoa na sa. Ana feꞌe nae naroo naa.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Boe ma Yesus olaꞌ fee hau huuꞌ naa nae, “Ho nda fee boa ma neu Au sa, de mia faiꞌ ia, ho nda bisa fee boa ma neu atahori laen sa!” Mana tungga nara rena Ana olaꞌ nahereꞌ taꞌo naa. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Basa ma ara lao rakandoo, losa Yerusalem, boe ma Yesus neu seluꞌ nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huu na. Sia Ume Hule-oꞌe a nembeleo na, atahori tao dadꞌi pasar, fo raseoꞌ mbui lunda fo atahori tao neu tutunu-hohotuꞌ. Nita taꞌo naa boe, Yesus neu oi hendi se. Ana timba lenggu-babara hendi mei-mei fo ara pake tukar doiꞌ, ma timba hendi banggu-banggu fo ara pake raseoꞌ neu mbuiꞌ ra.
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Ana o naꞌangge basa atahori fo nda bole haꞌi rendi sira saa-saa nara fo lao nggero tungga nembeleo naa sa.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
Boe ma Ana nanori se nae, “Hei mihine memaꞌ saa fo Lamatualain mana dui-bꞌengga nara suraꞌ hela rae, ‘Au ufefela Au Ume ngga ia fo atahori mia basa nusaꞌ ra rema hule-oꞌe sia ia.’ Te hei tao mala Ume ia dadꞌi neu naꞌo ra mamana neꞌebꞌue na!”
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Leleꞌ malangga agama ra ro meser agama ra rena Yesus tao taꞌo naa ena, ara ramanasa E, de sangga dalaꞌ fo rae risa E. Te ara o hia boe, huu atahori naeꞌ hii a rena nanori na.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Leleꞌ relo a nae mopo, boe ma Yesus se lao hela kota Yerusalem, de baliꞌ reu sungguꞌ sia kambo Betania.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Mbila fefetu ana na ma, Yesus se baliꞌ risiꞌ Yerusalem. Mia dalaꞌ taladꞌan ara tungga baliꞌ hau afis a. Mana tungga nara kakaler, huu hau naa mate meto losa oka-oka na. Boe ma Petrus nasanedꞌa Yesus oꞌola naa afis a. Nafadꞌe nae, “Papa! Mete dei! Hau fo afis a Papa ndoondoon a, mate ena!”
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Yesus nataa nae, “Memaꞌ tebꞌe! Sadꞌi hei mimihere Lamatualain taꞌo naa boe.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Mete ma hei mimihere tebꞌe-tebꞌeꞌ, hei bisa denu leteꞌ esa lali tasiꞌ rala neu. Boe ma Lamatualain fee leteꞌ naa lali, sadꞌi hei afiꞌ mimihere mo rala mana banggiꞌ! Hei musi mimihere tebꞌe-tebꞌeꞌ neu Lamatualain.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Afiꞌ liliꞌ! Sadꞌi hei mimihere tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain bisa fee saa fo hei moꞌe, naa, Ana fee hei!
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Te mete ma hei hule-oꞌe, te hei esa rala na nda maloleꞌ no atahori laen sa, eni musi malolole no atahori naa dei. Taꞌo naa, dei fo hei Papa ma sia sorga nau tao nameu hei sala mara.
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
[Mete ma hei esa mimbedꞌa ralaꞌ, no nda nau fee ambon neu atahori sa, hei Papa ma sia sorga boe o nda fee ambon neu hei sala mara sa.”]
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Basa boe ma, ara laoꞌ rakandoo. Losa Yerusalem, ara masoꞌ baliꞌ risiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Leleꞌ ara masoꞌ losa nembeleon naa, malangga agama ra ro meser agama ra rema,
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
de ratane Yesus rae, “Seka denu Nggo uma mumue mia ia afis a? Seka fee Nggo hak!”
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Te Yesus nahine sira sangga dalaꞌ fo rae raꞌatutudꞌa E. Basa ma Ana nataa nae, “Au o ae utane hei bee. Hei mitaa Au, dei fo Au utaa hei.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
Au utane taꞌo ia: Basa hei mihine Yohanis, Mana Saraniꞌ naa, do? Seka denu e fo sarani atahori? Lamatualain, do atahori?”
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Boe ma ara dudꞌuꞌa neu-nema, no ralaꞌ esa rae, “Awe! Dai hita ena! Mete ma hita tataa tae, ‘Lamatualain mana denu’, naa, Ana nataa nae, ‘Mete ma taꞌo naa, saa de hei nda mimihere Yohanis sa!’
32 Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Te hita o nda bisa tae ‘atahori mana denu’ sa. Te basa atahori ra ramue. Huu ara ramahere rae Yohanis naa, Lamatualain mana dui-bꞌengga na.”
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
Basa de rataa rae, “Hai nda mihine sa!” Boe ma Yesus nataa baliꞌ nae, “Mete ma taꞌo naa, Au o nda nau ufadꞌe seka mana denu Au sa bee.”
