Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Ie nañarine Ierosaleme e Beit-Pagè naho Betania am-bohi-Oliva eo iereo, le nahitri’e ty roe amo mpiama’eo
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
ami’ty hoe: Akia mb’an-tanañe ey hoekey, le ie mizilike ao ro hahaisake ana-borìke mirohy mbe tsy nitongoàñe: draito le tantalio mb’amako mb’etoa.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
Aa naho eo ty manao ama’ areo ty hoe: Akore ty anoe’ areo zao? toiño te ipaia’ i Talè, fa hahitri’e mb’etoañe aniany.
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Niavotse iereo, le nahaoniñe ty ana-borìke an-dalañe ey nirohy ami’ty lalam-bey, vaho binala’ iereo.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
Aa hoe o nijohanjohañeo am’ iereo: Ino o anoe’ areoo, t’ie mañaha o borìkeo?
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Le tinoi’ iereo amy nampanoa’ Iesoày; aa le nampionjoneñe.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Nendese’ iereo mb’amy Iesoà mb’eo i ana-borìkey le nalafike ama’e o saro’ iareoo, vaho niningira’e.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Nandamake ty sarimbo’e amy lalañey ty maro, naho nandafike ran-katae binira’e an-teteke ao ty ila’e.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Nikoikoike ty hoe o niaoloo naho o am-bohoo: Hosana! andriañeñe ty mitotsake ami’ty tahina’ i Talè!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
Andriañeñe ty fifehea’i Davide raen-tika hitotsak’ eo. Ehe rombaho, ry Andindimoneñeo.
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Nizilike e Ierosaleme ao t’Iesoà, naho niheo mb’ añ’ Anjomban’ Añahare ao, ie hene nisambae’e le nienga mb’e Betania mb’eo rekets’ i folo ro’amby rey amy te niròñe ty àndro.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Amy loak’androy, naho fa niakatse i Betania iereo le nisaliko re,
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
le tinalake’e ey hoek’ey ty sakoañe nandraveñe le nomb’ ama’e mb’eo ke hahaisake raha ama’e, fa ie avy eo, tsy nanjò naho tsy raveñe avao, amy te tsy san-tsakoañe.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Le hoe re tama’e: Ee te tsy hikamañe ka. Jinanji’ o mpiama’eo izay. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Ie nivotrake e Ierosaleme ao, le nizilike añ’anjomban’ Añahare ao vaho nandroake o mpanao balikeo naho o mpipeake añ’Anjomban’ Añahareo le navalitsingore’e ty fandambaña’ o mpanakalo volao naho ty fiambesa’ o mpandetake dehoo;
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
vaho linili’e te tsy hendeseñe hiranga i Anjombay o kilankañeo.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
Le nendaha’e ami’ty hoe: Tsy pinatetse hao te Hatao anjombam-pitalahoa’ ze kilakila ondaty ty anjombako? F’ie nanoe’areo lakato-malaso.
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Nahajanjiñe izay o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio, vaho nikinia hañoho-doza ama’e, fe nimarimarihañe i lahialeñey ami’ty halatsà’ iareo amo fañohà’eo.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Ie hariva ro niakatse i rovay.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Niary mb’eo iereo te maraindray, le niisa’iareo i sakoañey niheatse boak’ am-baha’e.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
Nahatiahy t’i Petera, le hoe re tama’e: O Rañandria, hehe te niheatse i sakoañe nafà’oy.
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Le hoe ty natoi’ Iesoà: Atokiso t’i Andrianañahare.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Eka! to t’itaroñako te ndra iaia hanao ami’ty vohitse toy ty hoe: Miombota! mivokovokoa an-driake ao, lehe tsy mifejofejo an-troke, fe atokisa’e te ho tendreke i natao’ey; le hanoeñe ho aze izay.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Aa le hoe ty ivolañako: ze hene ihalalia’ areo naho isaboa’areo, matokisa t’ie fa azo’ areo, le ho ama’ areo.
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Ie mijohañe eo hihalaly, iheveo hey ze anañan-kakeo, soa te hahan-dRae’ areo andindìñe ao ka o tahi’ areoo.
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Nigodañe mb’e Ierosaleme mb’eo indraike iereo; le nidraidraitse añ’Anjomban’ Añahare ao, vaho nomb’ ama’e mb’eo o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio naho o roandriañeo,
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
nanao ty hoe ama’e: Lily manao akore, ty anoe’o o raha toañeo? Ia ty nanolotse Azo lily hanao o raha zao?
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Hoe t’Iesoà tam’ iereo: Inao ty ontaneko ama’ areo, ie mahatoiñe ahy le hitaroñako ty lily anoeko o raha rezao.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
I filipora’ i Jaonay: hirike andindìñe ao hao, ke boak’am’ondatio? Itoiño hey.
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Aa hoe ty vesoveso’ iareo: Ie ataon-tika ty hoe: Hirike andindìñe ao, le hatoi’e ty hoe: Akore arè t’ie tsy niantofa’ areo?
32 Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
fa naho manao ty hoe ka tikañe: Boak’ama’ ondaty—fe nimarimariheñe ondatio amy te fonga nitañe i Jaona ho toe mpitoky.
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
Aa le hoe ty natoi’ iareo am’Iesoà: Tsy fohi’ay. Le hoe ty navale’ Iesoà: Aa le tsy haborako ka ty lily anoeko irezao.
