Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Iyesusnat b́ danifwotsn Iyerusalem maants t'infe boowor Bete Fagenat Bitaniya eteets dats weeron waat Debrezeyit gurok bo bodi, Maniyako Iyesus b́ danifwotsitse gitwotssh hank'o ett b́ woshi,
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
«It shinatse fa'a galuts shino ameree, bíyok it bodtsok'on konúwor ik asho bíyats kesh b́ danaw daazna'o tipetso daatsitute, bíno biishde'er hakan de'ewore.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
Konwor asho ‹Eegishe han it k'aliri?› bí'etala ‹Doonzosh b́ geytsotsnee erere, manoró aani doyitwe, › erere.»
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Bowere amt daaz na'aman weeri gúúratse maa úratse tipetsok'on daatst bobitsi.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
Manoor manoke need'dek't teshts ashuwotsitse ik ikwots «Daazna'o it biitsir eegoshe?» ett bo aati.
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Bowere Iyesus boosh b́ keewtso bo keewi, ashuwotsu k'az bok'r.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
B́ danifwotsu daazna'o Iyesus maants dek'boweyi, bo tahono daazna'o jik'ats bo geere Iyesus bíats beeb́dek'i.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Ash aywotswere bo shemo weeratsa bo es'fera bo tesh, k'atswotswere bodootse maarets miti jaabo k'ut'dek't werindatsa bo es'fera boteshi.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Shin shinats beshtswotsnat shutsatse shoy dek't weyiru jamwots, «Hosa'ana! Doonzo shútson wetwóniye deereke!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
Weyiru nonih Dawit mengestu deerekiye! darotsno hosa'ana!» ett bo kúhi.
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Iyesuswere Iyersalemi b́ bodtsok'on Ik'i moots b́ kindi, gúúrmanatse fa'a keew jamo b́ s'ííli, datsonu b́'iltsotse tatse gitwotsnton Iyerusalemitse kesht Betaniy maants bí ami.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Yaatsok'ono Betaniyere bo aanor Iyesus k'ak'bwtsi.
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Bmaaró atts belesi mitu wokoon bek't daneraka shuwo biyatse b́datseyala et bmaand bí ami, ernmó bmaand b́ t'inor belesi shuwo b́ borafa'otse maaroniye okoon eegor biyatse daatsratse.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Mansho Iyesus belesi mitush, «Haniyak konwor ni atse shuwo maak'aye!» bí et. Han b́ keewferowere b́ danifwots boshishi. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Iyerusalemits bobodtsok'on Ik'i moots kindt bítse kemirwotsnat keewiru ashuwotsi kisho dek' b́twi, giz wonyirwots t'arap'ezonat kúrkúnd kemirwots jorwotsi b́ gúp'shi,
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Asho konnor b́ wotiyal, eegi naari k'ac'o b́ wotiyalor, kurde'er Ik' k'oni maa manitse b́sha'erawok'o b́baziyi.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
Hank'o ett boon b́ daniy, « ‹T moo ash jamosh Ik' k'oni maa etitwe!› ett gut'eratsa? Itmo bik'tswotssh goop'ee it woshi.»
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Kahni naashwotsnat Muse nemo danyrwots man b́keewfere bo shishi, ash jamonu b́ daniru danmaanatse tuutson adt boteshtsotse bín shatbowtsi, mann aak'ok'alde'er bín bo t'afiyet malo bo geefera botesh.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Datsonwere b́ iltsok'on Iyesusnat b́ danifwotsn kitotse k'az bokeshi.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Yaats guurok'on weeron beshefetst belesi mit man b s'ap'onton shuuk'wtsat biere bobek'i.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
P'et'roswere keewman gawdek't Iyesussh «Danifono! hambe, n c'ashts mitú shuuk' wtserane» bí et.
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Iyesuswere boosh hank'o bí eti, «Ik'one amanore,
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Aarikoniye itsh ti etiri, konwor asho b́ nibotse b́ nibon amanar b́geyiyal keew jamo bísh b́wotitwok'o amanar, guran ‹Hanoke tuur aats k'arots shap'ewe, › bí'etal bísh wotitwe.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Eshe itsh keewirwe, Ik' k'onon konnari keewonor it k'oniyal itsh k'alk'retsok'o woshr amanore, it k'oniru jamone itsh ímetwe.
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Darotse fa'o itnih it morro itsh oorowe bí etetwok'o, itwere k'onosh itned'or, asho ik keewon iti irire wotiyal bísh orowa erere. [
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
It k'oshwots fints morro boosh orowe eto itk'azalmó darotse fa'o it nih it fints morrosh itshor orowe eraatse.»]
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Aaninwere Iyerusalem maants boweyi, Iyesuswere Ik' mootse ananoke b́befere kahni naashwots, Muse nemono danifwotsnat eenash eenashwotsn b́ maants waat́
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
«Keewanotsi n finir kon aloneya?» himó keewanotsi n k'alitwok'o alo neesh imtso kone? ett bín boaati.
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Iyesuswere boosh hank'owa bí et, «Taawere iti ik keewo aatitwe, it taash it aaniyal, taawere keewanotsi kon alon t k'alirwok'o itsh keewitwe.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
Yohans gupo Ik'okike moo ashokike? Aab taash anyibe'ere, » bí eti.
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Bowere, «And eshe eega erono?» Eton boatsatsewo shiyewo dek't botwi, « ‹Ik'okne› no etal ‹Beree eegoshe bín amano itk'azi?› eteetwe,
32 Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
‹Ashokike, › no eetale?» Mank'o bo erawok'o ash jamo Yohansi arikon nebiyiye bo eetfosh shatbowtsi.
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
Mansha, «Noo danatsone.» ett bo aani. Iyesuswere, «Béré taawor kon alon keewanotsi tfinirwok'oo itsh keeweratse, » bí eti.
