Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesu kawukiti paliya kagenda kumkoa gwa Yudeya na kalokiti kumwambu kulushemba Yoridani. Lipinga lya wantu limgendera kayi, yomberi kawafunda handa ntambu ya katendaga.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?”
Su Mafalisayu wamgendera na wamkosiya kwa kumjera, “Hashi, lilagaliru lyetu limlekeziya muntu kumleka mdala gwakuwi?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?”
Yesu kawakosiya, “Musa kawalagalira malagaliru gaa?”
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.”
Nawombeli watakula, “Musa kalagaliriti mpalu kumupi mdala gwakuwi lilembu lya talaka na kuleka.”
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Yesu kawagambira, “Musa kawalembiriti lilagaliru ali toziya ya kukamala kwa myoyu yenu.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Kwa njira kwanja Mlungu pakayiwumbiti Isi, kawawumbiti mwana mpalu na mdala. Gambira malembu ntambu yagatakuliti,
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
Su, mpalu hakawaleki tati gwakuwi na mawu gwakuwi, hawaweri pamuhera na mdala gwakuwi,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
woseri wawili hawaweri yumu. Kwa hangu womberi hawaweri kayi ndiri wawili ira yumu.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.”
Su shakalemetiziyiti Mlungu, muntu nakashilekeniziya.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Pawingiriti kayi mnumba, wafundwa wakuwi wamkosiyiti shitwatira ashi.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Yomberi kawagambira, “Muntu yakamleka mdala gwakuwi na kumyuga gwingi, kankuhumba.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.”
Viraa mdala yakamleka mpalu gwakuwi na kuyugwa na gwingi, kankuhumba.”
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Wantu wamjegiriti Yesu wana wadidini kawatulili mawoku, kumbiti wafundwa wawakalipira wantu.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Yesu pakawoniti hangu, kakalaliti kawagambira wantumintumi wakuwi, “Mwawaleki wana awa wizi kwa neni, namwalewalera, toziya Ufalumi wa Mlungu wa wantu gambira wana awa.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
Nukugambirani nakaka, muntu yoseri yakanka ndiri Ufalumi wa Mlungu gambira mwana mdidini hapeni kingiri amu.”
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Shakapanu kawanka wana awa, kawakisikira na kawatekelera.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Yesu pakanjiti kayi mwanja gwakuwi, muntu yumu kamtugiriti na kamsuntamilira na kamkosiya, “Mfunda mheri, ntendi hashi mpati ukomu wa mashaka goseri?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Yesu kamwankula, “Mbona gushema mheri? Kwahera yakiwiti mheri ira Mlungu gweka yakuwi.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.”
Gulimana lilagaliru, ‘Pota kuhumba, pota kulaga, pota kwiwa, pota kutakula kwa kupaya, poti kupaya, gumupi ligoya tati na mawu gwaku.’”
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
Yomberi kamwankula, “Mfunda goseri aga nugakoliti kwanjira untemba wangu.”
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
Yesu kamloliti na kamfira, kamgambira, “Gupungukiwa na shintu shimu, gugendi gukawuzi vintu vyaguweriti navi na mpiya guwayupi wahushu na gwenga hagutuli shigubakiru kumpindi, shakapanu gwizi gunfati.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Pakapikaniriti aga, kahinginikiti, moyu gumtama kagenda zakuwi toziya kaweriti kalunda.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!”
Yesu kagalambuka aku na aku, kawagambira wafundwa wakuwi, “Ntambu gaa hayiwi ikamala kwa walunda kwingira Muufalumi wa Mlungu!”
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Wafundwa walikangasha nentu kwa visoweru vyakuwi. Yesu kawagambira kayi, “Wana wangu, vikamala nentu kwingira Muufalumi wa Mlungu!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Vikamala nentu mlunda kwingira Muufalumi wa Mlungu kuliku nkanyama ngamiya kupena mushitoboli sha sindanu.”
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?”
Wantumintumi wakuwi walikangasha nentu walikosiya, “Su gaa yakaweza kuponeka?”
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.”
Yesu kawalola kawagambira, “Kwa muntu iwezekana ndiri, kumbiti kwa Mlungu vitwatira vyoseri viwezikana.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.”
Su Peteru kamgambira, “Na twenga hashi? Tuleka vyoseri, nakukufata!”
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yesu kawagambira, “Nakaka nukugambirani, kila muntu yakalekiti numba ama walongu ama dada ama mawu ama tati ama wana ama malambu kwajili ya neni na kwajili ya Shisoweru Shiwagira,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.”
Kumbiti wavuwa wawaweriti wa kwanja hawaweri wa upeleru, na walii wawupeleru hawaweri wakwanja.”
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Su, Yesu pamuhera na wantumintumi wakuwi waweriti mnjira kugenda Yerusalemu na Yesu kaweriti kankuwalongolera. Wafundwa wakuwi waweriti na lyoga na wantu wawalilongoziyiti nawomberi watira. Yesu kawatola kayi kumbwega walii lilongu na awili, kanja kuwagambira galii hagampati.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Mpikaniri! Twankugenda Yerusalemu na aku neni Mwana gwa muntu hawantuli kwa watambika wakulu na wafunda wa Malagaliru, womberi hawatozi kuhowa na hawanaviyi kwa wantu wayawudi ndiri.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.”
Womberi hawamtenderi lidufiya na hawantemeri mata na hawazyatangi ndomontu na kunaga. Kumbiti pagasoka mashaka matatu hazyuki.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.”
Su Yakobu na Yohani wana gwa Zebedayu wamgendera Yesu wamgambira, “Mfunda tufira gututenderi shintu shatufira kukuluwa.”
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?”
Yesu kawakosiya, “Mfira nuwatenderi shishi?”
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.”
Wamwankula, “Gutujimiri kukala yumu uwega waku wa kumliwu na yumonga uwega waku wakumshigi pagulivaga mushiti sha ukwisa waku.”
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?”
Yesu kawagambira, “Muvimana ndiri shamluwa! Hashi, mweza kulandira lutekeru lwanandira lwa kutabika, awu mweza kubatizwa ntambu ya ubatizu wa neni?”
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.” Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Wamwankula, “Yina tuweza.” Yesu kawagambira, “Lutekeru lwanandira hamlandiri nakaka na hawamubatiziani ntambu yanfira Kubatiziwa,
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.”
kumbiti vyaneni ndiri kusyagula ayu hakalikali kumliwu ama kumshigi kwaneni, avi vya mweni Mlungu hakawatuli wantu yakawatandiriti mpenyu zilii.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Wafundwa wamonga walii lilongu, pawapikaniriti aga, wawakalaliliti Yakobu na Yohani.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Yesu kawashema, kawagambira, “Muvimana handa walii wawaholiriti wiwi wakola mlima wa isi zimonga wawagolokera wantu wawu kwa makakala na wakulu awa wawagolokera wantu wawu.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Kumbiti kwamwenga nayiwera hangu, ira yakafira kaweri mkulu, hakaweri ntumintumi gwenu.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Na muntu pakati penu yakafira kaweri mkulu, hakaweri ntumintumi gwa woseri.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.”
Toziya Mwana gwa muntu kiza ndiri wamtenderi, ira kuwatendera na kulavia ukomu wakuwi uweri shilipira sha wantu wavuwa.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Su wasoka Yeriku, Yesu na wafundwa wakuwi pamuhera na lipinga likulu lya wantu, pakaweriti kankulawa mulushi alu, kwaniti kana lwisi mluwa yawamshema Baritulumayu mwana gwa Timayu kaweriti kalivaga mbwega mwa njira.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!”
Baritulumayu pakapikaniriti handa Yesu gwa Nazareti kankupita pahala palii, kabotanga, “Yesu, Mwana gwa Dawudi gumoneli lusungu!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Wantu wavua wamkalapira, “Gunyamali.” Su kanyamali. Kumbiti yomberi kongera kushema, “Mwana gwa Dawudi gumoneri lusungu!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!” Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.”
Yesu kagolokiti, katakula, “Mumshemi.” Su wamshema kana lwisi ulii, wamgambira, “Gulikakamaziyi! Gugoloki, kakushema.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Yomberi kasa lihabiti lyakuwi, kakopoka, kamgendera Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!”
Yesu kamkosiya, “Gufira nukutenderi shishi?” Kanalwisi ulii kamgambira, “Mfunda nduwa mpati kulola.”
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.” Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Yesu kamgambira, “Gugendi, njimiru yaku ikuponiziya.” Pala palii kana lwisi ulii kaweza kulola na kamfata Yesu mnjira.
