Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesu noa kanyo modhi e gwengʼ mar Judea man loka aora Jordan. Oganda maduongʼ nochako obiro ire, kendo nopuonjogi kaka nojatimo kinde duto.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?”
Jo-Farisai moko nobiro moteme kapenje niya, “Bende chik oyie mondo ngʼato oketh keny gi chiege?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?”
Nodwokogi niya, “Angʼo mane Musa ochikou mondo utim?”
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.”
Negiwacho niya, “Musa noyie mondo dichwo ondik barup weruok mar ketho keny eka oriembe.”
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Yesu nodwokogi niya, “Musa nondikonu chikni nikech chunyu matek.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
To chakre chwech piny, Nyasaye nochweyogi dichwo gi dhako.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
‘Kuom mano, dichwo nowe wuon kod min kendo nopadre gi chiege,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
mi ji ariyogo nobed ringruok achiel.’ Omiyo koro ok gin ji ariyo, to gin ringruok achiel.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.”
Kuom mano, gima Nyasaye oseriwo kaachiel kik dhano moro amora pogi.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Kane gidok e ot kendo, jopuonjre Yesu nopenje kuom wachni.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
To Yesu nodwokogi niya, “Ngʼato angʼata mowere gi chiege mokendo dhako machielo odonjo e richo mar terruok nikech chiege moriembono.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.”
To kata dhako ema owere gi chwore mokendore gi dichwo machielo to odonjo e richo mar terruok.”
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Ji ne kelo nyithindo matindo ir Yesu mondo ogwedhgi, to jopuonjre nokwerogi.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Kane Yesu oneno gima jopuonjrene timo, nokecho kodgi, mi owachonegi niya, “Weuru nyithindo matindo obi ira kendo kik utamgi, nikech pinyruoth Nyasaye en mar ji machal ka magi.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
Awachonu adier ni ngʼato ma ok orwako pinyruoth Nyasaye kaka nyathi matin ok nodonji ngangʼ.”
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Nokawo nyithindogo motingʼo e bade, eka noketo lwete kuomgi, mi ogwedhogi.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Kane Yesu ochako wuoth dhi, ngʼat moro noringo obiro ire mogoyo chonge piny e nyime. Ngʼatni noloso kode kapenje niya, “Japuonj maber, en angʼo monego atim mondo eka ayud ngima mochwere kaka girkeni mara?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Yesu nodwoke kapenje niya, “Angʼo momiyo iluonga ni ngʼama ber? Onge ngʼama ber makmana Nyasaye kende.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.”
Ingʼeyo chike mawacho ni: ‘Kik ineki, kik iterri, kik ikwal, kik ihang wach, kik imechi, luor wuonu gi minu.’”
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
Nodwoke niya, “Japuonj, magi duto aserito nyaka aa tin-na.”
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
Yesu nongʼiyo wuowino mohere, eka owachone niya, “Gimoro achiel ema iremo. Wuogi idhi ilok mwanduni duto ma in-go pesa mondo ipog joma odhier, eka inibed gi mwandu mokan e polo. Bangʼ timo kamano to bi mondo iluwa.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Ka ngʼatno nowinjo wachno, nomieno wangʼe, moa kanyo ka chunye lit, nikech ne en-gi mwandu mathoth ahinya.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!”
To Yesu nongʼicho koni gi koni, eka owacho ni jopuonjrene niya, “Mano kaka en gima tek mondo ja-mwandu odonji e pinyruoth Nyasaye!”
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Jopuonjrene nowuoro wechegego. To Yesu nomedo wuoyo kodgi kawacho niya, “Nyithindo, mano kaka en gima tek mondo ngʼato odonji e pinyruoth Nyasaye!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Yot mondo ngamia okadhi e wangʼ sandan moloyo jamoko donjo e pinyruoth Nyasaye.”
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?”
Jopuonjrene nomedo wuoro mi giwacho kendgi niya, “Kare en ngʼa manyalo kwo?”
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.”
To Yesu nongʼiyogi tir mi owachonegi niya, “Mano en gima ok nyalre kuom dhano, to ok kuom Nyasaye, nimar kuom Nyasaye to gik moko duto nyalore.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.”
Petro nowachone niya, “Wan waseweyo gik moko duto mondo waluwi.”
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
To Yesu nodwoke kawacho niya, “Awachonu adier ni onge ngʼato moseweyo dalane, kata owetene, kata nyiminene, kata min-gi, kata wuon-gi, kata nyithinde, kata puothene, nikech An kendo nikech Injili,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.”
To ji mangʼeny masani okwongo nobed chien mogik, kendo joma sani ni chien mogik, nobed mokwongo.”
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Koro ne gin e yo gidhi Jerusalem, ka Yesu otelo nyimgi kendo jopuonjre noyudo ohum nono, to joma ne luwogi ne luoro omako. Yesu nochako okawo jopuonjre apar gariyo otero tenge monyisogi gima ne dhi timorene.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Nowachonegi niya, “Eri wadhi nyaka Jerusalem, kendo Wuod Dhano ibiro ndhogi mi chiw e lwet jodolo madongo gi jopuonj chik. Gibiro ngʼadone buch tho mi gichiwe ne joma ok jo-Yahudi,
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.”
mondo ojare, mi ngʼudh olawo kuome kendo chwade mi nyaka ginege. To bangʼ ndalo adek obiro chier.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.”
Bangʼe Jakobo gi Johana, mane gin yawuot Zebedi, nobiro ire mowachone niya, “Japuonj, wadwaro mondo itimnwa gimoro amora mwakwayi.”
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?”
Yesu nopenjogi niya, “Udwaro ni atimnu angʼo?”
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.”
Negidwoke niya, “Yie mondo kidwogo e duongʼni maler to iket achiel kuomwa obed e badi korachwich to machielo e badi koracham.”
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?”
Yesu nowachonegi niya, “Ok ungʼeyo gima ukwayo. Bende unyalo madho kikombe ma amadho kata yudo batiso machal gi mitisago?”
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.” Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Negidwoke niya, “Wanyalo.” Yesu nowachonegi niya, “En adier ni ubiro metho e kikombe ma amethoe mi obatisu gi batiso mitisago,
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.”
to bedo e bada ma korachwich kata ma koracham ok an ema achiw. Kuondego gin mag jogo mane oiknegi chon.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Kane jopuonjre apar mamoko nowinjo wachno, ne gisin gi Jakobo gi Johana.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
To Yesu noluongogi duto kaachiel mowachonegi niya, “Ungʼeyo ni joma ikwano kaka jotelo e kind joma ok jo-Yahudi rito jogegi gi angʼenge, kendo jotendgi madongo tiyogi githuon.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Un to ok un kamano. Kar timo kamano, to ngʼato angʼata madwaro bedo maduongʼ e dieru nyaka bedi jatichu,
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
kendo ngʼato angʼata madwaro bedo ngʼat mokwongo nyaka bed misumba ji duto.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.”
Nikech kata mana Wuod Dhano ne ok obiro mondo ji otine, to nobiro mondo otine ji kendo mondo ochiw ngimane obed gima iwarogo ji mangʼeny.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Bangʼe negibiro Jeriko, to kane oyudo Yesu gi jopuonjrene kaachiel gi oganda maduongʼ aa e dalano, muofu moro miluongo ni Bartimayo (tiende ni “wuod Timayo”) nobet e bath yo ka okwecho.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!”
Kane owinjo ni en Yesu ja-Nazareth, nochako kok niya, “Yesu, Wuod Daudi, yie ikecha!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
Thoth ji mane ni kanyo nokwere kendo nowachone ni olingʼ thi, to nomedo goyo koko niya, “Wuod Daudi, yie ikecha!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!” Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.”
Yesu nochungʼ mowacho niya, “Luongeuru obi ira ka.” Omiyo negiluongo muofuno ka gikone niya, “Bed gichir! Aa malo! Oluongi.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Ngʼatno nodiro suka mane oumorego kucha, mi ochikore ochungʼ gi tiende modhi ir Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!”
Yesu nopenjo ngʼatno niya, “Angʼo midwaro mondo atimni?” To muofuno nodwoke niya, “Japuonj, adwaro ni mondo anen.”
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.” Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Eka Yesu nowachone niya, “Dhiyo, yie mari osechangi. Gikanyono ngʼatno nochako neno, kendo noluwo bangʼ Yesu kowuotho e yo.”
