< Malakias 4 >
1 Thi se, Dagen kommer, der brænder som Ovnen, og alle hovmodige og hver, som øver Ugudelighed, skulle vorde Halm, og Dagen, der kommer, skal fortære dem, siger den Herre Zebaoth, saa at den ikke levner dem Rod eller Gren.
— Qünki mana xu kün, humdandǝk kɵydürgüqi kün kelidu; ⱨǝrbir tǝkǝbburluⱪ ⱪilƣuqi ⱨǝm ⱨǝrbir rǝzillik ⱪilƣuqi pahaldǝk bolidu; xu kelidiƣan kün ularni kɵydüriwetidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — ularƣa nǝ yiltiz nǝ xah ⱪaldurulmaydu.
2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.
Lekin namimdin ǝyminidiƣan silǝr üqün, ⱪanatlirida xipa-dǝrman elip kelidiƣan, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni parlitidiƣan Ⱪuyax ornidin turidu; silǝr talaƣa qiⱪip bordaⱪ mozaylardǝk ⱪiyƣitip oynaysilǝr;
3 Og I skulle nedtræde de ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, som jeg skaber, siger den Herre Zebaoth.
silǝr rǝzillǝrni qǝylǝp dǝssiwetisilǝr; ular Mǝn tǝyyarliƣan künidǝ tapininglar astida kül bolidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
4 Kommer Mose, min Tjeners, Lov i Hu, hvilken jeg bød ham paa Horeb for hele Israel, som Bud og Befalinger.
— Mǝn Ⱨorǝb teƣida pütkül Israil üqün ⱪulum Musaƣa buyruƣan ⱪanunni, yǝni bǝlgilimilǝr ⱨǝm ⱨɵkümlǝrni yadinglarda tutunglar.
5 Se, jeg sender eder Elias, Profeten, førend Herrens Dag kommer, den store og den forfærdelige.
— Mana, Pǝrwǝrdigarning uluƣ ⱨǝm dǝⱨxǝtlik küni kelixtin awwal Mǝn silǝrgǝ Ilyas pǝyƣǝmbǝrni ǝwǝtimǝn.
6 Og han skal vende Fædrenes Hjerte til Børnene, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.
U atilarning kɵnglini balilarƣa mayil, balilarning kɵnglini atilarƣa mayil ⱪilidu; undaⱪ bolmiƣanda Mǝn kelip yǝr yüzini ⱪarƣax bilǝn uruwetimǝn.