Malakias 4
1 Thi se, Dagen kommer, der brænder som Ovnen, og alle hovmodige og hver, som øver Ugudelighed, skulle vorde Halm, og Dagen, der kommer, skal fortære dem, siger den Herre Zebaoth, saa at den ikke levner dem Rod eller Gren.
“He vakai, ʻoku haʻu ʻae ʻaho ʻe vela ʻo hangē ko e ngotoʻumu; pea ʻe tatau mo e veve ʻakinautolu kotoa pē ʻoku fielahi, ʻio, mo kinautolu kotoa pē ʻoku fai angahala: pea ʻe vela ʻo ʻosi ʻakinautolu ʻi he ʻaho ko ia ʻoku haʻu,” ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, “pea ʻe ʻikai toe ai hanau aka pe ha vaʻa.
2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.
Ka ʻe hopo hake ʻae laʻā ʻoe angatonu mo e fakamoʻui ʻi hono kapakau, kiate kimoutolu ʻoku manavahē ki hoku huafa; pea te mou ʻalu atu, pea tupu ʻo hangē ko e fanga ʻuhikiʻi pulu ʻi he fale fafanga.
3 Og I skulle nedtræde de ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, som jeg skaber, siger den Herre Zebaoth.
Pea te mou molomoloki ʻae kau angahala; he te nau hangē ko e efuefu ʻi homou lalo ʻaofi vaʻe, ʻi he ʻaho ko ia te u fai ai eni,” ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau.
4 Kommer Mose, min Tjeners, Lov i Hu, hvilken jeg bød ham paa Horeb for hele Israel, som Bud og Befalinger.
“Manatu ʻakimoutolu ki he fono ʻa Mōsese ko ʻeku tamaioʻeiki, ʻaia naʻaku fekau kiate ia ʻi Holepi maʻa ʻIsileli kotoa pē, ʻae ngaahi fekau mo e ngaahi tuʻutuʻuni.
5 Se, jeg sender eder Elias, Profeten, førend Herrens Dag kommer, den store og den forfærdelige.
Vakai te u fekau ʻa ʻIlaisiā ko e palōfita kiate kimoutolu, ʻi he teʻeki ai ke hoko ʻae ʻaho lahi mo fakamanavahē ʻo Sihova:
6 Og han skal vende Fædrenes Hjerte til Børnene, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.
Pea te ne liliu ʻae loto ʻoe mātuʻa ki he fānau, pea ko e loto ʻoe fānau ki heʻenau mātuʻa, telia naʻaku haʻu ke taaʻi ʻaki ʻa māmani ʻae malaʻia.”
