Malakias 3

1 Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth.

Khenhaw! Ka cei nahane lamthung ka rakueng hane ka patoune ka patoun han. Nangmouh ni na tawng awh e Bawipa, na ngaihawi awh e lawkkam e laicei teh amae bawkim dawk tang a tho han. Khenhaw! Hote Bawipa teh a tho lahun ransahu BAWIPA ni a ti.

2 Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud.

A thonae hnin nah apinimaw a khang thai han. A kamnue toteh apimaw kangdout thai han. Bangkongtetpawiteh Bawipa teh ngun sôlêinae hmai hoi a kâvan teh hno pâsunae sapet hoi a kâvan.

3 Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være Herrens og fremføre Offergaver i Retfærdighed.

Ngun hah a sôlêi teh ka thoungsak e ni sui ngun a sôlêi e patetlah Levih miphun a thoungsak dawkvah, ahnimouh teh BAWIPA hanelah kalan e pasoum hno hah a thueng awh han.

4 Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren som i gamle Dage og som i de forgangne Aar.

Judah catounnaw hoi Jerusalem khocanaw e pasoum hno hah ayan e kumtha, hnin dawk e patetlah BAWIPA ni a ngai e lah ao han.

5 Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den Herre Zebaoth.

Nangmouh na tanouk hanelah nangmouh koe ka tho han. Tami ka ân e, ka uicuk e, kamsoumhoehe lah thoe ka kâbo e, aphu poe laipalah ka rektap e, lahmai naranaw ka rektap e, imyinnaw kamsoumhoehe lah lawk ka ceng e, Kai na ka taket hoeh e taminaw e avanglah, kapanuekkhaikung lah tang ka o han telah ransahu BAWIPA ni a ti.

6 Thi jeg, Herren, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte.

Kai Jehovah teh, kâthungnae awm hoeh. Hatdawkvah Jakop catounnaw nangmouh teh na rawk awh mahoeh.

7 Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, siger den Herre Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?

Mintoenaw koehoi kamtawng teh, nangmouh ni ka phung lawk na tarawi awh hoeh, na roun awh toe. Kai koe bout ban awh haw, kai hai nangmouh koe lah ka ban van han telah ransahu BAWIPA ni ati. Bangtelah hoi maw bout ka ban han na ti awh.

8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienden og Afgiften!

Tami ni Cathut e hno lawp kawi namaw. Hatei, nangmouh ni teh kaie hno na lawp awh toe. Bangtelamaw na lawp awh vaw na tet awh pawiteh, pung hra pung touh thoseh, pasoum hnonaw hai thoseh na lawp awh toe.

9 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig.

Nangmouh teh thoebo e lah na o awh toe. Bangkongtetpawiteh, khocanaw pueng ni ka hno na lawp awh toe.

10 Fører al Tienden til Forraadshuset, at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den Herre Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.

Hra touh dawk buet touh pueng teh hno pâkhuengnae im dawk hmouk awh. Kaie im dawk ca kawi ao nahanelah sak awh. Kalvan tho ka paawng hoi paawng hoeh e, yawhawinae na rabawk sin hoi rabawk sin hoeh e, hottelah hoi na tanouk awh haw telah ransahu BAWIPA ni a ti.

11 Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marken skal ikke slaa eder fejl, siger den Herre Zebaoth.

Na talai dawk e a pawhiknaw hah ahriainaw koe ka raphoe sak mahoeh. Nangmae misurkung teh a paw paw laipalah awm mahoeh telah ransahu BAWIPA ni a ti.

12 Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den Herre Zebaoth.

Miphun pueng ni nangmouh teh a yaw kahawi e tami telah na kaw awh han. Na ram hai ngai kaawm e ram lah ao han telah ransahu BAWIPA ni a ti.

13 Eders Ord have været stærke imod mig, siger Herren; og dog sige I: Hvad have vi talt med hverandre imod dig?

BAWIPA koe lawk kahram lahoi na dei awh nahlangva vah, nangmouh ni bangtelamaw ka dei payon awh vaw, khuet na ti awh vaw.

14 I sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

Cathut e thaw ka tawk nakunghai ahawinae awm hoeh. Cangkhai e naw ka tarawi awh teh, ransahu BAWIPA hmalah rawca ka hai awh nakunghai bangmaw ahawinae kaawm.

15 Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.

Ka kâoup e taminaw hah a yaw kahawi e taminaw telah kaimouh ni ka ti awh. Atangcalah, yonnae ka saknaw law teh a tawnta awh. Cathut a tanouk nakunghai a hlout awh telah na ti awh.

16 Da samtalede og de, som frygtede Herren, hver med sin Ven, og Herren gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte Herren og tænke paa hans Navn.

Hatnavah BAWIPA kabarinaw teh buet touh hoi buet touh a kâpato awh. BAWIPA ni hai a hnâpakeng teh a thai pouh. BAWIPA ka taket ni teh a min alawkpui lah ka tat e taminaw teh, a hmalah cayin a pakhum pouh.

17 Og de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham.

Ahnimanaw teh lawk ka ceng hnin vah ka coe e hno lah ao awh han. A na pa e thaw ka tawk e capa hah na pa ni pasai e patetlah ahnimanaw hah ka pasai han telah ransahu BAWIPA ni a ti.

18 Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjener ham.

Hahoi, nangmouh teh, na lung a kâthung awh teh kalan e tami, kalan hoeh e tami, Cathut e thaw ka tawk e tami, ka tawk hoeh e taminaw hah na panue awh han.