Malakias 3

1 Se, jeg sender min Engel, at han skal berede Vejen for mit Ansigt, og i et Nu kommer til sit Tempel den Herre, som I søge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth.

Ka puencawn kan tueih tih ka mikhmuh ah longpuei a hoihaeng pawn ni he. Te vaengah nangmih aka tlap boeipa tah a bawkim la thaeng cet ni. Anih tah ha pai laeh ham na omtoem uh paipi kah puencawn ni tila caempuei BOEIPA loh a thui.

2 Og hvo udholder hans Tilkommelsesdag? og hvo kan bestaa, naar han lader sig se? thi han er som Smelterens Ild og som Tvætternes Lud.

Tedae amah halo nah khohnin te unim aka noeng? Amah a phoe vaengah unim aka pai? Amah he aka picai hmai bangla, aka sil lunghang bangla om.

3 Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guldet og som Sølvet; og de skulle være Herrens og fremføre Offergaver i Retfærdighed.

Cak aka cil tih aka caihcil sak la ngol vetih Levi koca rhoek te a caihcil ni. Amih te sui bangla, cak bangla a hangcil sak ni. Te vaengah BOEIPA ham duengnah dongah khocang aka tawn la om uh ni.

4 Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren som i gamle Dage og som i de forgangne Aar.

Judah neh Jerusalem kah khocang te khosuen tue neh yan hlamat kum kah bangla BOEIPA ham a tui pah ni.

5 Og jeg vil nærme mig eder til Dom og være et hastigt Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskelig, og imod dem, som nedtrykke Daglønnerens Løn, Enken og den faderløse, og som forurette den fremmede og ikke frygte mig, siger den Herre Zebaoth.

“Nangmih taengah laitloeknah neh ka tawn uh vetih hlangbi taeng neh samphaih taengah khaw, a honghi la aka toemngam taeng khaw, kutloh thapang dongah nuhmai neh cadah aka hnaemtaek taengah khaw, yinlai aka kaeng tih kai aka rhih pawt taengah khaw laipai la ka om paitok ni,” tila caempuei BOEIPA loh a thui.

6 Thi jeg, Herren, har ikke forandret mig; og I, Jakobs Børn! ere ikke tilintetgjorte.

Kai, Yahweh tah ka thovael pawt dongah nangmih Jakob ca rhoek khaw n'khap uh mahpawh.

7 Fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Skikke og have ikke bevaret dem; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, siger den Herre Zebaoth; men I sige: Hvori skulle vi vende om?

Na pa tue lamkah parhi te ka oltlueh lamloh na nong uh tih na tuem uh moenih. “Kai taengla ha mael uh lamtah nangmih taengla ka mael ni,” tila Caempuei BOEIPA loh a thui lalah, “Balae tih m'mael eh?” na ti uh.

8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienden og Afgiften!

Hlang loh Pathen kah te a mom noek a? Tedae nangmih kai nan mom uh. Te vaengah, “Nang te metlam kan mom,” na ti uh te parha pakhat neh khosaa coeng ni.

9 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig.

Nangmih te tapvoepnah hmuiah thae m'phoei thil coeng. Ka koe te a pum la namtom neh aka mom khaw nangmih ni.

10 Fører al Tienden til Forraadshuset, at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den Herre Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.

Parha pakhat boeih te thakvoh im la khuen uh lamtah ka im ah buh maeh khaw om saeh. Kai he n'noemcai uh laeh. Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Nangmih ham vaan bangbuet kang ong pawt vetih nangmih soah yoethennah te a khawknah hil kan loei het mahpawt nim?

11 Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marken skal ikke slaa eder fejl, siger den Herre Zebaoth.

“Nangmih ham tah yoop te ka tluung vetih na khohmuen thaihtae te porhak sak mahpawh. Khohmuen ah na misur khaw hul mahpawh,” tila caempuei BOEIPA loh a thui.

12 Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den Herre Zebaoth.

“Nangmih te namtom boeih loh ng'uem uh vetih kongaih khohmuen la na om uh ni,” tila caempuei BOEIPA loh a thui.

13 Eders Ord have været stærke imod mig, siger Herren; og dog sige I: Hvad have vi talt med hverandre imod dig?

BOEIPA loh, “Ka taengah na ol a lalh uh lalah, 'Nang taengah balae ka thui,’ na ti uh,” a ti.

14 I sige: Det er forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding have vi af, at vi toge Vare paa, hvad han vilde have varetaget, og at vi gik i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

“Pathen taengkah thothueng he a poeyoek, a tuemkoi n'ngaithuen tih caempuei BOEIPA mikhmuh ah mutu la n'caeh te balae m'mueluemnah?

15 Og nu prise vi de hovmodige lykkelige; baade de, som øvede Ugudelighed, ere byggede, og de, som fristede Gud, slap fri.

Tedae mamih loh thinlen te n'uem uh bueng kolla, “Halangnah aka saii loh a thoh tih, Pathen aka noem khaw loeih uh lah,” na ti uh.

16 Da samtalede og de, som frygtede Herren, hver med sin Ven, og Herren gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte Herren og tænke paa hans Navn.

Te vaengah BOEIPA aka rhih hlang long tah a hui neh a thui rhoi. Tedae BOEIPA loh a hnatung tih a yaak. Te dongah BOEIPA aka rhih ham neh a ming aka moeh ham tah a mikhmuh kah poekkoepnah cabu dongah a daek pah coeng.

17 Og de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham.

Caempuei BOEIPA loh a thui coeng. Kamah loh lungthen ka saii khohnin ah tah kamah taengah ni a om uh eh. Hlang loh amah taengah aka thotat a capa te lungma a ti vanbangla amih te lungma ka ti ni.

18 Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjener ham.

Te vaengah na mael uh vetih aka dueng neh halang laklo khaw, Pathen taengah tho aka thueng neh tho aka thueng pawt khaw a laklo na hmuh bitni.