Malakias 2
1 Og nu, denne Bestemmelse gælder eder, I Præster!
— Əmdi, ⱨǝy kaⱨinlar, bu ǝmr-pǝrman silǝrgǝ qüxti: —
2 Dersom I ikke høre det, og dersom I ikke lægge det paa Hjerte at give mit Navn Ære, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser; ja, jeg har allerede forbandet dem, fordi I ikke ville lægge det paa Hjerte.
Silǝr anglimisanglar, namimƣa xan-xǝrǝp kǝltürüxkǝ kɵngül ⱪoymisanglar, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — Mǝn aranglarƣa lǝnǝtni qüxürüp ǝwǝtimǝn; silǝrning bǝrikǝtliringlarƣimu lǝnǝt ⱪilimǝn. Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn alliⱪaqan ularƣa lǝnǝt oⱪudum, qünki silǝr [xǝripimgǝ] kɵngül ⱪoymidinglar.
3 Se, jeg truer Sæden for eder og spreder Møg over eders Ansigter, Møget af eders Festofre, og man skal bringe eder hen til dette.
Mana, Mǝn uruⱪliringlarƣa tǝnbiⱨ berimǝn, silǝrning yüzünglǝrgǝ poⱪ, ⱨeytinglardiki poⱪni sürimǝn; birsi silǝrni xu poⱪ bilǝn billǝ apirip taxlaydu.
4 Og I skulle fornemme, at jeg har sendt denne Bestemmelse imod eder, for at den skal vorde min Pagt med Levi, siger den Herre Zebaoth.
Xuning bilǝn silǝr Mening silǝrgǝ bu ǝmrni ǝwǝtkǝnlikimni bilisilǝr, mǝⱪsǝt, Mening Lawiy bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝmning saⱪliniwerixi üqündur, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
5 Min Pagt var med ham, Livet og Freden, og jeg gav ham dem til Frygt, og han frygtede mig, og for mit Navn var han forfærdet.
— Mening uning bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝm ⱨayatliⱪ ⱨǝm aram-hatirjǝmlik elip kelidu; uni Mǝndin ⱪorⱪsun dǝp bularni uningƣa bǝrdim; u Mǝndin ⱪorⱪup namim aldida titrigǝnidi.
6 Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke fundet Uret paa hans Læber; i Fred og i Oprigtighed vandrede han med mig og omvendte mange fra Misgerning.
Aƣzidin ⱨǝⱪiⱪǝtning tǝlim-tǝrbiyisi qüxmigǝn, lǝwliridin naⱨǝⱪliⱪ tepilmiƣan; u aramliⱪ-hatirjǝmlik ⱨǝm durusluⱪta Mǝn bilǝn billǝ mangƣan, nurƣun kixilǝrni ⱪǝbiⱨliktin yandurƣan.
7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og Loven skal man søge af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Sendebud.
Qünki kaⱨinning lǝwliri ilim-bilimni saⱪlixi kerǝk, hǝⱪlǝr uning aƣzidin Tǝwrat-ⱪanunini izdixi lazim; qünki u samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning ǝlqisidur.
8 Men I ere afvegne fra Vejen, I have bragt mange til at støde an imod Loven; I have fordærvet Levis Pagt, siger den Herre Zebaoth.
— Biraⱪ silǝr yoldin qǝtnǝp kǝttinglar; silǝr nurƣun kixilǝr üqün Tǝwrat-ⱪanunini putlikaxangƣa aylanduruwǝttinglar; silǝr Lawiy bilǝn tüzülgǝn ǝⱨdini buzƣansilǝr — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar,
9 Derfor gør ogsaa jeg eder foragtelige og ringe for alt Folket, eftersom I ikke agte paa mine Veje, men anse Personer ved Anvendelse af Loven.
— xunga Mǝn silǝrnimu pütün hǝlⱪ aldida nǝprǝtlik wǝ pǝskǝx ⱪildim, qünki silǝr yollirimni tutmiƣan, xundaⱪla Tǝwrat-ⱪanunini ijra ⱪilƣanda bir tǝrǝpkǝ yan basⱪan.
10 Have vi ikke alle sammen een Fader? har ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den ene imod den anden, for at vanhellige vore Fædres Pagt?
— Bizdǝ bir ata bar ǝmǝsmu? Bizni Yaratⱪuqi pǝⱪǝt birla Tǝngri ǝmǝsmu? Əmdi nemixⱪa ⱨǝrbirimiz ɵz ⱪerindiximizƣa wapasizliⱪ ⱪilip, ata-bowilirimiz bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisini bulƣaymiz?
11 Juda har handlet troløst, og der er sket Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda har vanhelliget Herrens Helligdom, som han elsker, og taget til Ægte en fremmed Guds Datter.
Yǝⱨuda wapasizliⱪ ⱪildi, Israilda ⱨǝm Yerusalemda yirginqlik bir ix sadir ⱪilindi; qünki Yǝⱨuda Pǝrwǝrdigar sɵygǝn muⱪǝddǝs jayini bulƣap, yat bir ilaⱨning ⱪizini ǝmrigǝ aldi.
12 For den Mand, som gør dette, udrydde Herren den, som er vaagen, og den, som svarer, af Jakobs Telte, og den, som fremfører Offergaver til den Herre Zebaoth!
Undaⱪ ⱪilƣuqi, yǝni azdurƣuqi bolsun, azdurulƣuqi bolsun, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa «axliⱪ ⱨǝdiyǝ»ni elip kǝlgüqi bolsun, Pǝrwǝrdigar ularni Yaⱪupning qedirliridin üzüp taxlaydu.
13 For det andet gøre I ogsaa dette: I bedække Herrens Alter med Taarer, med Graad og Suk, saa at han ikke mere vender sit Ansigt til Offergaven eller modtager noget som velbehageligt af eders Haand.
Silǝr xuningdǝk xundaⱪ ⱪilisilǝrki, ⱪurbangaⱨni kɵz yaxliri, yiƣa, aⱨ-zarlar bilǝn ⱪaplaysilǝr — qünki U ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyilǝrgǝ ⱨeq ⱪarimaydiƣan boldi, uningdin ⱨeq razi bolmay ⱪolunglardin ⱪobul ⱪilmaydiƣan boldi.
14 Og I sige: Hvorfor? Fordi Herren har været Vidne imellem dig og din Ungdoms Hustru, som du har handlet troløst imod, da hun dog var din Ægtefælle og din Pagts Hustru.
Biraⱪ silǝr: «nemixⱪa?» dǝp soraysilǝr. — Qünki Pǝrwǝrdigar sǝn wǝ yaxliⱪingda alƣan ayaling otturisida guwaⱨqi bolƣanidi; sǝn uningƣa wapasizliⱪ ⱪilding, gǝrqǝ u sening ⱨǝmraⱨing wǝ sǝn ǝⱨdǝ tüzgǝn ayaling bolsimu.
15 Og een, som havde en Rest af Aand, har ikke handlet saaledes. Men hvad gjorde den ene? Han søgte den af Gud forjættede Sæd. Saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld, og ingen handle troløst imod sin Ungdoms Hustru!
Huda [ǝr-ayalni] bir ⱪilƣan ǝmǝsmu? Xundaⱪla, buningƣa Roⱨini ⱪaldurƣan ǝmǝsmu? [Huda] nemixⱪa ularni bir ⱪildi? Qünki U ulardin ihlasmǝn pǝrzǝnt kütkǝnidi. Əmdi ⱨǝrbiringlar ɵz ⱪǝlb-roⱨinglarƣa diⱪⱪǝt ⱪilinglar, ⱨeqⱪaysisi yaxliⱪta alƣan ayaliƣa wapasizliⱪ ⱪilmisun!
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger den Herre Israels Gud, og man bedækker derved sit Klædebon med Vold, siger den Herre Zebaoth; saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld og ikke handle troløst.
Qünki Mǝn talaⱪ ⱪilixⱪa ɵqturmǝn, dǝydu Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar, — xuningdǝk ɵz toniƣa zomburluⱪ qaplaxturuwalƣuqiƣa ɵqmǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar. — xunga ⱪǝlb-roⱨinglarƣa diⱪⱪǝt ⱪilinglar, ⱨeqⱪaysinglar wapasizliⱪ ⱪilmanglar!
17 I have trættet Herren med eders Ord; og dog sige I: Hvormed have vi trættet ham? Idet I sige: Hver, som gør ondt, er god for Herrens Øjne, og til dem har han Lyst, eller: Hvor er Dommens Gud?
— Silǝr sɵzliringlar bilǝn Pǝrwǝrdigarning sǝwr-taⱪitini ⱪoymidinglar, andin silǝr: «Biz nemǝ ⱪilip Uning sǝwr-taⱪitini ⱪoymaptuⱪ?» — dǝysilǝr. Sǝwr-taⱪitini ⱪoymiƣanliⱪinglar bolsa dǝl: «Rǝzillik ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ yahxidur, U ulardin hursǝn bolidu»; yaki «Adalǝtni yürgüzgüqi Huda zadi nǝdidur?» — degininglǝrdǝ bolmamdu!
