Malakias 2

1 Og nu, denne Bestemmelse gælder eder, I Præster!

LEUM GOD Kulana El fahk nu sin mwet tol uh, “Ma sap se inge ma nu suwos:

2 Dersom I ikke høre det, og dersom I ikke lægge det paa Hjerte at give mit Navn Ære, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser; ja, jeg har allerede forbandet dem, fordi I ikke ville lægge det paa Hjerte.

Kowos enenu in sunakinyu ke ma kowos oru uh. Kowos fin tia porongo ma nga fahk, na nga ac selngawi kowos, ac nga fah oayapa selngawi mwe insewowo nu suwos. Aok, nga selngawi tari ma ingan mweyen kowos tiana arulana lohang nu ke sap luk.

3 Se, jeg truer Sæden for eder og spreder Møg over eders Ansigter, Møget af eders Festofre, og man skal bringe eder hen til dette.

Nga ac fah kai tulik nutuwos uh, ac ilya motowos ke fohkon kosro ma kowos kisakin — ac kowos fah utukla nu yen yol in fohkon kosro uh oan we.

4 Og I skulle fornemme, at jeg har sendt denne Bestemmelse imod eder, for at den skal vorde min Pagt med Levi, siger den Herre Zebaoth.

Na kowos fah etu lah nga pa sapkin ma inge nu suwos, tuh wuleang luk nu sin mwet tol uh, aok mwet in sruf lal Levi, in oanna ku.

5 Min Pagt var med ham, Livet og Freden, og jeg gav ham dem til Frygt, og han frygtede mig, og for mit Navn var han forfærdet.

“In wuleang luk ah nga tuh wulela mu nga ac sang moul ac misla nu selos, ac pa ingan ma nga oru nu selos, tuh elos in akfulatyeyu. In len ingo elos tuh akfulatyeyu ac sangeng sik.

6 Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke fundet Uret paa hans Læber; i Fred og i Oprigtighed vandrede han med mig og omvendte mange fra Misgerning.

Elos tuh luti ma pwaye, ac tia ma sutuu. Elos tuh moul fal nu ke ma lungse luk. Elos sifacna oru ma suwohs, ac elos oayapa kasru mwet puspis saya in tui liki orekma koluk.

7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og Loven skal man søge af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Sendebud.

Ma kunen mwet tol uh in luti mwet uh in etu ma pwaye. Mwet uh enenu in som nu yorolos ac lutlut ke ma lungse luk, mweyen elos pa mwet in fahkak kas lun LEUM GOD Kulana.

8 Men I ere afvegne fra Vejen, I have bragt mange til at støde an imod Loven; I have fordærvet Levis Pagt, siger den Herre Zebaoth.

“Tusruktu inge, kowos mwet tol uh srola tari liki inkanek pwaye. Luti lowos furokla mwet puspis in oru ma sutuu. Kowos kunausla wuleang su nga orala yuruwos ah.

9 Derfor gør ogsaa jeg eder foragtelige og ringe for alt Folket, eftersom I ikke agte paa mine Veje, men anse Personer ved Anvendelse af Loven.

Ke ma inge, pacl luk in oru tuh mwet Israel in kwase kowos, mweyen kowos tia akos lungse luk, ac ke kowos luti mwet luk uh kowos tia oru in oana sie nu sin mwet nukewa.”

10 Have vi ikke alle sammen een Fader? har ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den ene imod den anden, for at vanhellige vore Fædres Pagt?

Ya tia papa sefanna tumasr? Ya tia God sefanna pa orekutla nukewa uh? Na efu ku kut kunausla wulela lasr nu sin sie sin sie, ac srunga wuleang su God El orala yurin mwet matu lasr meet ah?

11 Juda har handlet troløst, og der er sket Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda har vanhelliget Herrens Helligdom, som han elsker, og taget til Ægte en fremmed Guds Datter.

Mwet Judah elos kunausla wuleang lalos nu sin God, ac oru sie ma koluk lulap in Jerusalem ac in facl sac nufon. Elos aktaekyala Tempul su LEUM GOD El lungse. Mukul uh payuk sin mutan su alu nu sin god lun mutunfacl saya.

12 For den Mand, som gør dette, udrydde Herren den, som er vaagen, og den, som svarer, af Jakobs Telte, og den, som fremfører Offergaver til den Herre Zebaoth!

Lela LEUM GOD Elan lusla kutena mwet su oru ma inge liki sruf nukewa lun Israel, ac tiana sifil lela in oasr ip kunalos ke mwe sang su mutunfacl sesr us nu yurin LEUM GOD Kulana.

13 For det andet gøre I ogsaa dette: I bedække Herrens Alter med Taarer, med Graad og Suk, saa at han ikke mere vender sit Ansigt til Offergaven eller modtager noget som velbehageligt af eders Haand.

Pa inge sie pac ma kowos oru: kowos tung mwemelil ac nwakla loang lun LEUM GOD ke sroninmotowos, mweyen El tia sifilpa engan in eis mwe sang kowos us nu yorol.

14 Og I sige: Hvorfor? Fordi Herren har været Vidne imellem dig og din Ungdoms Hustru, som du har handlet troløst imod, da hun dog var din Ægtefælle og din Pagts Hustru.

Kowos siyuk lah efu ku El tia sifil engan in eis ma inge. Mweyen El etu lah kowos kunausla wulela lowos nu sin mutan kiowos su kowos payukyak se ke pacl kowos mwet fusr. El pa mutan tafweyom, ac kom kunausla wulela lom nu sel, kom ne orala wuleang lom ye mutun God lah kom ac fah pwaye nu sel.

15 Og een, som havde en Rest af Aand, har ikke handlet saaledes. Men hvad gjorde den ene? Han søgte den af Gud forjættede Sæd. Saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld, og ingen handle troløst imod sin Ungdoms Hustru!

Ya God El tia orala tuh komtal in mano sefanna ac ngun sefanna? Mea sripa lal ke El oru ouinge uh? El oru tuh in oasr tulik nutumtal su ac mwet na pwaye lun God. Ke ma inge, arulana karinganang tuh wangin sie suwos in kunausla wulela lal nu sin mutan kial.

16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger den Herre Israels Gud, og man bedækker derved sit Klædebon med Vold, siger den Herre Zebaoth; saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld og ikke handle troløst.

LEUM GOD lun Israel El fahk, “Nga srunga payuk fahsrelik uh. Nga srunga ke pacl se sie suwos oru ouiya sulallal se inge nu sin mutan kial. Karinganang tuh kom in tia kunausla wulela lom nu sin mutan kiom, a kom in pwayena nu sel.”

17 I have trættet Herren med eders Ord; og dog sige I: Hvormed have vi trættet ham? Idet I sige: Hver, som gør ondt, er god for Herrens Øjne, og til dem har han Lyst, eller: Hvor er Dommens Gud?

Kowos aktotoyalla LEUM GOD ke sramsram lowos. A kowos siyuk, “Mea kut aktotoyal kac?” Ke kowos fahk mu, “LEUM GOD Kulana El nunku mwet orekma koluk nukewa elos wona, ac El insewowo kaclos.” Oayapa ke kowos siyuk, “Pia God se su nununku suwohs?”