Malakias 1

1 Herrens Ords Profeti over Israel ved Malakias.

The burden of the word of Yhwh to Israel by Malachi.

2 Jeg har elsket eder, siger Herren; men I sige: Hvorudi har du elsket os? Er ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.

I have loved you, saith Yhwh. Yet ye say, Wherein hast thou loved us? Was not Esau Jacob’s brother? saith Yhwh: yet I loved Jacob,

3 Men Esau hadede jeg og gjorde hans Bjerge øde og hans Arv til Hjem for Ørkens Drager.

And I hated Esau, and laid his mountains and his heritage waste for the dragons of the wilderness.

4 Naar Edom siger: Vi ere knuste, men vi ville komme igen og opbygge de øde Stæder, da siger den Herre Zebaoth saaledes: De ville bygge, men jeg vil nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Land og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig Tid.

Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith Yhwh of Armies, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom Yhwh hath indignation for ever.

5 Og eders Øjne skulle se det, og I skulle sige: Herren er stor over Israels Land.

And your eyes shall see, and ye shall say, Yhwh will be magnified from the border of Israel.

6 En Søn skal ære Faderen og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er Frygten for mig? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster, som foragte mit Navn, og dog sige: Hvormed have vi foragtet dit Navn?

A son honoureth his father, and a servant his master: if then I be a father, where is mine honour? and if I be a master, where is my fear? saith Yhwh of Armies unto you, O priests, that despise my name. And ye say, Wherein have we despised thy name?

7 I, som fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og dog sige: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord er foragteligt.

Ye offer polluted bread upon mine altar; and ye say, Wherein have we polluted thee? In that ye say, The table of Yhwh is contemptible.

8 Og naar I fremføre noget blindt til at ofres, se I intet ondt deri; og naar I fremføre noget halt eller sygt, se I intet ondt deri; bring dog din Landshøvding det! mon han vil finde Behag i dig eller være dig naadig? siger den Herre Zebaoth.

And if ye offer the blind for sacrifice, is it not evil? and if ye offer the lame and sick, is it not evil? offer it now unto thy governor; will he be pleased with thee, or accept thy person? saith Yhwh of Armies.

9 Og nu, beder dog ydmygelig for Guds Ansigt, at han vil forbarme sig over os! — af eders Haand er dette begaaet, — mon han for eders Skyld vil være naadig? siger den Herre Zebaoth.

And now, I pray you, beseech God that he will be gracious unto us: this hath been by your means: will he regard your persons? saith Yhwh of Armies.

10 Gid der dog var een iblandt eder, som vilde tillukke Dørene, at I ikke skulde optænde Ild paa mit Alter forgæves? jeg har ingen Lyst til eder, siger den Herre Zebaoth, og har ikke Behag i Offergaver af eders Haand.

Who is there even among you that would shut the doors for nought? neither do ye kindle fire on mine altar for nought. I have no pleasure in you, saith Yhwh of Armies, neither will I accept an offering at your hand.

11 Thi fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang er mit Navn stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted bliver der ofret Røgelse, bliver der frembaaret for mit Navn og det rene Offergaver; thi stort er mit Navn iblandt Hedningerne, siger den Herre Zebaoth.

For from the rising of the sun even unto the going down of the same my name shall be great among the Gentiles; and in every place incense shall be offered unto my name, and a pure offering: for my name shall be great among the heathen, saith Yhwh of Armies.

12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og hvad angaar det, som ydes dertil, at Maden derpaa er foragtelig.

But ye have profaned it, in that ye say, The table of Yhwh is polluted; and the fruit thereof, even his meat, is contemptible.

13 Og I sige: Se, hvilken Møje! og I blæse ad det, siger den Herre Zebaoth, og I fremføre, hvad der er røvet, og det halte og det syge, ja, fremføre det som Offergave; skulde jeg have Behag i saadant af eders Haand? siger Herren.

Ye said also, Behold, what a weariness is it! and ye have snuffed at it, saith Yhwh of Armies; and ye brought that which was torn, and the lame, and the sick; thus ye brought an offering: should I accept this of your hand? saith Yhwh.

14 Og forbandet er den, som bedrager, naar han dog har en Han i sin Hjord, og den, som gør Løfte og ofrer noget beskadiget til Herren; thi jeg er en stor Konge, siger den Herre Zebaoth, og mit Navn er forfærdeligt iblandt Hedningerne.

But cursed be the deceiver, which hath in his flock a male, and voweth, and sacrificeth unto the Lord a corrupt thing: for I am a great King, saith Yhwh of Armies, and my name is dreadful among the heathen.