Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Будући да многи почеше описивати догађаје који се испунише међу нама,
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Као што нам предаше који испрва сами видеше и слуге речи бише:
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Намислих и ја, испитавши све од почетка, по реду писати теби, честити Теофиле,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Да познаш темељ оних речи којима си се научио.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
У време Ирода цара јудејског беше неки свештеник од реда Авијиног, по имену Зарија, и жена његова од племена Ароновог, по имену Јелисавета.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
А беху обоје праведни пред Богом, и живљаху у свему по заповестима и уредбама Господњим без мане.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
И не имаху деце; јер Јелисавета беше нероткиња, и беху обоје већ стари.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
И догоди се, кад он служаше по свом реду пред Богом,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Да по обичају свештенства дође на њега да изиђе у цркву Господњу да кади.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
И све мноштво народа беше напољу и мољаше се Богу у време кађења.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
А њему се показа анђео Господњи који стајаше с десне стране олтара кадионог.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
И кад га виде Зарија уплаши се и страх нападе на њ.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
А анђео рече му: Не бој се, Зарија; јер је услишена твоја молитва: и жена твоја Јелисавета родиће ти сина, и надени му име Јован.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
И биће теби радост и весеље, и многи ће се обрадовати његовом рођењу.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Јер ће бити велики пред Богом, и неће пити вино ни сикер; и напуниће се Духа Светог још у утроби матере своје;
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
И многе ће синове Израиљеве обратити ка Господу Богу њиховом;
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
И он ће напред доћи пред Њим у духу и сили Илијиној да обрати срца отаца к деци и невернике к мудрости праведника, и да приправи Господу народ готов.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
И рече Зарија анђелу: По чему ћу ја то познати? Јер сам стар и жена је моја временита.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
И одговарајући анђео рече му: Ја сам Гаврило што стојим пред Богом, и послан сам да говорим с тобом и да ти јавим ову радост.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
И ево, онемећеш и нећеш моћи говорити до оног дана док се то не збуде; јер ниси веровао мојим речима које ће се збити у своје време.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
И народ чекаше Зарију, и чуђаху се што се забави у цркви.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
А изишавши не могаше да им говори; и разумеше да му се нешто утворило у цркви; и он намигиваше им; и оста нем.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
И кад се навршише дани његове службе отиде кући својој.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
А после ових дана, затрудне Јелисавета жена његова, и кријаше се пет месеци говорећи:
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Тако ми учини Господ у дане ове у које погледа на ме да ме избави од укора међу људима.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
А у шести месец посла Бог анђела Гаврила у град галилејски по имену Назарет
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
К девојци испрошеној за мужа, по имену Јосифа из дома Давидовог; и девојци беше име Марија.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
И ушавши к њој анђео рече: Радуј се, благодатна! Господ је с тобом, благословена си ти међу женама.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
А она, видевши га, поплаши се од речи његове и помисли: Какав би ово био поздрав?
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
И рече јој анђео: Не бој се, Марија! Јер си нашла милост у Бога.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
И ево затруднећеш, и родићеш Сина, и надени Му име Исус.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Он ће бити велики, и назваће се Син Највишега, и даће Му Господ Бог престо Давида оца Његовог;
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
И цароваће у дому Јаковљевом вавек, и царству Његовом неће бити краја. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
А Марија рече анђелу: Како ће то бити кад ја не знам за мужа?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
И одговарајући анђео рече јој: Дух Свети доћи ће на тебе, и сила Највишег осениће те; зато и оно што ће се родити биће свето, и назваће се Син Божји.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
И ево Јелисавета, твоја тетка, и она затрудне сином у старости својој, и ово је шести месец њој, коју зову нероткињом.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Јер у Бога све је могуће што каже.
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
А Марија рече: Ево слушкиње Господње; нека ми буде по речи твојој. И анђео отиде од ње.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
А Марија уставши оних дана, отиде брзо у горњу земљу, у град Јудин.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
И уђе у кућу Заријину, и поздрави се с Јелисаветом.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
И кад Јелисавета чу честитање Маријино, заигра дете у утроби њеној, и Јелисавета се напуни Духа Светог,
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
И повика здраво и рече: Благословена си ти међу женама, и благословен је плод утробе твоје.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
И откуд мени ово да дође мати Господа мог к мени?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Јер гле, кад дође глас честитања твог у уши моје, заигра дете радосно у утроби мојој.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
И благо оној која верова, јер ће се извршити шта јој каза Господ.
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
И рече Марија: Велича душа моја Господа;
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
И обрадова се дух мој Богу Спасу мом,
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Што погледа на понижење слушкиње своје; јер гле, одсад ће ме звати блаженом сви нараштаји;
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Што ми учини величину силни, и свето име Његово;
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
И милост је Његова од кољена на кољено онима који Га се боје.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Показа силу руком својом; разасу поносите у мислима срца њихових.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Збаци силне с престола, и подиже понижене.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Гладне напуни блага, и богате отпусти празне.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Прими Израиља, слугу свог, да се опомене милости.
Као што говори оцима нашим, Аврааму и семену његовом довека. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Марија пак седи с њом око три месеца, и врати се кући својој.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
А Јелисавети дође време да роди, и роди сина.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
И чуше њени суседи и родбина да је Господ показао велику милост своју на њој, и радоваху се с њом.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
И у осми дан дођоше да обрежу дете, и хтеше да му надену име оца његовог, Зарија.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
И одговарајући мати његова рече: Не, него да буде Јован.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
И рекоше јој: Никога нема у родбини твојој да му је такво име.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
И намигиваху оцу његовом како би он хтео да му надену име.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
И заискавши дашчицу, написа говорећи: Јован му је име. И зачудише се сви.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
И одмах му се отворише уста и језик његов и говораше хвалећи Бога.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
И уђе страх у све суседе њихове; и по свој горњој Јудеји разгласи се сав овај догађај.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
И сви који чуше метнуше у срце своје говорећи: Шта ће бити из овог детета? И рука Господња беше са њим.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
И Зарија отац његов напуни се Духа Светог, и пророкова говорећи:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Благословен Господ Бог Јаковљев што походи и избави народ свој,
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
И подиже нам рог спасења у дому Давида слуге свог,
Као што говори устима светих пророка својих од века (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Да ће нас избавити од наших непријатеља и из руку свих који мрзе на нас;
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Учинити милост оцима нашим, и опоменути се светог завета свог,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Клетве којом се клео Аврааму оцу нашем да ће нам дати
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Да се избавимо из руку непријатеља својих, и да му служимо без страха,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
И у светости и у правди пред Њим док смо год живи.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
И ти, дете, назваћеш се пророк Највишега; јер ћеш ићи напред пред лицем Господњим да Му приправиш пут;
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Да даш разум спасења народу његовом за опроштење греха њихових,
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
По дубокој милости Бога нашег, по којој нас је походио исток с висине;
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
Да обасјаш оне који седе у тами и у сену смртном; да упутиш ноге наше на пут мира.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
А дете растијаше и јачаше духом, и беше у пустињи дотле док се не показа Израиљу.
