Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Ama Teofilus nene fee hadꞌat. Sodꞌa-moleꞌ. Atahori hetar sobꞌa suraꞌ dudꞌuit soꞌal dalaꞌ mana dadꞌiꞌ sia hai taladꞌa mara ena. Ara suraꞌ dudꞌuit ra, rendiꞌ dudꞌuit mana nenedꞌuiꞌ neu-nema mia hai, nisiꞌ hai ma sia hai eniꞌ a dalahulun, fo hai bubꞌuluꞌ mia Lamatuaꞌ Yesus atahori mana tungga nara, ma mia atahori feaꞌ mana rita no mata nara. Basa dudꞌuit naa ra, ndaa no Lamatualain hehelu-fufulin eniꞌ fai dalahulun. Dadꞌi au paresaꞌ lutuꞌ-leloꞌ basa dalaꞌ naa ra, eniꞌ a mia teteri-netehun. Dei de au uꞌetuꞌ fo suraꞌ basa naa ra no malole tungga tutute nara. No taꞌo naa, amaꞌ bisa bubꞌuluꞌ no matetuꞌ saa mana dadꞌiꞌ ena.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Ma amaꞌ o mumuhere, saa fo atahori ra dꞌuiꞌ naa, nda dudꞌui peko-lelekoꞌ sa. Basa naa ra, tebꞌe-tebꞌeꞌ dadꞌi!
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Dudꞌuit ia teteri-netehun taꞌo ia: leleeꞌ mane Herodes toꞌu parendaꞌ sia propinsi Yudea, hambu atahori sa, naran Sakaria. Eni, malangga agama Yahudi esa. Boe ma eni o, esa mia baꞌi Abia nononggoꞌ malangga agaman. Sakaria saon, naran Elisabet. Eni o tititi-nonosiꞌ mia malangga agama ra, huu eni ia, baꞌi Musa aꞌan Harun tititi-nonosin.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Ruꞌa se rasodꞌa ndoos tungga basa Lamatualain parendan ma hohoro-lalane nara. Atahori fee hadꞌat neu se boe.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Ruꞌa se lasiꞌ ena, te nda ma anaꞌ sa, huu Elisabet mamana anan maꞌatemeꞌ.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Lao esa, Sakaria no nononggon Abia hambu babꞌanggi tao ues sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ sia kota Yerusalem.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Tungga sira hadꞌat na, malangga agama naa ra lea lot, fo rahine seka mana hambu babꞌanggiꞌ nisiꞌ kama Meumareꞌ sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Sia naa, atahori naa musi dedꞌe hau maꞌameniꞌ sia Lamatualain matan. Faiꞌ naa, lot tudꞌa neu Sakaria.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Boe ma ana rala neu. Leleꞌ ana hotu hau maꞌameniꞌ mia kama rala, atahori hetar hule-oꞌe sia ume sodꞌan.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Aiboiꞌ ma, Lamatualain aten esa mia sorga, nambariiꞌ sia mamana dedꞌe hau maꞌameniꞌ bobꞌoa onan.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Nita taꞌo naa, ma Sakaria namatau nae mate, de nda nitaꞌ nae tao saa sa boe.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Te ate mana mia sorga olaꞌ nae, “Sakaria! Afiꞌ mumutau e! Huu Lamatualain rena hule-oꞌem ena. Dadꞌi dei fo saom bꞌonggi fee nggo ana touꞌ sa. Musi babꞌae naran, Yohanis.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Dei fo atahori hetar ramahoꞌo ro nggi, huu hei hambu anaꞌ ena. Dei fo anaꞌ ia tao ralam namahoꞌo.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Lamatuaꞌ Dula-dale Meumaren koasan naꞌabꞌue no e, eniꞌ a maman nairu e. Ana musi naluli basa nininuꞌ mana nendi mamafut. Leleꞌ naꞌamoko dei fo Lamatualain, pake e dadꞌi atahori moko-monaen.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Dei fo ana kokoe atahori Israꞌel hetar fo tungga baliꞌ sira Lamatuan, naeni Lamatualain.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Ndolu-hadꞌan ma koasan onaꞌ baꞌi Elia, naeni Lamatuaꞌ mana ola-olan eniꞌ a mia dalahulun. Ana nema naꞌahuluꞌ hita Lamatuan. Ana tao ama-inaꞌ ra rala nara sue baliꞌ ana nara. Ma atahori mana lao hela Lamatuaꞌ ena o, ana ubꞌa rala nara fo ara tungga baliꞌ Lamatuaꞌ hihii-nanaun. No taꞌo naa, ana tao atahori ra sadꞌia rala nara fo simbo Lamatuaꞌ neneman.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Te Sakaria natane baliꞌ ate a nae, “Bisa taꞌo naa, do?! Au ꞌo sao ngga lasiꞌ onaꞌ ia ena! Taꞌo bee fo au uhine basa ia ra bisa dadꞌi?”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Boe ma, ate a nataa nae, “Taꞌo ia! Au Gabriel, Lamatulain dedenun. Ana mana denu au uma, ufadꞌe hara-lii malolen neu nggo.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Te nda nau mumuhere oꞌola ngga sa. Dadꞌi tatandaꞌ fo moꞌeꞌ a taꞌo ia! Maa ma naꞌaꞌeꞌeku ma nda olaꞌ mala sa eniꞌ a mia oras ia, losa hambu mala anaꞌ naa. Dei fo mete neuꞌ ena. Saa fo au olaꞌ ia dei fo dadꞌi, nandaa no fain.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Atahori hetar mana hule-oꞌe sia deaꞌ ra, duꞌa-duꞌaꞌ a, huu Sakaria nda nau kalua-kalua sa.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Leleꞌ ana dea nema, ana nda olaꞌ nala sa ena. Boe ma ana lalaes mbali se, ma rahine boe rae, Lamatuaꞌ natudꞌu e manadadꞌi manaseliꞌ sa mia Kama Meumare Manaseliꞌ a.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Ue-taos nara basa, boe ma Sakaria baliꞌ ume neu.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Nda dooꞌ sa ma Elisabet nairu. Boe ma ana kama aon siaꞌ a ume losa fula lima. Ana olaꞌ nae, “Koa-kio Lamatuaꞌ! Mateꞌen ma Lamatuaꞌ natudꞌu rala malolen neu au ena. Mete ma au hambu tititi-nonosiꞌ ena, atahori nda raꞌamamaeꞌ au sa ena.”
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Leleꞌ Elisabet ambun fula nee, boe ma Lamatualain haitua aten mia sorga, nisiꞌ kamboꞌ sa sia profinsi Galilea, naran Nasaret. Ate a naran, Gabriel.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Sia Nasaret hambu ana fetoꞌ sa, naran Maria. Maria tunangan no touꞌ sa, naran Yusuf. Yusuf naa, mane Daud tititi-nonosin. Gabriel neu nandaa no Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Ana natudꞌu aon neu ana fetoꞌ a, ma nae, “Sodꞌa-moleꞌ, ana feto! Lamatualain pili nala nggo, fo nae tao dꞌala maloleꞌ sa fee nggo. Lamatualain naꞌabꞌue no nggo, Maria.”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Maria rena nala naa, ma ana tintindindi no ate a oꞌolan. Ana nda nahine naa sosoan saa sa boe.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Boe ma ate a ola seluꞌ nae, “Maria! Afiꞌ mumutau. Te Lamatualain sangga nae natudꞌu rala malolen neu nggo.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Nda doo sa te, muiru ena, Ma, dei fo bꞌonggi ana touꞌ sa. Ho musi babae naran, Yesus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Dei fo Ana dadꞌi Atahori monaeꞌ. Dei fo Lamatuaꞌ noꞌe E nae, ‘Eni, Au Ana heheli ngga.’ Naeni, Lamatualain manaseliꞌ a anan. Dei fo Lamatualain soꞌu E fo toꞌu parendaꞌ, onaꞌ baꞌin, mane Daud.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
Dei fo Eni mana toꞌu parendaꞌ nakandooꞌ a neu atahori Israꞌel ra. Huu parendan nda mana basaꞌ sa. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Te Maria natane Gabriel nae, “Au, nda feꞌe sunggu o tou esa sa boe! Taꞌo bee fo au bisa uiru?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Ma Gabriel nataa nae, “Taꞌo ia! Dei fo Lamatuaꞌ Dula-dale Meumaren nema nisiꞌ nggo. Ma Lamatualain Manaseliꞌ a koasan mboti nala nggo. No taꞌo naa, Anaꞌ, dei fo bꞌonggi malaꞌ naa, tebꞌe-tebꞌe meumareꞌ. Huu Eni, Lamatualain Anan.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Afiꞌ titindindi! Te bobꞌonggi ma esa, naran Elisabet, nairu ena boe. Atahori rae ana nda bisa bꞌonggiꞌ sa, huu namalasi ena. Tao-tao te ia na ambun fula nee ena.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Huu, soaꞌ neu Lamatualain, basaꞌ e bisa dadꞌi!”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Boe ma Maria nataa nae, “Malole. Au ia Lamatualain aten. Hela neu fo basa e dadꞌi tungga oꞌolam naa. Au sadꞌia tungga a Lamatuaꞌ hihii-nanaun.” Basa ma ate mana mia sorga lao hela e.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Seli fai hira ma, Maria lao halalai mia Nasaret nisiꞌ Zakaria kambon propinsi Yudea mamana mbuku leteꞌ. Losa naa ma, ana masoꞌ tuteꞌ nisiꞌ Sakaria umen rala. Ma ana fee hara sodꞌa-moleꞌ neu Elisabet.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Leleꞌ Elisabet rena Maria haran ma, anadikiꞌ a natingga-nasamba sia Elisabet ambun rala. Ma Lamatuaꞌ Dula-dale Meumaren masoꞌ nisiꞌ Elisabet boe.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Boe ma ana olaꞌ nae, “Maria! Dei fo atahori ra soꞌu rananaru naram lenaꞌ basa inaꞌ sia raefafoꞌ ia! Ma atahori o soꞌu rananaru Anaꞌ mana sia ambum rala boe!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Au o nene nenanaru boe, huu Lamatua ngga maman nema nandaa no au.
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Leleꞌ rala uma fee hara sodꞌa-moleꞌ neu au, ma ana ngga natingga-nasamba tuteꞌ sia ambu ngga huu namahoꞌo.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Lamatualain natudꞌu rala malolen neu nggo, huu mumuhere mae, Ana nae tao tungga hehelu-fufulin.”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Maria olaꞌ nae, “Mia au rala ngga, au soꞌu unanaru Lamatuaꞌ
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Au rala ngga namahoꞌo, huu Lamatualain fee au masodꞌaꞌ!
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Ana tao mataꞌ neu au, atahori dedenun nda mana naꞌena sosoa-ndandaaꞌ ia sa. Mia leleꞌ ia basa atahori rae au ia, ina uanale maloleꞌ,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
huu Lamatuaꞌ tao dala manaseliꞌ ra fee au. Eni, mana koasa manaseliꞌ no Meumaren manaseliꞌ.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Lamatualain akaꞌ natudꞌu rala susuen neu basa atahori mana fee hadꞌa-hormat ma beꞌutee neu E. mia tititi nonosiꞌ sa losa tititi nonosiꞌ laen.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Ana pake koasan, fo tao atahori mana koaoꞌ ra ramue-raanggiꞌ.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Ana naꞌatutudꞌaꞌ atahori mana toꞌu koasa ra, huu sira rananaru ao nara. Te Ana soꞌu nananaru atahori mana maloe-madꞌae rala nara.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Ana nahao atahori mana ndoeꞌ ra losa raꞌabeta, te Ana oi hendi atahori mamasuꞌi ra lao ro lima rouꞌ
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Ana tulu-fali atahori Israꞌel nara, ma akaꞌ natudꞌu rala susuen neu se.
Dalahulun, Ana tao hehelu-fufuliꞌ no bei-baꞌi tara, naeni, baꞌi Abraham no basa tititi-nonosi nara. Losa faiꞌ ia hehelu-fufuliꞌ naa feꞌe nenepaꞌaꞌ nakandoo.” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Basa de, Maria leo no Elisabet losa fula telu. Dei de ana baliꞌ nisiꞌ umen sia Nasaret.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Leleꞌ fain losa ma, Elisabet bꞌonggi ana touꞌ sa.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Haraꞌ naa nenedꞌui-bꞌenggaꞌ losa bobꞌonggin ma basa kambo isiꞌ ra oi, Lamatualain natudꞌu rala malolen ma fee Elisabet anaꞌ sa. Ma basa se o ramahoꞌo boe.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Anaꞌ naa fai falu ma, ara sunat e tungga atahori Yahudi ra adꞌat na. Ara rae babꞌae naran, Sakaria, tungga aman naran.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Te inan nda nau sa nae, “Nda taꞌo naa sa! Naran, musi Yohanis!”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
Te rataa rae, “Saa de nauꞌ a naran Yohanis? Sia hei bobꞌonggi mara nda hambu esa naran onaꞌ naa sa boe!”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Boe ma ara laes Sakaria, fo rae rahine nae babꞌae anaꞌ a naran neu se.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Sakaria laes noꞌe fatu lei. Ara fee, de ana suraꞌ nae, “Naran Yohanis!” Boe ma basa atahori ra titindindii.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Aiboiꞌ ma, Sakaria maa maꞌaꞌeꞌekun, bangganaꞌu neuꞌ ena. Boe ma ana soꞌu koa-kio Lamatualain.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Basa atahori mana leo deka naa ra, ramatau ma heran. Boe ma dudꞌuit naa neneduiꞌ, losa basa atahori sia lete-leteꞌ propinsi Yudea ra o bubꞌuluꞌ boe.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Atahori mana rena dudꞌuit naa, dꞌuꞌa-dꞌuꞌa rae, “Lamatualain koasan memaꞌ no anaꞌ ia, De naꞌamoko nema na, ana dadꞌi atahori onaꞌ beek o?”
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Basa ma, Lamatuaꞌ Dula-dale Meumaren masoꞌ nisiꞌ Sakaria. Naa de ana olaꞌ nae,
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Koa-kio Lamatuaꞌ, atahori Israꞌel Lamatuan! Huu nema de tefa-soi nala atahori nara ena, naa fo ara afiꞌ onaꞌ ate fai.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Lamatuaꞌ soꞌu nala Atahori sa koasan manaseliꞌ, fo ana fee masodꞌaꞌ neu nggita. Eni ia, laoꞌ mia mane Daud tititi-nonosin.
Lamatuaꞌ helu basa ia ra eniꞌ a lele uluꞌ a, pake Eni mana ola-ola nara fo rala nara mana maꞌatataaꞌ ra. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Ia naa nae mboꞌi nggita mia musu tara, ma atahori mana rala nara mera ro nggita.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Ana natudꞌu rala malolen neu bei-baꞌi tara, huu akaꞌ nasanedꞌa hehelu-fufulin neu se, fo Ana henggenee no baꞌi Abraham a.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Ana mboꞌiꞌ nggita mia musu tara ena, fo ata bisa beꞌutee neu E, ma sudꞌi tamatau fai.
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
Ana mboꞌiꞌ nggita ena, fo tasodꞌa takandoo no ndoo-tetuꞌ ma meumareꞌ sia matan.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Yohanis! Ho ia, au ana ngga. Dei fo atahori rahine nggo rae, ho Lamatualain manaseliꞌ a mana ola-olan. Dei fo muu mufadꞌe atahori ra, fo ara simbo no malole Lamatuaꞌ neneman.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Dei fo muu mutudꞌu dalaꞌ neu Lamatuaꞌ atahori nara, fo bisa rahine rae, sira o bisa hambu masoi-masodꞌaꞌ boe, huu Lamatuaꞌ fee ambon neu sala-kilu nara ena.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Huu Lamatuaꞌ ralan bꞌangganaꞌus ma sue-lai nggita, naa de Ana fee seluꞌ nggita kakaꞌe feuꞌ, onaꞌ fai feuꞌ nendi manggarelo feuꞌ. Hita mana leo-lao sia maꞌahatuꞌ a ma tamatau mate, huu nda feꞌe malole to Lamatuaꞌ sa, dei fo hambu manggareloꞌ fo nalalao nggita tisiꞌ dꞌala mole-dꞌameꞌ.”
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Basa boe ma, Yohanis boe naꞌamoko. Lamatuaꞌ Dula-dalen tao e maꞌadere. Naꞌamoko nema, boe ma neu leo sia mamana rouꞌ, losa ana soꞌu ue-tataos na fee atahori Israꞌel ra.
