Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Mongnook Thiophilas: Seng laktung ni Rangte mootkaat angta loong ah mina hantek ih lom raangthiin rumta.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Neng ih seng suh hephang di tumjih tup rumta loong ah nyia ruurang tumbaatte loong ih mamet baat tahe erah jun ih raang rumta.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Erah raang ih, Jatwah Thiophilas, ngah ih erah loong tiit ah hephang dowa dook ih naririh ih jatjah halang, eno samthun tang, ngah ih uh naririh ih le nah phanlan raangthiin angbah ese ang ah eah.
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Ngah arah reelang ah langla an ih amiisak tiit nyootsoottu loong ah ejat toom et uh ih raangthiin hang.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Judia ni Hirod luungwang angtokdi, romwah wasiit heh men ah Jekaria, Abija lilih heh romwah esiit angta. Heh minuh men ah Elijabet angta; heh uh esiit romwah jaatang nawa angta.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Nengnyi Rangte miksok di toongtang lam ih songtong nyuuta Teesu Hootthe jengdang loong ah naririh et kap nyu ano ah.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Elijabet ah samuh nuh ang tungthoi nengnyi sah uh tajeeta, heh miwah Jekaria nyia heh ah ekuh ekaang ih nyuuta.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Heh romhoonsa thok kohaano saasiit Jekaria ah Rangteenok ni reeraang paknaata.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Romwah loong Hootthe jun ih Rangteenok ni phontumkaang tingtak suh jongteh tootoon rum adi Jekaria men chapta. Eno heh Teesu rangsoom nokmongni wangta
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
phontumkaang tingtak tok ah chang kano miloong ah taakkhuung ni rangsoom rumta.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Erah di heh reeni Rangsah ah dongchap taha, jaawako romthong phontumkaang tingtakta rum adi ah.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Jekaria ih erah japtup ano paatjaata eno echo nep eta.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Enoothong Rangsah rah ih heh suh liita, “Nakcho uh, Jekaria! Rangte ih an rangsoom chaat eta, an minuh suh no miwasah an raangtaan ih koh ah. An ih heh men ah Joon et men theng.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Heh tupsa doh tumthan tenroonjih ang ah an raangtaan ih ah, erah damdoh wahoh loong uh tumthan ih tenroon ang ah!
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Joon ah Teesu miksok doh elong mina esiit ang ah. Heh ih kham naktoom mok jok ah. Heh phang doktup damdam heh ah Esa Chiiala pan ang ah,
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
eno heh ih Ijirel mina loong neng Teesu Rangte ko ih ngaak thoksiit ah.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.”
Khowah Elija likhiik ih heh uh Teesu nganah chaan aphaan lam ih ban kah ah. Heh ih hewah heh sah loong we jun songtong thuk rum ah; heh ih Rangte jeng daante loong asuh kateng lampo jatthuk ah; heh ih Teesu mina loong heh raangtaan ih ban khookham thiin ah.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”
Jekaria ih Rangsah asuh liita, “Emah mok ang abah ngah ih mamet jat ang? Ngah ah teekaang nih nga minuh uh wikuh ih hoonla nih.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
“Ngah Gabrel,” Rangsah rah ih ngaakbaatta. “Ngah Rangte pandi chaplang, heh ih ngah an suh arah Ruurang Ese ah baat suh kaat thuk halang.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.”
Enoothong an ih nga jengkhaap ah tahanpi ko, heh rangwuung thok ha doh amiisak ih langte lek ang kano ah. Nga jengkhaap lahanpi thoidoh an tami jengko ang uh; ngah ih an damdi kakham hala ah amiisak maang langlang an suusu ih tong uh.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Erah tok adi miloong ah ih Jekaria ah ban sok ruh ih rum ano Rangteenok ni saatang tumjih thaam eha ih paatja rumta.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Jekaria dokkhoomha no neng damdi heh tami waanta, eno neng ih jat rumta Rangteenok nok ni mot amang hetupta eah. Khaapsiit uh lami dongjeng thoi heh lakthaak pamaak ih waan rumta.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Heh Rangteenok ni rangsoom phansiit saapoot ah thoon ano, Jekaria heh nok ni ngaakwangta.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Eno rekam ritdi heh minuh Elijabet rah heh sah dong wokta, eno laabanga heh nok nawa tadok khoomta.
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.”
Heh ih liita, “Nga Teesu ih hethoondi kok chosok halang. Heh ih ngah noksong dung nah rakri theng taat angtang rah toonhaat ha!”
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Elijaabet sah la arok wok adi Rangte ih Rangsah Gabrel Galili samnuh Najaret hadaang adi daapkaatta.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Heh ih jaalah esiit suh tiitkhaap baatjih angta, jaalah ah Dewid luungwang sutoom Josep damdi nook suh kakhat muicho angta. Heh men ah Meeri angta.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”
Rangsah ah ra haano heh suh baatta, “Khooteng toomtong uh! Teesu an damdi heh ih romseetam koh halu!”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Meeri ih Rangsah jeng ah chaat ano rapne ih mongsaamta, eno erah jengkhaap ah tumjih suh liita ih paatjaata.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Rangsah ih liita, “Nakcho uh, Meeri; Rangte ih an minchan ih halu.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
An sah wokte anglu eno miwasah et tup uh, heh men ah Jisu et men uh.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Heh ah elong angte eno heh suh Elong Echoong ni tongte Rangte sah et li ah. Teesu Rangte ih heh ah luungwang et hoon ah, heh te Dewid likhiik ah,
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.” (aiōn g165)
eno heh ah Jaakob sutoom dowa rootang raang ih luungwang ang ah; Heh hasong ah babah uh lathoon thang angte!” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”
Meeri ih Rangsah asuh liita, “Ngah roibaamuh jaalah boh ah. Erah mamah maami ang ah?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Rangsah ih ngaakbaatta, “Esa Chiiala an sak nah raaha, eno Rangte chaan ah ansak nah tong raaha. Erah raangtaan ih esa noodek asuh Rangte Sah et poon ah.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
An sano Elijabet ah taat samthun thaak uh. Heh suh samuh nuh ih kaliitan ah, amadi heh sah la arok angla, wikuh ih hoon adi nep ah.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”
Rangte lajen reejih tumjih uh tajeeka.”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.
“Ngah ah Teesu laksuh,” Meeri ih liita; “An ih baattu jun ih toom ang raaha nga sak nah ah.” Eno Rangsah ah mat khoomta.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Erah lilih Meeri phangla ih kong akaan deek Judia ko nah kaat suh dokchapta.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Heh Jekaria nok ni nop kah ano Elijabet suh jengseeraata.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Elijabet ih Meeri jengseeraata ah japchaat damdam, heh mong nawa noodek ah jaapmota. Elijabet ah Esa Chiiala pan angta
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
eno erongwah ih jengta, “An ah minuh loong dungni romseetam choh cho mina, erah dam ih an ih tupte noodek asuh uh romseetam choh cho!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Arathan elong ah nga taang ni mame ang raak kohala, Teesu nuh anep nga jiinni jen chomui jih ah?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
An jengseera ah japchaat damdam, nga mong nawa noodek ah nep roon ano wookla.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.”
Teesu jengkhaap ah ansak nah amiisak ih ang raaha ih hanpi thoidoh an tumthan ih tenroonte anglu!”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Meeri ih liita, “Nga ten ih Teesu ah phoong ha;
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
nga pangte Rangte suh nga la roonla,
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
tumeah heh ih ngah, ehin laksuh ah dokthun thoi ah! aadowa ih miloong ah ih ngah suh tenroon mina et poonhang,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
tumeah Chaan apaan Rangte ih nga raang ih elongthoon moot ah reekot thoih ah. Heh men ah Esa;
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
roosiit tokkhodi roosiit Heh ih heh soomtuute asuh minchan noisok ha.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Heh ih chaan apaan pan lak ah janghaat ano engaam ete loong nyia neng tenthun mongtham ah phaang thukla.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Heh ih chaan apaan luungwang loong ah neng tongtheng nawa dattong thuk ano; ehin loong ah toonjoh ah.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Heh ih ramtekte suh phaksat ese koha, eno changteng loong ah lak huung daap haat ha.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Heh ih sengte sengwah suh kakham thiinta rah reeta, eno heh laksuh Ijirel ah chosok ra hala.
Heh ih sengte Abraham nyia heh sutoom satoom loong asuh, rootang raang ih minchan noisokta ah samthunha!” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Meeri ah Elijabet damdi laajom roongtongta eno heh nok ni ngaakwangta.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Elijabet sah tup rangwuung thok haano, heh sah ah miwasah ih tupta.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Hekhuung hetok nyia heh joonte sano loong ah ih chaat rum ano Teesu suh tumthan ih seela ih phoong rumta, eno neng ah heh damdi rapne ih roong roon rumta.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Noodek ah saasinet ang adi, neng ah khoopkhan banlam hoon suh ra taha, eno heh men ah Jekaria, heh lilih et men theng ih liirumta.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.”
Enoothong heh nuh ih liita, “Tah angka! Heh men Joon et men theng.”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
Eno neng ih heh nuh asuh baat rumta, “Enoothong erah bah ante anwah men tah angka!”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Eno neng ih heh wah suh neng tokmoot damdi cheng rumta, an ih mamet men ih doh se ah ih thunhu.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
Jekaria ih eraangtheng jonglo ah suh ano, raangta, “heh men ah Joon.” Eno mirep rapne ih paatja rumta!
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Erah tok adi Jekaria we mi dongjengta, eno Rangte rang ah phoongta.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Hekhuung hetok joonte loong ah neng cho dongta, eno erah ruurang ah Judia hah kong akaan noongrep ni thok ruurang kata.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Haand var med ham.
Warep ih erah tiit ah chaat rum ano samthun rumleh cheng et rumta, “Arah noodek ah mamah ih dong hakte angla?” Tumeah heh sak ni Teesu chaan aphaan ah samkhikhih angta.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Joon wah Jekaria ah Esa Chiiala pan angta, eno heh ih Rangte jengkhaap ah baatta:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Seng Teesu ah phoong ih Ijirel Rangte rah ah! Heh mina loong pang raangtaan ih ra taha eno neng ah puipangta.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Heh ih seng suh chaan aphaan pan Khopiipangte kojah hali, Heh laksuh Dewid sutoom dowa ah.
Heh ih teewadi esa khowah loong damdi thoom hoonta (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Heh ih seng piiara nawa panghe, seng miksukte hang achaan nawa jen toonpang raang ih ah.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Heh ih liita sengte sengwah loong ah heh ih tenthet et ah eno heh ih esa nuumiijeng ah dokthun ah.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Sengte sengwah Abraham, suh kakhamta Heh ih seng piiara loong nawa pang et he eno seng ah heh mootkaat ah lacho thang ih moh thuk he,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
eno ba seng ah heh ngah nah esa nyi epun jen ang ih seng roidong tang ih ah.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
“Nga sah, an ah, Elong Echoong Rangte khowah ih poonho. An Teesu nganah kah uno heh raangtaan ih lam ban tan kah uh,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
heh mina loong suh neng rangdah loong ah biin anaan rum ano neng khopui tiit ah baat suh ah.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Seng Rangte ah minchan nyia tenthet Rangte. Heh ih khopiiroidong ah rangsa phaakla likhiik ih phaak thukla,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.”
eno rang nawa ih warep kaangtook ah laamang nyia etek lampo ni tongte loong rah ah, seng khooteng lampo nah khoom thuk raangtaan ih ah.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Noodek ah hansi nyia chiiala ni rongtangtang ih hakta. Ijirel noksong damdi chomui suh rangwuung maang thokthok Joon ah woma mong ni tongta.
