< Lukas 1 >

1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Boncho Toofilosa nu achchan hanida yota gish daro asati bees hanida mala xaafida.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
He taarikkezikka koyroppe denthidi ba ayfera be7ida markattine Xoossa qaala yoottidayti nuus aathiddayssa.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Taka ta baggara xaphoppe denthada keeha naagistadanne paaca xeellada taarikkeza wursa sinthe xaafistanaas bessizaysa sinthasada kaallidi xaafistanaas bessizaysa kaalethada naagettada nees xaafana mala taas lo7o gidi beettides.
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Haysa wurssa ta oothizay ne tamaaridaysi tuma gididayssa nena ero guussassa.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Herdossay Yuda biittan kawottida wode Aabiya geettetiza qeessista halaqqa bagafe qeessetetha ootho taray iza gakida Zakarassa geetettiza issi qeessey dees.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Iza machcheyaka Elsabeexxo geetetaysu, izaka Aaronne bagga asa. Nam7atika Goda azazonne iza woga wothoy bayndda naagidi dizaytanne Xoossa sinthan xillo asa.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Gido attin Elsabeexxa na yelonta makkara gidida gish istas nay baa, nam77atika wodey sugetida asa.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Zakarassay Xoossa sinthan qeessetetha ootho taray iza gakin izi oothishin
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
qeessistas diza woga mala Xoossa keeththan gelidi exxaane cuwassana mala exay iza gakkidees.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Exxaaney cuwattishshin asay wurikka karen diidi woosses.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Goda kiitanchay exxaaney cuwatiza sooppe oshacha baggara eqqidi Zakarasas beettides.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Zakarasaykka iza beyidi keehi dagammidi babbides.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Kiitanchay Zakarasas babbofa ne woossay setettides, ne machcheya Elssabeexxa nees attumma na yelana iza sunthaka ne Yanisa gaada sunthanna.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Iza yellistan neni daro ufa7istana, daro asaykka ufa7istana.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Goda sinthan izi gita gidana. woyneppe oothetida cajje gidinkka hara mathosiza usha gidinkka izi uyenna, izi buro ba aayye qanthen dishe xillo ayanan kumana.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Isra7eele asappe darota ista Xoossako zarana.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Aawata wozina ista naytaakko, azazettontaytikka gede xillota cincatethakko zaarana malanne Godas bessiza dere giigissana mala Elaasa ayananne iza wolqan Godappe sinthara izi baanna.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Zakarassay kiitanchas, tani cima ta machcheyakka cimadus tani hayssa aazan eranee? giidi oychchides.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Kiitanchaykka zaaridi tani Xoossa sinthan eqqiza Gabrelle. Tanika ha miishrachchoza nees gathanas kiitistada yadis.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Heko neni ba woden polistana ta qaala amanontta ixxida gish ne duunay muummaana, nenikka haasa7ana dandda7akka gides.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
He wode derey Zakarassay Xoossa keethafe kezonta aazas gam77idakkonne giidi handadhettishe naagides.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Izi Xoossa keethafe kezidi asa haasa7isanas danda7ibeynna. malati malati bessoppe attin haasa7anas danda7onta aggin asay izi Xoossa keeththan Xoossafe ooratha miish beyddaysa erides.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Zakarasaykka ba ootho taray polettidappe guyyen ba so simmides.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Hessafe kaallin iza machcheya Elsabeexxa na qanthatadus, ichachchantho aginnay gakanas asi bena beyontta mala qotistadus.
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Izaka Goday ba maarotan ta kadhetetha asa giddofe digganas ha wodezan hayssa taas oothides gadus.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Elsabeexxa qanthatidda usuppuntha aginan, Xoossi ba kiitancha Gabrelle, Galila biittan diza, Naazirete giza katama yeddides.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Izikka kawo Daawutte zereth gidida Yosefo geettetiza asas giiga utida Maaramo geetettiza geela7oyko kiitettides.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Yiidine iza dizaaso gelidi “hanne Xoossi nena anjjidare saro Xoossi Goday nenara dees nenika anjettidaro” gides.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Maarama kiitancha haasa7ani keha dagamada, haysi ay giza sarota gaada yoza keha qoppadus.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Kiitanchaykka Maaramo “Xoossi nenan ufa7etiza gish babbofa,
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
neni qanthatana, attumma naaka yelana, sunthakka Yesussa gaada sunthanna,
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Izika gita gidana, wursofe bolla Xoossa na geetettana, Godaa Xoossay iza aawa Daawutte kawotetha izas immana.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
Izi Isra7eelle nayta bollan medhinas kawotana, iza kawotethaskka wurisethi deenna.” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Maaramaka kiitanchas “tani adde gelabeyke, shin haysi waani hananee?” gaada oychchadus.
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Kiitanchayka Maaramis “xillo ayaanaay ne bolla wodhana wursofe bolla Xoossa wolqay ne bolla kuwasa na hessa gish yellistana naazi geeshsha Xoossa na geetettana.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Asi yeluku iza makkara giidi haasa7iza ne dabboya Elsabeexxa cimatethan attumma na qanthatada yelanaas usupuntho aginna oykadus.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Xoossassi hanonta miishi baa.”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Maaramakka zaaradda hekko tani Xoossa aylle diikkina ne gida mala taas hano giin kiitanchay izippe shaakettidi biddes. Maarama Elsabeexxo beyana badus.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Maaramakka he wode matara eesota denddada pude geze deren diza issi Yuda katama badus.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Zakarassa keethe geladakka Elsabeexxo sarotadus.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Elsabeexxa Maarami sarotha siyida mala qanthan diza naazi izi qanthan guppides, Elsabeexxinkka xillo ayaanaay kumides.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Izaka ba qaala dhoqqu oothada hiz gadus “maccassa wursofe ne anjettidaro, ne qanthen diza naazikka anjetidaysa.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Ta Goda aaya taako yada tana oychanas tani oonee?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Ne sarotho qaala ta siyida mala ta ulo giddon diza nay ufaysan guppides.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Polistana giidi Goday izis yoottidaysa amaniddara iza anjjetidaro.”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Maaramakka izi ba aylleyi kawushshatetha xellida gish ta shemppiya Goda dhoqqu oothada bonchaysu.
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Ta ayanaykka tana ashshizza ta Xoossan ufa7istaysu.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Wolqqama Goday taas giita miishshe oothida gish hachchife sinthan asi wuri tana anjjettidaro gaana.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Iza sunthaykka geeshsha.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Iza maaretethay izas babizayttas na na gakanas daana.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Be wolqan daro mino ootho oothides ba wozina qofan otoretizayta laalides.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Kawota kawotethafe wothides, ashketta qasse dhoqqu dhoqqu histtides.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Gafidayta lo7o miishshan kalthides durista gidikko mela kushe yeddides.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Kase nu aawatas Abramesinne iza qommotas gida qaala naaganas
55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.‟ (aiōn g165)
ba maaretetha yushi qoppidi ba aylle Isra7eele maaddides gadus. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Maaramakka Elsabeexxi achchan heezzu agina sire gam7ada ba so simadus.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Elsabeexxis yelo gallassay gakin attumma na yeladus.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Izi guttattinne dabbottikka Goday izis gita maaretetha oothidaysa siyidi izira issife ufa7ettida.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Yellettida osppuntha gallas qaxaras yida. aaza aawa sunthan Zakarasa giidi sunthana koyida.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Gido attin aaya hanena, iza sunthi Yanisa geetetto gadus.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
Istika izis ne dabbotappe Yanisa geetettidi xeysettida asi oonikka baawa gida.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Aaway Zakarassay naaza oona giidi sunthana koyidakonne malaatan oychchida.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Zakarasaykka xaafiza miishshe izas immana mala oychchi ekkidi sunthay “Yanisa” giidi xaafin asay wurikka malalettides.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Heeraka Zakarassa duunay pogettidi inxarssay birshettin Xoossa galata oykides.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Iza guttati wuri daro babbidda. Haysi wurikka dhoqqa geze biittan Yuda dereni, wurso son haasa7ettides.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Haysaka siyida asi wurikka ha guutha nay ay hananeeshsha? giidi hanoza wursika ba wozinan oykkides. Goda kushey tumappe izara issife dees.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Naaza aaway, Zakarassay xillo ayaanan kumidi tinbbite haasa7ishe
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
yiidi ba asa ashshidda gish Isra7eele Xoossi galatetto gides.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Beni wode ba geeshsha nabeta duunan haasa7ettidayssa mala
70 saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn g165)
ba aylle Daawute keeththan ashshizza woliqqa nuus denthides. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Izi nuna nu morketappene, nuna ixxizayta kusheppe ashshees.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Haysa izi oothiday nu aawatas ba maaretetha bessanassa, ba geeshsha caaqqoza yushi qoppanaasa.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Kase nu aawa Abrames caaqqidayssa qopana malane,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
nu morketa kusheppe izi nuna kessin nuni izas babboy baayndda oothanasinne,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
nu diza wode wurson ba sinthan nuna geeshshatethanne xillotethan essanassa.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Goda oge giigissanas ne izappe sinthara biza gish ta naazo neni woga Xoossa nabe geetetana.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Assay ba nagarappe maaretida gish deres attotetha erateth ne immana mala
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
nu Xoossa lo7o maaretethafe denddidayssan saloppe nuus away kezides.
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
Hessikka dhuman dizaytasne hayqqo kuwa garsan dizaytaskka po7isana malane nu tohotakka sarotetha oge kalethannassa.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Guutha naazikka diccides ayananka minnidees. Isra7eele asas qonccen beettanna gakkanaas bazo biittan deyides.

< Lukas 1 >