Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Á cána que sares han penchabado chibar de pacuaró a narracion es buchías que andré amángue han sinado quereladas.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Sásta junos as penáron á amángue sos desde o principio as diqueláron sa’ desquerias aquías, y sináron ministres e varda.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Pre o matéjo ha parecido lachó á mángue, despues de orotar mistós sasta se las quereláron desde o principio, libanartelas de pacuaró, ó baro Theophilo.
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Somia que pincharéles a chachipen de ocolas buchías andré que has sinado instruido.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Sinaba andré os chibéses de Herodes, Crállis de Judea; yeque erajai, sos se hetó Zacharias, e baji de Abías, y desqueri romi es dugidas de Aaron, y o nao de ocóna Elisabeth.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Y sinaban os dui lachés anglal de Debél, pirando bi grecos andré os sares mandamientos y eschastras e Erañoró.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Y na terelaban chaboro, presas Elisabeth sinaba estéril, y os dui chalados dur andré sus chibéses.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Y anacó que querelando Zacharias desquero ministerio anglal de Debél andré o orden de desqueri begai,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Segun o costumbre es erajais, sicabó por desquerí baji á chibar o incienso, chalando andré a cangri e Erañoró.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Y os hambés catanés sinaban abrí manguelando á Un-debél á la ocana e incienso.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Y dicó al Manfariel e Erañoró, sinando en pindré á la bastarí e altar e incienso.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Y Zacharias al dicarle cangueló, y peró dal opré ó.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Tami o Manfariel le penó: Na darañeles Zacharias, presas tirias ocanagimias han sinado juneladas: y tiri romi Elisabeth chindará á tucue yeque chaboro, y araquelarás desquero nao Juan.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Y terelarás pesquital y alegría, y se asaselarán baribustres manuces andré desquero nacimiento.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Presas sinará haro anglal o Erañoró; y na piyará mol ni peñacoró, y sinará perelaló e Peniche desde as poriás de sun dai.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Y á baribústres es chabores de Israel querelará limbidiar al Erañó, o Debél de junós.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.”
Presas ó chalará anglal de ó sa’ la suncai y sila de Elias, somia querelar limbidiar os carlochines es batuces á os chabores, y os sos na pachibélan al drun es majarés, somia preparar al Erañó una sueti perfecta.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”
Y penó Zacharias al Manfariel: ¿en que pincharé ocóno? presas menda sinelo puró, y minri romí sinela dur andré desqueres chibéses.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Y rudeló o Manfariel y penó: sinelo Gabriel, sos asisto anglal de Debél: y sinelo bichabado á penarte, y á lanarte ocóna nueva lachi.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.”
Y tucue sinarás musilé, y no astisararás chamuliar disde o chibés andré sos ocóno sinará querelado, presas na pachibelaste á minrias vardas, sos se cumplirán á sun chiros.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Y os manuces sinaban ujarando á Zacharias: y os sares zibaban de que tasiabase ó andré a cangri.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Y pur se sicobó abrí, na les astisaraba chamuliar; y chaneláron que habia dicado buchí andré a cangri, y ó lo penó por simaches, y sinaba musilé.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Y pur sináron cumplidos os chibéses de desquero ministerio, se chaló á su quer.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Y á la anda de ocónos chibéses se dicó cambri Elisabeth a romi de ó, y sinaba escondida pansch chonos, penando:
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.”
Presas o Erañó me ha querelado ocono andré os chibéses, en que penchabó á nicabar minrio oprobio de enré os manuces.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Y al zobio chonos o Manfariel Gabriel sinaba bichabado de Debél á yeque foros de Galiléa, sos se hetó Nazareth,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
A yeque bedori romandiñada sat manu, sos se hetó Joseph, e quer de David, y o nao e bedori sinaba Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”
Y pur chaló o Manfariel andré, anduque sinaba, penó: Un-debél te diñele golipén, perelali de gracia: O Erañó con tucue: Majari tucue enré as cadchiás.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Y pur siró juneló ocono, se darañó sat as vardas de ó, y penchababa, que salutacion sinaba ocola.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Y o Manfariel le penó: na cangueles Maria, presas has alachado gracia anglal de Debél.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
He acoi concebirás andré tiro chepo, y chindarás chaboro, y araquerarás desquero nao Jesus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Ocóla sinará baro, y sinará araquerado chaboro e Udscho, y le diñará Un-debél Erañó o throno de David desquero batu;
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.” (aiōn g165)
y sinará Crallis deltó andré o quer de Jacob. Y desquero chim na terelará anda. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”
Y penó Maria al Manfariel: ¿Sasta sinará, ocono? y menda na pincharelo manu.
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Y rudelando o Manfariel, penó: se bestelará opré tucue, y te querelará sombra a sila e Udscho. Y por ocono o Majaro, sos se chindará de tucue, sinará araquerado Chaboro de Debél.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Y Elisabeth tiri cachicálli siró tambien sinela cambri de yeque chaboro, sinando puri: y ocono sinela o zobio chonos de siró, sos sinela araquerada a esteril.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”
Presas na sinela chi n’astis para Un-debél.
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.
Y penó Maria: Menda a lacrí e Erañoró, querelese andré mangue segun tiri varda. Y se chaló o Manfariel.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Y andré ocolas chibéses se ardiñó Maria y chaló al bur, á yeque foros e chim de Judá.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Y chaló andré o quer de Zacharias, y saludisaró á Elisabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Y pur Elisabeth juneló a salutacion de Maria, o chinoró diñó saltos andré desquero trupo: y sinaba Elisabeth perelalí e Peniche.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Y diñó yeque gole y penó: Majari tucue andré as cadchiás, y majaró o mibao e tiro trupo.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
De duque sinela ocono á mangue, que a Dai e minrio Erañó abillela á mangue?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Presas yescotria que bigoreó a varda de tiri salutacion á minres canés, o chinoró diñó saltos de pesquital andré minrio trupo.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.”
Y majaró ma andré tun men, presas sinará querelado o saro ma fué penado á tucue de parte e Erañoró.
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Y penó Maria: Minri ochi engrandece al Erañó:
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Y minri suncai se asaseló andré Debél minrío Salvador.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Presás ha dicado a chinoría de desqueri lacrí: pues ya desde acana as sarias generaciones araquelarán mangue majari.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Ha querdi buchías bariás á mangue ó sos terela sila, y majaró o nao de ó.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Su canrea sinela de generacion andré generacion opré os sares que le darañelan.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Queró sila sat su murcia: queró najar á os superbios sat as imaginaciones de sus carlochines.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Queró á os silares perar sus besti, y ardiñó á os humildes.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Hinchió de buchias lachias á os que terelaban bóquis; y á os balbales mecó chichi.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Ustiló andré sun chepó á Israel sun lacró, enjallandose de sun canrea.
Andiar sasta penó á amáres batuces, á Abraham y á sus chaborés deltó. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Y Maria sinaba sat siró sasta trin chonos: y se limbidió á desquero quer.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Tami Elisabeth se le chaló o chiros de chindar, y chindó yeque chaboro.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Y juneláron os quiribés y os cachicállis de siró que o Erañó habia querelado canrea bari sat siró, y se alendáron sat siró.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Y sinaba que al otoró chibés abilláron á chinar o postin e quilén al chaboró, y le araqueráron del nao de desquero batu, Zacharias.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.”
Y rudelando desqueri dai, penó: nanai, sino Juan sinará araquerado.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
Y le penáron: cayque sinela andré tiri ráti, sos se heta sat ocola nao.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Y pucháron por simaches al batu e chaboro, como camelaba que se le araquerase.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
Y mangando li, libanó, penando: Juan sinela su nao: y os sares se zibáron.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Y yescotria sinaba pendrabado desquero mui, y su chipe, y chamuliaba majarificando á Debél.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Y peró dal opré os sares sunparales: y se penáron de sarias oconas buchias por os sares bures de Judéa.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Haand var med ham.
Y os sares que as junelaban, as ujaraban andré sus carlochines, penando: ¿coin penchabais, que sinará ocona chaboro? Presas a baste e Erañoró sinaba sat ó.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Y Zacharias sun batu sinaba perelalo e Peniche, y garló baji, penando.
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Majaró o Eraño Debél de Israel, presas abilló y diñó mestepé á sun sueti.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Y ardiñó á amangue o rogos de golipen andré o quer de David sun lacró.
Como penó por mui de sus majarés Prophetas, andré os sarés gresés. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Mestepé de amáres daschmanuces, y de la baste de os sares que na camelan amangue.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Somia querelar canrea sat amáres batuces, y ojararse de su majarí varda.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
O juramento sos juró á amaro batu Abraham, que ó diñaria á amangue;
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Somia que listrabados de las bastes de amáres daschmanuces, le querelemos servicio bi dal,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
André majaridad, y andré justicia anglal de ó, os sares chibeses de amári chipén.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Y tucue, chaboro, sinarás araquerado Propheta e muy Udscho, presas chalarás anglal la chiché e Erañoró, somia aparejar desqueres drunés:
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Somia diñar conocimiento de golipen á sun sueti para a remision de desqueres grecos.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Por as porias de canrea de amaro Debél con qué visitó amangue del Udscho e Oriente:
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.”
Somia diñar dut a junós sos bestelélan andré a rachi, y andré o butron de meripen: somia enseelar amáres pindrés á drun de paz.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Y o chaboro se querelaba baro, y sinaba querdi silnó andré suncai; y sinaba andré os desiertos, disde o chibes pur nichobeló á Israel.
