Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
Kinanji’e hirimboñe eo i folo ro’ amby rey, le tinolo’e haozarañe naho lily handroake ze atao kokolampa naho hañaha ze hasilofañe;
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
le nirahe’e hitaroñe i Fifehean’ Añaharey vaho hampijangañe o marareo.
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
Hoe re am’ iareo: Ko minday inoñ’ inoñe ami’ty lia’areo, ndra kobaiñe ndra kotrañe ndra vaty ndra drala vaho ko minday saron-droe.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Mañialoa amy ze anjomba iziliha’ areo le hirik’ao ka ro hienga.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Naho tsy mampiantraño anahareo ty ao, le ie miakatse i rovay, ahintsankintsaño ty lembok’ am-pandia’areo hanjehazehàñe iareo.
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Aa le niavotse iereo nanitsike rova, nitsey i talili-soay vaho nampijangañe tok’aia tok’aia.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Ie jinanji’ i Heroda mpizaka o nanoe’e iabio, le nitsimboetse, fa inao nitroatse t’i Jaona,
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
hoe ka ty ila’e te, i Elia ty niboake; ty ila’e ka nanao ty hoe: raik’ amo mpitoky haehaeo ro niheren-ko veloñe.
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
Fa hoe ka t’i Heroda: Nampikitsìheko ty loha’ i Jaona, aa ia arè i andrendrehañ’ ahy te manao i raha rezay? le nipay ty hahaoniñe aze.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Ie nimpoly i Firàheñe rey le nitalilia’ iareo ze hene nanoeñe, vaho natola’e mb’am-patrambei’ i rova atao Betsaida ao.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Aa ie nifohi’ i lahialeñey le norihe’iereo, fe rinambe’e soa naho nitaroñe i Fifehean’ Añaharey vaho hene jinanga’e ze nitaha.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
Ie niròñe i àndroy, niheo mb’ ama’e i folo ro’amby rey, nanao ty hoe: Ampiavoto o lahialeñeo homb’ amo rovao naho mb’ am-pariparitse atoy hañialo naho hivaty; fa loho an-kazihazin-tane atoy tika.
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
Hoe ty natoi’e: Anjotsò hikama’e. Natoi’ iereo ty hoe: Tsy ama’e zahay naho tsy mofo lime vaho fiañe roe, naho tsy hiavotse hey hivily mahakama ho a ondaty iabio.
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
Va’e lime arivo ty lahilahy teo. Aa hoe re amo mpiama’eo: Ampiambesaro kilimampolo.
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
Nanoe’ iareo, vaho songa nampiambesareñe.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Rinambe’ Iesoà i mofo lime rey naho i fiañe roe rey le niandra mb’ andikerañe ey naho nañandriañe, le finola’e vaho natolo’e amo mpiama’eo hazotso amy lahialeñey.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Nikama iereo le sindre nianjañe vaho natontoñe an-karoñe folo ro’amby ze sisa nifitafita.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
Teo t’ie nilolok’ am-bangiñe ao rekets’ o mpiama’eo le nañontanea’e ty hoe: Atao’ ondatio ho ia v’o ahoo?
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
Tinoi’ iereo ty hoe: I Jaona Mpandipotse, fa ty ila’e ka manao ty hoe, i Elia, vaho ty ila’e te niheren-ko veloñe ty mpitoky haehae.
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
Hoe re: Aa inahareo? Atao’ areo ho ia iraho? Tinoi’ i Petera ty hoe: I Norizan’ Añaharey.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Hinatahata’e t’ie tsy hivolañe am’ ondaty,
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
le hoe re: Tsy mahay tsy hanilofeñe raha maro i Ana’ ondatiy, le harinjèñe’ o roandriañeo naho o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio vaho ho vonoeñe, fe hampitroareñe ami’ty andro fahatelo.
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Aa le hoe re tam’ iereo iaby: Naho eo ty te hanonjohy ahy, soa re te hihirimbeloñe naho hitarazo ty hatae ajale’e lomoñandro vaho hañorik’ ahy,
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
fa ndra iaia ro te handrombak’ ay ro hahamotso aze, le ndra iaia ty mamoe arofo ty amako, ho rombaheñe.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Ino ty tombo’e ho a t’indaty te fonga azo’e ty voatse toy, fe, ke t’ie motso, he haitoañe.
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Aa ndra iaia ty ho meñatse ahy ndra amo entakoo, ty ho meñare’ i Ana’ ondatiy t’ie mitotsak’ ami’ty enge’e naho ty an-dRae’e vaho ty amo Anjely masiñeo.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
Eka! to t’itaroñako te, amo mijohañe etoañeo ty tsy ho lian-kavilasy ampara’ te oni’e i Fifehean’Añaharey.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
Ie modo ty valo andro te nitsara izay, le nampindreze’e ama’e t’i Petera naho i Jaona naho Iakobe vaho nitroa-bohitse hitalaho.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
Ie niloloke le niova ty vinta’e naho nihafoty nitsipelatsipelatse ty sarimbo’e.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Le heheke, te nifanaontsy ama’e ty androanavy roe, i Mosè naho i Elia,
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
niboak’ am-bolonahetse vaho nisaontsieñe i fivetrahañe ho henefa’e e Ierosaleme añey.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Fe nikonkòñe te hirotse t’i Petera naho i rañe’e rey, f’ie nañente le nahaoniñe ty enge’e naho i roe-lahy niharo fijohañe ama’e rey.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
Ie nienga’ aze iereo le hoe t’i Petera ama’e: O Rañandria, soa ‘nio te etoan-tikañe; angao hañoreñe kijà telo: Ty ho Azo naho ty ho a i Mosè vaho ty ho a i Elia, fa tsy napota’e i linaño’e.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Aa ie mbe nisaontsy, teo ty rahoñe niforoñe nandrongoñe iareo, naharevendreveñe te nisafora’ i rahoñey.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
Hirik’amy rahoñey amy zao ty fiarañanañañe nanao ty hoe: Anako kokoako toy. Ijanjiño!
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Ie nianjiñe i fiarañanañañey, le Iesoà avao ty nizoeñe eo. Aa le nidìñe iereo tsy nahabeok’ am’ondaty amy andro rezay ndra inoñe amy nioni’ iareo rezay.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Amy loakandroy, ie nizotso i vohitsey le nifanalaka ami’ty lahialeñe.
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
Le hoe ty napazapaza’ t’indaty boak’ amy lahialeñey ao: O Rañandria, mitoreo ama’o vazohò ty anako bako-tokañe toy.
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Inao! ie azin-draha le mikoriak’ amy zao; avokovoko’e an-tsintosintoñe reke-bore; le fiain-drifi’e te ifaoha’e, toe joie’e.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
Aa le nihalalieko o mpiama’oo ty handroak’ aze fe tsy nilefe.
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
Hoe ty natoi’ Iesoà: Ty tariratse tsy mañaoñe naho mitangingìñe toy, ombiam-bao ty mbe hitraofako naho hifeahako? Endeso mb’etoa i ana’oy.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Ie niharine mb’eo i ajajay le nigore’ i kokolampay naho sinintotsinto’e. Trinevo’ Iesoà i anga-maleotsey le nihaha’e i ajalahiy vaho nahere’e aman-drae’e.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Aa le hene nivereñe ty amy hara’ elahin-kaozaran’ Añaharey. Ie mbe nilatsa amy ze hene fanoe’ Iesoà, le hoe re amo mpiama’eo:
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
Ajoño an-dravembia ao o tsara zao, te hafotetse am-pità’ ondaty i Ana’ ondatiy;
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Fe namoea’ iereo i saontsiy, amy te nampietahañe, tsy ho rendreke, le nihembañe tsy te hañontane aze ty amy tsaraeñey.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Le nitsakoreñe am ‘iereo ao te ia ty zoke’e.
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Niarofoana’ Iesoà i fivetsevetsen-tro’ iareoy le nandrambe ajaja naho navotra’e añ’ila’e eo,
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
le hoe re am’ iereo: Ndra iaia mandrambe ty ajaja toy ami’ty añarako ro mandrambe ahiko, vaho ndra iaia mampihova ahy ro mampihova i nañirak’ ahiy; aa le ty tsitso’areo ty ho zoke.
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
Hoe ty natoi’ i Jaona, O Rañandria, nitrea’ay ty nandroake kokolampa amy tahina’oy le nendaha’ay amy te tsy mpitrao-pañorik’ ama’ay.
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
Hoe t’Iesoà tama’e: Ko sebaña’o, fa ze tsy mandietse antika ro mone mañimba.
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
Ie an-titotse ty andro hañonjonañe aze le nionjoñe mb’ Ierosaleme mb’eo
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
naho nañitrike ty hiaolo aze, vaho nimoak’ ami’ty rova e Samaria ao iereo hañalankañe ho aze.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
Fe tsy nampihovaeñe, amy t’ie nitolin-daharañe mb’e Ierosaleme.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
Aa ie nioni’ Iakobe naho i Jaona, mpiama’e rey, le hoe iareo: O Rañandria, satri’o hao te handilia’ay afo boak’ andindìñe añe hidoiñe ey hampangotomomoke iareo?
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Tinoli’e iereo le nitrevoha’e
56 Og de gik til en anden Landsby.
vaho nionjomb’ an-tanañe ila’e mb’eo.
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Ie nañavelo amy lalañey, le nanoañe ty hoe: O Talè horiheko ndra aia aia ty homba’o.
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Hoe t’Iesoà tama’e: Manan-davake o farasio naho amam-pipetaha’e o voron-dikerañeo; fe tsy amy Ana’ ondatiy ty fanjoàn’ añambone’e.
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
Hoe ka re ami’ty raike: Mañoriha ahy; fe hoe re: O Talè, angao hey handentek’ an-draeko.
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
Hoe t’Iesoà tama’e: Adono o vilasio handeveñe ty vilasi’ iareo, fa ihe ka, akia, taroño i Fifehean’ Añaharey.
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
Hoe ka ty raike: O Talè, hañorik’ Azo iraho, fe adono hey hitalily an-trañoko ao.
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
Aa hoe t’Iesoà tama’e: Tsy eo ty mitan-dasary t’ie mitolike, ro mañeva i Fifehean’Añaharey.
