< Lukas 9 >
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
THEN calling his twelve disciples, he gave them power and authority over all devils, and to cure diseases.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick.
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
And he said to them, Take nothing for the journey, neither staffs, nor satchel, nor bread, nor money, nor have two coats each.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
And into whatsoever house ye enter, there abide, and thence go out.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
And whosoever shall not receive you, when ye go out of that city, shake off the dust from your feet, for a testimony against them.
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
And they went forth, and passed through the villages, preaching the gospel, and performing cures everywhere.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Then Herod the tetrarch heard of all things that were done by him; and he was in much distraction of mind, because it was said by some, that John was risen from the dead:
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
and of some that Elias had appeared; and of others, that one of the ancient prophets was risen again.
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?” Og han søgte at faa ham at se.
And Herod said, John I beheaded; but who is this, of whom I hear such things? And he sought to see him.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
And when the apostles returned, they told him what they had done. And taking them, he withdrew privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
But when the multitudes knew it, they followed him and receiving them, he spake to them concerning the kingdom of God, and healed those who had need of a cure.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.”
Now the day began to decline: and the twelve coming to him, said, Dismiss the multitude, that going away into the villages and farms round about, they may lodge and find provision; for here we are in a desert place.
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.”
Then he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more than five loaves, and two fishes; unless we go somewhere and buy provisions for all this multitude:
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.”
for there were about five thousand men. Then said he to his disciples, Make them sit down by fifties each in companies.
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
And they did so: and they made them all sit down.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
And taking the five loaves, and the two fishes, looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
And they did all eat, and were filled; and there were taken up of the fragments which were more than enough for them, twelve baskets.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?”
And it came to pass, as he had been praying in retirement, his disciples were with him, and he asked them, Who do the multitudes say that I am?
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.”
And they answering said, John the Baptist; but some Elias; and others, that one of the old prophets is risen again.
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?” Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.”
And he said to them, But who do ye say that I am? Then Peter answering said, The Messiah of God.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
And strictly charging them, he commanded, that they should tell no man this:
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.”
saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected by the elders, and chief priests, and scribes, and be put to death, and on the third day rise again.
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
And he said unto them, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me.
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
For whosoever would preserve his life shall lose it; but whosoever would lose his life for my sake, shall preserve it.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
For what advantage hath a man in gaining all the would, if he destroy himself, or be punished with the loss of life?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he cometh in his own glory, and his father’s, and of the holy angels.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.”
And I tell you of a certainty, there are some of those who stand here, who shall not taste death, till they see the kingdom of God.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
And it was about eight days after these discourses, that taking Peter, and John, and James, he went up into a mountain to pray.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
And it came to pass, as he was at prayer, that the appearance of his countenance was altered, and his raiment white and refulgent.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
And, lo! two men conversed with him, who were Moses and Elias:
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
who appeared in glory, and mentioned his departure, which he was ready to accomplish at Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
But Peter and they who were with him were weighed down with sleep: but when they awoke, they beheld his glory, and the two men who were standing with them.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;” men han vidste ikke, hvad han sagde.
And it came to pass, as they were departing from him, Peter said unto Jesus, it is well that we are here, and we will make three tents, one for thee, and one for Moses, and one for Elias; not knowing what he said.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
And as he was thus speaking, a cloud came and overshadowed them: and they were afraid as they were entering into the cloud.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!”
And a voice came out of the cloud, saying, This is my beloved Son; hear him.
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
And when the voice ceased, Jesus was found alone. And they held their peace, and told no man in those days a word of the things which they had seen.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
And it came to pass, on the next day, when they came down from the mountain, a great multitude met him.
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
And, behold, a man from among the multitude cried out aloud, saying, Master, I pray thee, look upon my son; for he is my only begotten.
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
And, behold! a spirit taketh him, and suddenly he crieth out, and convulseth him, with foaming; and bruising him, with difficulty retires from him.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.”
And I besought thy disciples that they would cast him out, and they could not.
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!”
Then Jesus answering, said, O faithless and perverse generation! how long shall I be with you, how long shall I bear with you? bring hither thy son.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
And while he was yet approaching the devil threw him down, and violently convulsed him. Then Jesus rebuked the unclean spirit, and cured the child; and restored him to his father.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
And they were all struck with amazement at the mighty power of God. And while they were all wondering at the things which Jesus did, he said to his disciples,
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.”
Keep ye these sayings in your ears; for the Son of man shall be betrayed into the hands of men.
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
And they understood not that declaration, and it was hid from them, that they should not comprehend its meaning: and they were afraid to ask him concerning that saying.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Then a dispute sprang up among them, which of them should be the greatest.
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
But Jesus knowing the reasoning of their hearts, took a little boy, and set him by his side,
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.”
and said unto them, Whosoever shall receive this little child in my name, receiveth me; and whosoever receiveth me, receiveth Him that sent me: for he who is the least among you all, he shall be great.
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.”
Then John addressing him said, Master, we saw one casting out devils in thy name, and we forbad him, because he followed not with us.
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.”
And Jesus said to him, Forbid him not; for he that is not against us, is for us.
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
And it came to pass, as the days hastened to their period when he should be received up to glory, that he resolutely set his face to go to Jerusalem;
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
and sent messengers before his face; and they advancing entered into a Samaritan village, to make preparation for him.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
And they would not admit him, because his face was directed to Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?”
And when the disciples James and John saw it, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven and destroy them, just as Elias did?
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
And turning to them, he reproved them, and said, Ye know not what spirit ye are of:
56 Og de gik til en anden Landsby.
for the Son of man came not to destroy men’s lives, but to preserve them. And he proceeded to another village.
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.”
And it came to pass, as they were walking on the road, a certain person said to him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest.
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.”
And Jesus Said to him, The foxes have holts, and the birds of the air, nests, but the Son of man hath not where to lay his head.
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!” Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.”
And he said to another, Follow me. And he said, Lord, permit me first to return home, and put my father in his grave.
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!”
And Jesus said unto him, Leave the dead to bury their own dead, but go thou, preach the kingdom of God.
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.”
Then said another, I will follow thee, Lord, but give me leave first to bid adieu to those at my house.
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.”
But Jesus said unto him, No man laying his hand on the plough, and looking to the things left behind, is fit for the kingdom of God.