Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
ⲁ̅ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲉⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲁϥϯ ⲛⲁⲩ ⲛⲟⲩϭⲟⲙ ⲛⲙⲟⲩⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲉϫⲛ ⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲣⲉⲩⲣⲡⲁϩⲣⲉ ⲉⲛϣⲱⲛⲉ
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
ⲃ̅ⲁϥϫⲟⲟⲩⲥⲉ ⲉⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲁⲗϭⲉ ⲛⲉⲧϣⲱⲛⲉ
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
ⲅ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲡⲣϥⲓⲗⲁⲁⲩ ⲉⲧⲉϩⲓⲏ ⲟⲩⲇⲉ ϭⲉⲣⲱⲃ ⲟⲩⲇⲉ ⲡⲏⲣⲁ ⲟⲩⲇⲉ ⲟⲉⲓⲕ ⲟⲩⲇⲉ ϩⲟⲙⲛⲧ ⲟⲩⲇⲉ ⲉⲣⲉϣⲧⲏⲛ ⲥⲛⲧⲉ ϩⲓⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
ⲇ̅ⲡⲏⲓ ⲇⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ϭⲱ ⲛϩⲏⲧϥ ⲁⲩⲱ ⲁⲙⲏⲓⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧϥ
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
ⲉ̅ⲛⲉⲧⲉⲛⲥⲉⲛⲁϣⲉⲡ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲏⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲟⲗⲓⲥ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲉϩⲡϣⲟⲓϣ ⲛⲛⲉⲧⲛⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲉϫⲱⲟⲩ ⲉⲩⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲁⲩ
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
ⲋ̅ⲉⲩⲛⲏⲩ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲉⲩⲙⲟⲟϣⲉ ⲡⲉ ⲕⲁⲧⲁϯⲙⲉ ⲉⲩⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲍⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲩⲣⲡⲁϩⲣⲉ ϩⲙ ⲙⲁ ⲛⲓⲙ
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
ⲍ̅ⲁϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲇⲉ ⲡⲧⲉⲧⲣⲁⲣⲭⲏⲥ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲛⲉⲧϣⲱⲡⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁϥⲁⲡⲟⲣⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲛⲉⲩⲛϩⲟⲓⲛⲉ ϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
ⲏ̅ⲉⲃⲟⲗ ⲇⲉ ϩⲓⲧⲛ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ϫⲉ ϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲛⲛⲁⲣⲭⲁⲓⲟⲛ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
ⲑ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲛⲧⲁⲓϥⲓ ⲛⲧⲁⲡⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲛⲓⲙ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ⲉϯⲥⲱⲧⲙ ⲛⲛⲁⲓ ⲉⲧⲃⲏⲧϥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉ
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
ⲓ̅ⲁⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲇⲉ ⲕⲟⲧⲟⲩ ⲁⲩϫⲱ ⲛⲁϥ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲁⲁⲩ ⲁϥϫⲓⲧⲟⲩ ⲇⲉ ⲁϥⲥⲉϩⲧϥ ⲛⲥⲁⲟⲩⲥⲁ ⲉⲩⲡⲟⲗⲉⲓⲥ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲃⲏⲇⲥⲁⲓⲇⲁ
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
ⲓ̅ⲁ̅ⲙⲙⲏⲏϣⲉ ⲇⲉ ⲁⲩⲓⲙⲉ ⲁⲩⲟⲩⲁϩⲟⲩ ⲛⲥⲱϥ ⲁϥϣⲟⲡⲟⲩ ⲇⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲁϥϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲣⲭⲣⲓⲁ ⲛϫⲓⲡⲁϩⲣⲉ ⲁϥⲧⲁⲗϭⲟⲟⲩ
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲛⲉⲁⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲣⲭⲓ ⲛⲟⲩⲉⲓⲛⲉ ⲁⲩϯⲡⲉⲩⲟⲩⲟⲓ ⲉⲣⲟϥ ⲛϭⲓ ⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲕⲁⲙⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲉⲩⲉⲃⲱⲕ ⲉⲛϯⲙⲉ ⲉⲧⲙⲡⲉⲩⲕⲱⲧⲉ ⲛⲙⲛⲥⲱϣⲉ ⲛⲥⲉⲙⲧⲟⲛ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲉϩⲉ ⲉϩⲣⲉ ϫⲉ ⲥⲉϩⲛⲟⲩⲙⲁ ⲛϫⲁⲓⲉ
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
ⲓ̅ⲅ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲁ ⲛⲁⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲥⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲙⲙⲛⲧⲛϩⲟⲩⲟ ⲉϯⲟⲩ ⲛⲛⲟⲓⲕ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲛⲙ ⲧⲃⲧ ⲥⲛⲁⲩ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ⲛⲧⲛⲃⲱⲕ ⲁⲛⲟⲛ ⲛⲧⲛϣⲱⲡ ⲙⲡⲓⲗⲁⲧⲟⲥ ⲧⲏⲣϥ ⲙⲡⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲟⲩⲟⲙϥ
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
ⲓ̅ⲇ̅ⲛⲉⲩⲛⲁⲣⲁϯⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲛϣⲟ ⲣⲣⲱⲙⲉ ⲡⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲙⲁⲣⲟⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲥⲏⲛⲉ ⲥⲏⲛⲉ ⲛⲁⲛⲧⲁⲓⲟⲩ
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
ⲓ̅ⲉ̅ⲁⲩⲁⲁⲥ ⲇⲉ ϩⲓⲛⲁⲉⲓ ⲁⲩⲧⲣⲉⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁϥϫⲓ ⲙⲡϯⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲛⲟⲓⲕ ⲛⲙⲡⲧⲃⲧ ⲥⲛⲁⲩ ⲁϥϥⲓⲁⲧϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲡⲉ ⲁϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁϥⲡⲟϣⲟⲩ ⲁϥⲧⲁⲁⲩ ⲛⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲁⲩⲕⲱ ϩⲁⲣⲱⲟⲩ ⲙⲡⲙⲏⲏϣⲉ
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
ⲓ̅ⲍ̅ⲁⲩⲟⲩⲱⲙ ⲁⲩⲥⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϥⲓ ⲙⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲛⲟⲟⲩⲥ ⲛⲕⲟⲧ ⲗⲗⲁⲕⲙ ⲉⲁⲩⲣϩⲟⲩⲟ ⲉⲣⲟⲟⲩ
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϩⲛ ⲟⲩⲙⲁ ⲙⲁⲩⲁⲁϥ ⲉϥϣⲗⲏⲗ ⲉⲣⲉⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲁϥϫⲛⲟⲩ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲙⲙⲏⲏϣⲉ ϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲅ ⲛⲓⲙ
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
ⲓ̅ⲑ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲟⲩⲱϣⲃ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲣⲉϩⲟⲓⲛⲉ ⲙⲉⲛ ϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲧⲏⲥ ⲡⲉ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ ⲡⲉ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲓⲉⲣⲏⲙⲓⲁⲥ ⲡⲉ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲛⲛⲁⲣⲭⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
ⲕ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲅ ⲛⲓⲙ ⲁⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲉⲭⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲁϥⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲁ ⲛⲁϥ ⲁϥⲡⲁⲣⲁⲅⲅⲓⲗⲉ ϫⲉ ⲙⲡⲣϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲗⲁⲁⲩ
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
ⲕ̅ⲃ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϩⲁⲡⲥ ⲉⲧⲣⲉⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ϣⲡϩⲁϩ ⲛϩⲓⲥⲉ ⲛⲥⲉⲧⲥⲧⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲙⲛ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲛⲥⲉⲙⲟⲟⲩⲧϥ ⲛϥⲧⲱⲟⲩⲛ ϩⲙ ⲡⲙⲉϩϣⲟⲙⲛⲧ ⲛϩⲟⲟⲩ
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
ⲕ̅ⲅ̅ⲛⲉϥϫⲱ ⲇⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ϫⲉ ⲡⲉⲧⲟⲩⲱϣ ⲉⲟⲩⲁϩϥ ⲛⲥⲱⲓ ⲙⲁⲣⲉϥⲁⲣⲛⲁ ⲙⲙⲟϥ ⲛϥϥⲓ ⲙⲡⲉϥⲥⲧⲁⲩⲣⲟⲥ ⲙⲙⲏⲛⲉ ⲛϥⲟⲩⲁϩϥ ⲛⲥⲱⲓ
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
ⲕ̅ⲇ̅ⲡⲉⲧⲛⲁⲟⲩⲉϣ ⲧⲉϥⲯⲩⲭⲏ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲁⲛϩⲟⲥ ϥⲛⲁⲥⲟⲣⲙⲉⲥ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲛⲁⲥⲱⲣⲙ ⲛⲧⲉϥⲯⲩⲭⲏ ⲉⲧⲃⲏⲧ ϥⲛⲁⲧⲁⲛϩⲟⲥ
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
ⲕ̅ⲉ̅ⲉⲣⲉⲡⲣⲱⲙⲉ ⲅⲁⲣ ⲛⲁϯϩⲏⲟⲩ ⲛⲟⲩ ⲉϥϣⲁⲛϯϩⲏⲟⲩ ⲙⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲧⲏⲣϥ ⲛϥⲥⲟⲣⲙⲉϥ ⲇⲉ ϩⲱⲱϥ ⲏ ⲛϥϯⲟⲥⲉ ⲙⲙⲟϥ
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
ⲕ̅ⲋ̅ⲡⲉⲧⲛⲁϯϣⲓⲡⲉ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲓ ⲛⲙⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁϯϣⲓⲡⲉ ⲙⲡⲁⲓ ⲉϥϣⲁⲛⲉⲓ ϩⲙ ⲡⲉϥⲉⲟⲟⲩ ⲛⲙⲡⲁ ⲡⲉϥⲓⲱⲧ ⲛⲙⲡⲁ ⲛⲉϥⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
ⲕ̅ⲍ̅ϯϫⲱ ⲇⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲛϩⲟⲓⲛⲉ ⲛⲛⲉⲧⲁϩⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲉⲛⲛⲉⲩϫⲓϯ ⲡⲉ ⲙⲡⲙⲟⲩ ϣⲁⲛⲧⲟⲩⲛⲁⲩ ⲉⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲛⲛⲁϣⲙⲟⲩⲛ ⲛϩⲟⲟⲩ ⲁϥϫⲓ ⲙⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲛⲙⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲧⲟⲟⲩ ⲉϣⲗⲏⲗ
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
ⲕ̅ⲑ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉϥϣⲗⲏⲗ ⲁⲡⲓⲛⲉ ⲙⲡⲉϥϩⲟ ⲣⲕⲉⲩⲁ ⲁⲩⲱ ⲁⲧⲉϥϩⲃⲥⲱ ⲟⲩⲃⲁϣ ⲉⲥⲧⲟⲩⲟ
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
ⲗ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲇⲉ ⲛⲉⲣⲉⲣⲱⲙⲉ ⲥⲛⲁⲩ ϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲉⲧⲉⲛⲁⲓ ⲛⲉ ⲙⲱⲩⲥⲏⲥ ⲛⲙϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
ⲗ̅ⲁ̅ⲛⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁⲩⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲟⲟⲩ ⲛⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁⲩϫⲱ ⲛⲧⲉϥϩⲓⲏ ⲧⲁⲓ ⲉⲧϥⲛⲁϫⲟⲕⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
ⲗ̅ⲃ̅ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲇⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲙⲙⲁϥ ⲛⲉⲩϩⲟⲣϣ ⲡⲉ ϩⲁⲫⲓⲛⲏⲃ ⲁⲩⲣⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲉⲡⲉϥⲉⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲥⲛⲁⲩ ⲉⲧⲁϩⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲛⲙⲙⲁϥ
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
ⲗ̅ⲅ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉⲩⲡⲱⲣϫ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲉϫⲉⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲛⲛⲁϩⲣⲛ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲛⲁⲛ ⲉⲧⲣⲉⲛϣⲱⲡⲉ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲧⲁⲣⲛⲧⲁⲙⲓⲟⲛϣⲟⲙⲧⲉ ⲛⲥⲕⲏⲛⲏ ⲟⲩⲉⲓ ⲛⲁⲕ ⲟⲩⲉⲓ ⲙⲙⲱⲩⲥⲏⲥ ⲟⲩⲉⲓ ⲛϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ ⲉⲛϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲧϥϫⲱ ⲙⲙⲟϥ
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
ⲗ̅ⲇ̅ⲛⲁⲓ ⲇⲉ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁⲩⲕⲗⲟⲟⲗⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁⲥⲣϩⲁⲓⲃⲉⲥ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉⲛ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲉⲕⲗⲟⲟⲗⲉ
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲩⲥⲙⲏ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲉⲕⲗⲟⲟⲗⲉ ⲉⲥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲁϣⲏⲣⲉ ⲉⲧⲥⲟⲧⲡ ⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱϥ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉ
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
ⲗ̅ⲋ̅ⲧⲉⲥⲙⲏ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁⲩϩⲉ ⲉⲓⲏⲥ ⲙⲁⲩⲁⲁϥ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲕⲁⲣⲱⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲟⲩⲧⲁⲙⲉⲗⲁⲁⲩ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲉⲗⲁⲁⲩ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
ⲗ̅ⲍ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲙⲡⲉϥⲣⲁⲥⲧⲉ ⲉⲩⲛⲏⲟⲩ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ϩⲓⲡⲧⲟⲟⲩ ⲁⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲛⲁϣⲱϥ ⲧⲱⲙⲛⲧ ⲉⲣⲟϥ
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
ⲗ̅ⲏ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲇⲉ ⲁⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲁϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ϯⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲕ ϭⲱϣⲧ ⲉϫⲛ ⲡⲁϣⲏⲣⲉ ϫⲉ ⲟⲩϣⲣⲟⲩⲱⲧ ⲛⲁⲓ ⲡⲉ
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
ⲗ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϣⲁⲣⲉⲟⲩⲡⲛⲁ ⲧⲁϩⲟϥ ⲛϥⲁϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩϣⲥⲛⲉ ⲉϥϩⲓⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲛϥⲧⲁⲩⲉ ⲥϩⲃⲁⲓⲧⲉ ⲙⲟⲅⲓⲥ ⲉϥϣⲁⲛⲥⲁϩⲱϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟϥ ⲉϥϣⲁⲛⲧⲛⲛⲟϥ
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
ⲙ̅ⲁⲓⲥⲉⲡⲥ ⲛⲉⲕⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲉⲩⲉⲛⲟϫϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲟⲩⲉϣϭⲙϭⲟⲙ
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
ⲙ̅ⲁ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲱ ⲧⲅⲉⲛⲉⲁ ⲛⲁⲡⲓⲥⲧⲟⲥ ⲉⲧϭⲟⲟⲙⲉ ϣⲁⲧⲛⲁⲩ ϯⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲙⲙⲏⲧⲛ ϣⲁⲧⲛⲁⲩ ϯⲛⲁⲁⲛⲉⲭ ⲉⲙⲙⲱⲧⲛ ⲁⲩⲡⲉⲕϣⲏⲣⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲡⲉⲓⲙⲁ
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
ⲙ̅ⲃ̅ⲉⲧⲓ ⲇⲉ ⲉϥϯ ⲙⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓ ⲉⲣⲟϥ ⲁϥⲣⲁϩⲧϥ ⲛϭⲓ ⲡⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲁϥϩⲓⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲁϥⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲁ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ ⲁϥⲧⲁⲗϭⲉⲡϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲁϥⲧⲁⲁϥ ⲙⲡⲉϥⲓⲱⲧ
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
ⲙ̅ⲅ̅ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉϫⲛ ⲧⲙⲛⲧⲛⲟϭ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲉϫⲛ ⲛⲉⲧϥⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
ⲙ̅ⲇ̅ϫⲉ ⲕⲁⲛⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛⲙⲁⲁϫⲉ ⲥⲉⲛⲁⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲙⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲣⲣⲱⲙⲉ
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
ⲙ̅ⲉ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲣⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥϩⲟⲃⲥ ⲉⲣⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲛⲉⲩⲓⲙⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲉϫⲛⲟⲩϥ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲉⲓϣⲁϫⲉ
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
ⲙ̅ⲋ̅ⲁⲩⲙⲟⲕⲙⲉⲕ ⲇⲉ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ ⲉⲧⲛϩⲏⲧⲟⲩ
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
ⲙ̅ⲍ̅ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲡⲙⲟⲕⲙⲉⲕ ⲙⲡⲉⲩϩⲏⲧ ⲁϥⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲁϥⲧⲁϩⲟϥ ⲉⲣⲁⲧϥ ϩⲁϩⲧⲏϥ
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
ⲙ̅ⲏ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲡⲉⲧⲛⲁϣⲉⲡ ⲡⲉⲓϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲉⲣⲟϥ ⲉϫⲙ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲉϥϣⲱⲡ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲛⲁϣⲟⲡⲧ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥϣⲱⲡ ⲉⲣⲟϥ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲛⲛⲟⲟⲩⲧ ⲡⲕⲟⲩⲓ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲏⲣⲧⲛ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
ⲙ̅ⲑ̅ⲁⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲁⲛⲛⲁⲩ ⲉⲩⲁ ⲉϥⲛⲉϫⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲕⲣⲁⲛ ⲁⲛⲕⲱⲗⲩ ⲙⲙⲟϥ ϫⲉ ⲛϥⲟⲩⲏϩ ⲁⲛ ⲛⲥⲱⲕ ⲛⲙⲙⲁⲛ
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
ⲛ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲕⲱⲗⲩ ⲡⲉⲧⲉⲛϥϯ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲛⲙⲙⲏⲧⲛ ⲉϥϯ ⲉϫⲱⲧⲛ
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
ⲛ̅ⲁ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲧⲉϥⲁⲛⲁⲗⲩⲙⲯⲓⲥ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲁϥⲧⲁϫⲣⲉⲡⲉϥϩⲟ ⲉⲃⲱⲕ ⲉⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
ⲛ̅ⲃ̅ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛϩⲉⲛϥⲁⲓϣⲓⲛⲉ ϩⲁⲧⲉϥϩⲏ ⲉⲩⲙⲟⲟϣⲉ ⲇⲉ ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲩϯⲙⲉ ⲛⲧⲉⲛⲥⲁⲙⲁⲣⲓⲧⲏⲥ ⲉⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲁϥ
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
ⲛ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲟⲩϣⲟⲡϥ ⲉⲣⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲉⲣⲉⲧⲉϥⲣⲁⲕⲧⲥ ⲃⲏⲕ ⲉⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
ⲛ̅ⲇ̅ⲁⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲕⲟⲩⲱϣ ⲉⲧⲣⲉⲛϫⲟⲟⲥ ⲛⲧⲉⲟⲩⲕⲱϩⲧ ⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲛϥϥⲟⲧⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
ⲛ̅ⲉ̅ⲁϥⲕⲟⲧϥ ⲇⲉ ⲁϥⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲁ ⲛⲁⲩ
56 Og de gik til en anden Landsby.
ⲛ̅ⲋ̅ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉⲕⲉϯⲙⲉ
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
ⲛ̅ⲍ̅ⲉⲩⲙⲟⲟϣⲉ ⲇⲉ ϩⲓⲧⲉϩⲓⲏ ⲡⲉϫⲉⲟⲩⲁ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϯⲛⲁⲟⲩⲁϩⲧ ⲛⲥⲱⲕ ⲉⲡⲙⲁ ⲉⲧⲕⲛⲁⲃⲱⲕ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁϥ
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
ⲛ̅ⲏ̅ϫⲉ ⲟⲩⲛⲧⲉ ⲃⲃⲁϣⲟⲟⲣ ⲛⲉⲩⲃⲏⲃ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲛⲧⲉⲛϩⲁⲗⲁⲧⲉ ⲛⲧⲡⲉ ⲛⲉⲩⲙⲁϩ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲇⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲙⲙⲛⲧϥⲙⲁ ⲣⲣⲉⲕⲧⲧⲉϥⲁⲡⲉ
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
ⲛ̅ⲑ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ ϫⲉ ⲟⲩⲁϩⲕ ⲛⲥⲱⲓ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲕⲁⲁⲧ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲧⲁⲃⲱⲕ ⲧⲁⲧⲱⲙⲥ ⲙⲡⲁⲓⲱⲧ
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
ⲝ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲁⲗⲟⲕ ϩⲁⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲉⲧⲱⲙⲥ ⲛⲛⲉⲩⲣⲉϥⲙⲟⲟⲩⲧ ⲛⲧⲟⲕ ⲇⲉ ⲃⲱⲕ ⲧⲁϣⲉⲟⲓϣ ⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
ⲝ̅ⲁ̅ⲡⲉϫⲉⲕⲉⲩⲁ ⲇⲉ ϫⲉ ⲧⲁⲟⲩⲁϩⲧ ⲛⲥⲱⲕ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲕⲁⲁⲧ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲧⲁⲃⲱⲕ ⲧⲁⲁⲡⲟⲧⲁⲥⲥⲉ ⲛⲛⲁⲡⲁⲏⲉⲓ
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
ⲝ̅ⲃ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲙⲉⲣⲉⲗⲁⲁⲩ ⲧⲁⲗⲉⲧⲟⲟⲧϥ ⲉϫⲛ ⲟⲩϩⲃⲃⲉ ⲛϥϭⲱϣⲧ ⲉⲡⲁϩⲟⲩ ⲛϥⲥⲟⲟⲩⲧⲛ ⲉⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
