Lukas 8
1 Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Kéyin, [Eysa] shu yurtlarni kézip, shehermu-sheher, yézimu-yéza Xudaning padishahliqining xush xewirini élan qilip jakarlidi; on ikkiylenmu uning bilen birge bardi.
2 og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
Uning bilen bille barghanlardin yene yaman rohlardin we aghriq-silaqlardin saqaytilghan bezi ayallarmu bar idi; ularning arisida özidin yette jin heydep chiqirilghan Meryem (Magdalliq dep atalghan),
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
Hérod [xan]ning saray ghojidari Xuzaning ayali Yoanna, Suzanna we bashqa nurghun ayallarmu bar idi. Bular öz mal-mülükliri bilen u [we uning muxlislirining] hajetliridin chiqatti.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Chong bir top ademler yighilghanda, shundaqla herqaysi sheherlerdin kishiler uning yénigha kelgende, u ulargha bir temsil sözlep berdi:
5 „En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
— «Uruq chachquchi uruq chachqili [étizgha] chiqiptu. Uruq chachqanda, uruqlardin beziliri chighir yol üstige chüshüp, dessilip kétiptu we asmandiki uchar-qanatlar kélip ularni yep kétiptu.
6 Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Bashqa beziliri tashliq yerge chüshüptu. Yerde nemlik bolmighachqa, ünüp chiqqini bilen qurup kétiptu.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Bashqa beziliri tikenlerning arisigha chüshüptu, tikenler maysilar bilen teng ösüp maysilarni boghuwaptu.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.” Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
Bashqa beziliri bolsa yaxshi tupraqqa chüshüptu. Ün’gendin kéyin, yüz hesse hosul bériptu». Bularni dégendin kéyin u yuqiri awaz bilen: — Anglighudek quliqi barlar buni anglisun! dep towlidi.
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
Kéyin uning muxlisliri uningdin: — Bu temsilning menisi néme? — dep soridi.
10 Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
U ulargha mundaq dédi: — Xudaning padishahliqining sirlirini bilish silerge nésip qilindi. Biraq bu ishlar qalghan bashqilargha temsiller bilenla éytilidu. Meqsiti shuki, «Ular qarisimu körmeydu, anglisimu chüshenmeydu».
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Emdi temsilning menisi mundaq: — Uruq bolsa, Xudaning söz-kalamidur.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
Chighir yol boyidikiler bolsa mushular: Ular söz-kalamni anglaydu; lékin Iblis kélip, ularning ishinip qutquzulushining aldini élishi üchün ularning qelbidiki sözni élip kétidu.
13 Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Tashliq yerge chüshken uruqlar söz-kalamni anglighan haman xushalliq bilen qobul qilghanlargha temsil qilin’ghan. Ularda yiltiz bolmighachqa, peqet bir mehel ishinip, andin sinaq-müshküllük waqti kelgende, [étiqadtin] téyilip kétidu.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
Tikenlikke chüshken uruqlar bolsa shundaq ademlerni körsetkenki, sözni anglighan bolsimu, yolgha chiqqandin kéyin bu paniy hayattiki endishiler, bayliqlar we halawetlerning éziqturushliri bilen boghulup, uruq pishmay hosul bermeydu.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
Lékin yaxshi tupraqqa chéchilghan uruqlar bolsa — söz-kalamni anglap, semimiy we yaxshi qelbi bilen uni tutidighanlarni körsitidu; bundaq ademler sewrchanliq bilen hosul béridu.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
Héchkim chiraghni yéqip qoyup üstige idishni kömtürüp qoymas yaki kariwat astigha turghuzmas, belki chiraghdanning üstige qoyidu; buning bilen öyge kirgenler yoruqluqni köridu.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Chünki yoshurulghan héchqandaq ish ashkarilanmay qalmaydu, we héchqandaq mexpiy ish ayan bolmay, yoruqluqqa chiqmay qalmaydu.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.”
Shuning üchün, anglishinglarning qandaq ikenlikige köngül qoyunglar! Chünki kimde bar bolsa, uninggha téximu köp bérilidu; emma kimde yoq bolsa, hetta bar dep hasablighinimu uningdin mehrum qilinidu.
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
Emdi uning anisi we iniliri uning bilen körüshkili keldi. Lékin adem nurghun bolghachqa, yénigha kélelmigenidi.
20 Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.”
Shuning bilen birsi uninggha: — Aningiz we iniliringiz siz bilen körüshimiz dep, sirtta turidu, — dédi.
21 Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.”
Lékin u jawaben: — Méning anam we aka-uka qérindashlirim bolsa Xudaning sözini anglap, uninggha emel qilghuchilardur, dédi.
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen;” og de sejlede ud.
We shundaq boldiki, shu künlerdin biri, u muxlisliri bilen bir kémige chüshüp, ulargha: — Kölning u qétigha barayli, — dédi. Shuning bilen ular yolgha chiqti.
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
Kéme kétiwatqanda u uyqugha ketkenidi. Kölge tuyuqsiz qara boran kélip, kémige su toshup kétip, ular xewpte qaldi.
24 Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.” Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Muxlislar kélip uni oyghitip: — Ustaz, ustaz, tügishidighan bolduq! — dédi. Lékin u ornidin turup, boran’gha we dawalghughan dolqunlargha tenbih berdi; hemmisi toxtap, tinch boldi.
25 Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?” Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?”
U muxlislirigha qarap: — Ishenchinglar nege ketti? — dédi. Ular hem qorqushup, hem bekmu heyran bolup, bir-birige: — Bu adem zadi kimdu, buyruq qilsa, hetta shamallar we dolqunlarmu uninggha boysunidiken-he! — dep kétishti.
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Shuning bilen ular Galiliyening udulidiki Gérasaliqlarning yurtigha yétip bardi.
27 Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
U qirghaqqa chiqishi bilenla, uzundin béri jinlar chaplashqan, sheherdin kelgen melum adem uning aldigha keldi. Bu adem kiyim kiymey, héch öyde turmay, görler arisida yashaytti.
28 Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.”
Lékin u Eysani körüpla warqirap, uning ayighigha yiqilip qattiq awaz bilen: — Hemmidin Aliy Xudaning Oghli Eysa, séning men bilen néme karing! Sendin ötünimenki, méni qiynima! — dep towlap ketti.
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
Chünki Eysa napak rohning uningdin chiqishini buyruwatatti (chünki jin nurghun qétim uni tutuwalghanidi; u chaghlarda kishiler uning put-qollirini kishen-zenjirler bilen baghlap uni qamap qoyghan bolsimu, u zenjirlerni üzüp qéchip chiqqan we jin teripidin chöl-bayawanlargha heydiwétilgenidi).
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?” Men han sagde: „Legion”; thi mange onde Aander vare farne i ham.
Eysa bu ademdin: — Isming néme? — dep soriwidi, u: — Ismim «Qoshun», — dédi. Chünki nurghun jinlar uning ichige kirip chaplishiwalghanidi.
Emdi ular Eysadin özlirini tégi yoq hanggha ketküzmeslikni ötünüp yalwurdi. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Shu yerde tagh baghrida chong bir top tongguz padisi ozuqliniwatatti. Jinlar Eysagha yalwurup, tongguzlarning ténige kirishke ijazet bérishini ötündi. U ulargha ijazet berdi.
33 Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Jinlar shu ademdin chiqip, tongguzlarning ténige kiriwaldi; shuning bilen pütkül tongguz padisi tik yardin étilip chüshüp, kölge gherq boldi.
34 Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
Tongguzlarni baqquchilarmu bu weqeni körüp u yerdin qéchip, sheher-yézilarda bu xewerni tarqatti.
35 Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
Xalayiq zadi néme ish bolghanliqini körgili chiqti; Eysaning aldigha kelgende, shu yerde özidin jinlar chiqqan héliqi ademning kiyim-kéchekni kiyip, es-hoshi jayida halda Eysaning ayighi aldida olturghinini kördi; ular qorqup kétishti.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Bu weqeni körgenlermu jinlar chaplashqan ademning qandaq saqaytilghinini köpchilikke teswirlep berdi.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Andin Gérasaliqlarning yurtidikiler we etrapidiki barliq kishiler uning ularning arisidin kétishini ötünüshti. Chünki dehshetlik qorqunch ularni basqanidi. Shunga u kémige chüshüp, qaytishqa yol aldi.
38 Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Emma jinlar özidin chiqip ketken héliqi adem uninggha, Men sen bilen bille kétey, — dep yalwurdi. Lékin u uni yolgha sélip:
39 „Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
— Öyüngge qaytip bérip, Xudaning sanga shunche chong ishlarni qilip bergenlikini yetküzgin, — dédi. U adem qaytip bérip, pütkül sheherni arilap, Eysaning özige shunche chong ishlarni qilip bergenlikini élan qildi.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
Eysa qaytip kelginide, shundaq boldiki, xalayiq uni xushalliq bilen qarshi élishti; chünki hemmeylen uning qaytip kélishini kütüp turatti.
41 Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
We mana, bir kishi, sinagogning chongi bolghan Yairus isimlik kishimu Eysaning aldigha kélip ayighigha özini étip, uning öyige bérishini ötündi.
42 thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
Chünki uning on ikki yashliq yalghuz qizi sekratta idi. Eysa u yerge barghinida, top-top kishiler uning etrapigha zich oliship uni qistishatti.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
Arisida xun tewresh késilige giriptar bolghinigha on ikki yil bolghan bir ayal bar idi; u bar-yoqini téwiplargha xejlep tügetken bolsimu, héchqaysisidin shipa tapmighaniken.
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
U [Eysaning] arqisidin kélip, uning tonining péshini siliwidi, shuan xun toxtidi.
45 Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”
Eysa: — Manga qol tegküzgen kim? — dep soridi. Hemmeylen inkar qilghanda, Pétrusmu we uning bilen bolghanlarmu: — Ustaz, xalayiq top-top bolup töt etrapingni oliship, séni qistishiwatqan yerde, sen «Manga tegken kim?», dep soraysen’ghu? — dédi.
46 Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”
Lékin Eysa: — Yaq! Birsi manga tegdi; chünki wujudumdin qudretning chiqip kétiwatqinini sezdim, — dédi.
47 Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
Héliqi ayal özining yoshurup qalalmaydighanliqini bilip, titrigen halda uning aldigha yiqildi we köpchilik aldida özining néme sewebtin Eysagha qol tegküzgenlikini, shundaqla shuan qandaq saqayghanlikini éytti.
48 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!”
Eysa uninggha: — Yüreklik bol, qizim, ishenching séni saqaytti! Aman-xatirjemlik bilen mangghin! — dédi.
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”
U söz qiliwatqanda, sinagog chongining öyidin chiqqan bireylen kélip sinagog chongigha: — Qizingiz jan üzdi. Emdi ustazni kayitmighin, — dédi.
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.”
Lékin Eysa buni anglap uninggha: — Qorqmighin! Peqet ishenchte bol, u saqiyip kétidu, — dédi.
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
U öyge barghanda Pétrus, Yuhanna, Yaqup we qizning ata-anisidin bashqa héchkimning özi bilen bille öyge kirishige ruxset qilmidi.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”
U yerdikiler xemmisi qizgha matem tutup yigha-zar kötürüwatatti. Lékin u: — Boldi, yighlimanglar! Chünki qiz ölmidi, peqet uxlap qaptu! — dédi.
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
Ular bolsa qizning alliqachan jan üzdi dep bilgechke, uni mesxire qildi.
54 Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!”
Lékin u ularni chiqiriwétip, qizning qolidin tartip: — Balam, ornungdin tur, — dep chaqirdi.
55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
[Qizning] rohi qaytip kélip, u derhal ornidin turdi. U qizgha yégüdek birnéme bérishni éytti.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
Qizning ata-anisi intayin heyran qélishti. Lékin u ulargha bu ishni héchkimge éytmasliqni tapilidi.
