< Lukas 8 >

1 Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Soon afterward Jesus was going through every city and village, preaching and proclaiming the good news of the kingdom of God. The twelve were with him,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
as well as some women who had been healed of evil spirits and infirmities: Mary (called Magdalene) from whom seven demons had gone out,
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
Joanna the wife of Chuza (Herod's steward), Susanna, and many others. These women provided for Jesus and his disciples out of their own resources.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
As a large crowd was gathering and people were coming to Jesus from town after town, he said in a parable:
5 „En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
“A sower went out to sow his seed. As he sowed, some seed fell along the path and was trampled underfoot, and the birds of the sky devoured it.
6 Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Other seed fell on rock, and as it grew up, it withered away because it had no moisture.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Other seed fell among the thorns, and the thorns grew up with it and choked it.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.” Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
But other seed fell into good soil, and when it grew, it produced a hundred times more than what was sown.” As he said this, he called out, “He who has ears to hear, let him hear.”
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
Then his disciples asked him, “What does this parable mean?”
10 Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
He said, “To you it has been given to know the mysteries of the kingdom of God, but to the rest I speak in parables, so that ‘they may see but not perceive, and hear but not understand.’
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
“Now this is the meaning of the parable: The seed is the word of God.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
The ones along the path are those who hear; then the devil comes and takes away the word from their heart, so that they may not believe and be saved.
13 Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
The ones on the rock are those who, when they hear the word, receive it with joy. Yet they have no root; they believe for a while, but in a time of testing they fall away.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
The seed that fell among the thorns are those who have heard, but as they go on their way they are choked by the cares, riches, and pleasures of this life, and their fruit does not mature.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
But the seed in the good soil are those who hear the word, hold fast to it with an honest and good heart, and bear fruit with patient endurance.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
“No one lights a lamp and covers it with a container or puts it under a bed. Instead, it is put on a lampstand, so that those who come in can see its light.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
For nothing is hidden that will not be made manifest, nor is anything hidden away that will not be made known and come to light.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.”
Therefore consider how you hear, for whoever has will be given more, but whoever does not have, even what he thinks he has will be taken away from him.”
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
Then Jesus' mother and brothers came to him, but they were not able to reach him because of the crowd.
20 Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.”
So some people told him, “Yoʋr mother and yoʋr brothers are standing outside, wanting to see yoʋ.”
21 Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.”
But he answered them, “My mother and my brothers are those who hear the word of God and obey it.”
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen;” og de sejlede ud.
One day Jesus got into a boat with his disciples and said to them, “Let us cross over to the other side of the lake.” So they set out,
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
and as they were sailing along, he fell asleep. Then a windstorm came down on the lake, and they were in danger as the boat was being swamped by the waves.
24 Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.” Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
So they came to Jesus and woke him up, saying, “Master, Master, we are perishing!” Then he rose and rebuked the wind and the raging water. They ceased, and all was calm.
25 Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?” Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?”
Then he said to his disciples, “Where is your faith?” But they were afraid and amazed, saying to one another, “Who then is this, that he commands even the winds and the water, and they obey him?”
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Then they sailed to the region of the Gadarenes, which is across the lake from Galilee.
27 Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
When Jesus stepped ashore, he was met by a man from the city who had been possessed by demons for a long time. This man did not wear clothes or live in a house but among the tombs.
28 Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.”
When he saw Jesus, he cried out, fell down before him, and said with a loud voice, “What do yoʋ have to do with me, Jesus, Son of the Most High God? I beg yoʋ, do not torment me.”
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
For Jesus had commanded the unclean spirit to come out of the man. Many times it had seized him, and he would be bound with chains and shackles and kept under guard, but he would break the chains and be driven by the demon into desolate places.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?” Men han sagde: „Legion”; thi mange onde Aander vare farne i ham.
Jesus then asked him, “What is yoʋr name?” He said, “Legion,” for many demons had entered him.
31 Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
And he begged Jesus not to command them to go away into the abyss. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Now there was a herd of many pigs feeding there on the mountain. The demons begged Jesus to permit them to enter the pigs. So he gave them permission.
33 Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Then the demons came out of the man and went into the pigs, and the herd rushed down the steep bank into the lake and were drowned.
34 Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
When those who had been feeding the pigs saw what happened, they ran off and reported it in the city and in the countryside.
35 Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
So the people came out to see what had happened. When they came to Jesus, they found the man from whom the demons had gone out sitting at Jesus' feet, clothed and in his right mind, and they were afraid.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Those who had seen it told them how the demon-possessed man had been delivered.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Then the entire multitude from the surrounding region of the Gadarenes asked Jesus to depart from them, for they were seized with great fear. So he got into the boat and left.
38 Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Now the man from whom the demons had gone out begged to go with him. But Jesus sent him away, saying,
39 „Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
“Return to yoʋr house, and declare all that God has done for yoʋ.” So the man went away, proclaiming throughout the entire city all that Jesus had done for him.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
Now when Jesus returned, the crowd welcomed him, for they had all been waiting for him.
41 Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
And behold, there came a man named Jairus, who was a ruler of the synagogue. He fell down at Jesus' feet and begged him to come to his house,
42 thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
because he had an only daughter, about twelve years old, and she was dying. As Jesus went on his way, the crowds were pressing in on him.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
Now there was a woman who had suffered from a flow of blood for twelve years, and even though she had spent her entire livelihood on physicians, she could not be healed by anyone.
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
She came up behind Jesus and touched the fringe of his garment, and the flow of her blood stopped at once.
45 Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”
Then Jesus said, “Who touched me?” When everyone denied it, Peter and those who were with him said, “Master, the crowds are surrounding yoʋ and pressing against yoʋ, and yet yoʋ say, ‘Who touched me?’”
46 Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”
But Jesus said, “Someone touched me, for I know that power has gone out from me.”
47 Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
When the woman saw that she could not escape notice, she came trembling and fell down before him, and in the presence of all the people she told him the reason why she had touched him, and how she had been healed at once.
48 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!”
Then Jesus said to her, “Take courage, daughter; yoʋr faith has healed yoʋ. Go in peace.”
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”
While he was still speaking, someone came from the ruler of the synagogue's house and said to him, “Yoʋr daughter has died; do not trouble the teacher.”
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.”
But when Jesus heard this, he said to him in response, “Do not be afraid; just believe, and she will be healed.”
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
When he came to the house, Jesus allowed no one to go in, except Peter, John, James, and the child's father and mother.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”
Meanwhile, all the people were weeping and mourning for her, but Jesus said, “Do not weep; she is not dead but sleeping.”
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
And they began laughing at him, knowing that she was dead.
54 Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!”
But Jesus put them all outside, took hold of the girl's hand, and called out, “Child, arise!”
55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
Her spirit returned, and she got up at once. Then he told them to give her something to eat.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
Her parents were amazed, but he ordered them not to tell anyone what had happened.

< Lukas 8 >