< Lukas 8 >
1 Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
It happened shortly afterwards that he began to go from town to town and village to village, preaching and telling the good news of the kingdom of God.
2 og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
The twelve were with him, and certain women whom he had delivered from evil spirits and various diseases. Mary of Magdala, out of whom seven demons have been driven,
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
and Joanna, the wife of Chuza, Herod’s steward, and Susanna, and many other women, who used to minister to him out of their substance.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
As a great crowd was gathering, and men of town after town kept restoring to him, he spoke a parable to them.
5 „En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
"A sower went out to sow his seed, and as he sowed some fell by the wayside, and was trodden under foot, and the wild birds ate it up.
6 Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
"Some other seed dropped on the rock, as soon as it grew it withered away, because it had no moisture.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
"Another part fell among the thorns; and the thorns grew with it and choked it.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.‟ Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
"But some fell on good soil, and grew up, and brought forth fruit, a hundredfold." When he said this, he called out, "Whoever has ears to hear with, let him listen."
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
Then his disciples began to interrupt him, saying, "What does this parable mean?"
10 Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
He answered. "To you it is given to understand the mysteries of the kingdom of God; But all others are taught in parables so that seeing they shall not see, and hearing they shall not hear.
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
"This is the meaning of the parable. The seed is the word of God.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
"Those by the wayside are people who hear, but then comes the devil and carries off the word from their heart, so that they may not believe and not be saved.
13 Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
"Those on the rock are people who, upon hearing, receive the word with joy; but they have no root. For a time indeed they all believe, but in time of temptation they fall away.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
"And that which fell upon thorns is those who have heard, but as they go on their way of word is choked with the cares and riches and pleasures of life; so they bring no fruit of perfection.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
"And that in the good soil is those who have listened to the message and, in an honest and good heart, hold fast, and bring forth fruit with patience.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
"When he lights a lamp no one covers it with a vase or hides it under a bed; he puts it on a lamp-stand so whoever may behold the light.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
"For is nothing hidden that shall not be disclosed; there is nothing secret which shall not be made known and come to the light.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.‟
"Take heed, then, how you listen. for he who has, to him shall it be given, but from him who has not, shall be taken away even what he has."
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
There came to him his mother and his brothers, and they could not reach him because of the crowd.
20 Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.‟
But some one told him, "Your mother and brothers are standing outside, desiring to see you."
21 Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.‟
"My mother and brothers," he answered, "are those who listen to the word of God and obey it."
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen; ‟ og de sejlede ud.
Now it happened that one of these days he got into a boat, And him his disciples, and he said to them, "Let us cross to the other side of the lake."
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
So they set sail. While they were sailing he fell asleep. And there fell on the lake a squall of wind, so that the boat began to fill, and they to be in deadly peril.
24 Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.‟ Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Then they came to him and woke him, saying, "Master, Master, we are lost!" Then he awoke, and rebuked the winds and the raging of the sea. They ceased, and there was a calm.
25 Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?‟ Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?‟
"Where is your faith?" he asked them, In their terror they were filled with amazement, and said to one another, "Who is this who commands even the winds and the sea, and they obey him?"
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Then they put in at the country of Gadarenes, which is across from Galilee.
27 Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
When he landed here he was met by a certain townsman who was possessed by demons. For a long time he had worn no clothes and nor lived in any house, but in tombs.
28 Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.‟
When he saw Jesus he cried out, and fell down before him, and in a loud voice exclaimed. "What have we to do with you, Jesus, you son of God Most High? I implore you to torment me not!"
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
For Jesus was already commanding the unclean spirit to come out of the man. For many times it had seized him and held him, and they again and again kept him under guard, and put him in chains and fetters. But he would break his bonds asunder, as he was driven by the demon in to the desert.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?‟ Men han sagde: „Legion‟; thi mange onde Aander vare farne i ham.
So Jesus asked him, "What is your name?" And he answered, "Legion" (for many demons had entered into him).
31 Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos )
So they besought Jesus not to command them to go away into the abyss. (Abyssos )
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Now there was a great herd of swine feeding on the hillside, and the demons begged him to give them leave to enter them. He gave them leave.
33 Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
The demons came out of the man, and entered into the swine; the herd rushed violently down over the cliff into the lake.
34 Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
And those who saw what had happened fled and reported it in the town and the villages.
35 Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
Then the people came out to see what had happened, and came to Jesus, and found the man out of whom the demons had gone sitting clothed and in his right mind, at the feet of Jesus. And they were terrified.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Then those who had seen it told them how the demon-possessed man had been saved.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
And the whole populace of Gadarenes and the surrounding territory besought Jesus to go away from them; for they were terror-stricken. So he entered a boat and returned.
38 Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
But the man out of whom the demons had gone kept begging him that he might be with him. But Jesus sent him away saying,
39 „Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.‟ Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
"Return to your home, and tell them all that God has done for you." So he went away and throughout the whole city he published how much Jesus had done for him.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
And as Jesus returned the crowd welcomed him;
41 Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
for they were all waiting for him. Just then there came a man named Jarius, and he was ruler in the synagogue. He fell down at Jesus’ feet and begged him to come into his house;
42 thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
for he had only one daughter, about twelve years of age, and she lay dying. But as he went the crowds continued to press in on him.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
And a woman who for twelve years had had a hemorrhage, and had spent on doctors all that she had, but none had cured her,
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
came close behind him, and touched the hem of his garment; and instantly the hemorrhage ceased.
45 Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?‟ Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?‟
"Who is that touched me?" said Jesus and when everybody denied it, Peter said, "Master, the crowds are hemming you in and pressing upon you."
46 Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.‟
But Jesus said. "Some one did touch me; for I perceived that the power was proceeding out of me."
47 Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
Then the woman, who saw that she had not escaped notice, came trembling, and falling down before him, stated before the people for what reason she had touched him, and how she had been instantly healed.
48 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!‟
"Daughter," he said "your faith has made you well, go on into peace."
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!‟
As he was speaking some one came from the house of the synagogue, saying. "Your daughter is dead! Do not trouble the Master."
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.‟
But Jesus heard and answered. "Have no fear. Only believe, and she shall be restored."
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
So he came to the house, and would not permit anyone to go in with him except Peter and Johnand James, and the father and Mother of the little girl.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.‟
The people were weeping and bewailing her, but he said. "Stop your wailing; for she is not dead, but asleep."
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
They began to laugh him to scorn, because they knew well that she was dead.
54 Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!‟
But he took her by the hand and called to her, "Little daughter, rise!"
55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
And her spirit returned and instantly she stood up.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
He bade them to get her some food. Her parents were amazed; but he forbade them to tell any one what had been done.