Lukas 8
1 Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Nau hethauwuu waunee haejathāau nanadee hadauchanenee hedan nau hajaseehedan, dauaunauthedade nau daunaunauhauthethāde neethajaude waunauyaunee hasaunee henajanedaunene Hejavaneauthu: nau vadadauchunesenee haenethaunaa,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
Nau jasaa hesānauau, haeenayauhau dewauchāhenethe haujaunau nau vavavāauhuhauau, Mare haseadagu Magdalene, naunudanavathe nesaudauchu wauchāhenethe haujaunau,
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
Nau Joanna henene Chuza Herod hadāhevāhe, nau Susanna, nau haewauthanauau hauthauauau, hevenādaunau hethāenetheyaunenenau.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Nau hāeneenawauthaa henanedanede dauauāchaudenee, nau haeedasaa hehethee nanadee hedane, hanaāeanadede jegausauhānee:
5 „En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
Jenayāhe haewauneneāgude hejenayaunau: hauthauau haejajanesanau vaunaa; nau haeauguhudaunene, nau neahehauau hejavaa haeaudauvanauau.
6 Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Nau hauthauau haedasegaugauusanau hauunagāe; nau chauchaunu hāeveseuu, haenadadanau, hanau daujenajenee.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Nau hauthauau haejajanesanau hegauau dauchuuwusee; nau dauchuuwuse haenauguveseaunau, nau haeajedaunanā.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.‟ Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Nau hauthauau haegaugauusanau dasee hadauuthadee vedauauwuu, nau haeveseaunau, nau haeneeaunau vadadausauau jenayaude. Nau hāenehedauau nuu hayauhuhau, haevasenehe, Daun henaudaununede, nanehanedauvade.
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
Nau hethauguhādaunau haenaudedaunaa, duthanau nuu jegausudede, hathāhuk?
10 Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
Nau hahagu, Nananena vanenana haudnaenauwuna jaeyaunau henajanede Hejavaneauthau: hau hauthauauau janegausauhuthee; hadnenauhauthāthee havajenauhaudauwu, nedauvahehauau havajaenauwu.
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Wauhā, heyew hasauau jegausudede: Jenayaunau hedenehede Hejavaneauthau.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
Henee vaunaa nanathee nenedauvathee; hanaāenauusade haujau, nau nedanauwunāthee hanadede hedahenauau, naseduhuu hethauwuthajauau, nau hadenanedanena.
13 Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Henee hauunaugāe nanathee, nanedauvanauthe nesedanuu hanadedaunau nauguu haunauwuthajaude; nau nuu hehauwuthājenenauau, vanehaa nethauwauduu, nau nauauchaudaunauthe vasehadede naneenaunegauhuthee.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
Nau henee nejajanesāe thauhauthauchauyauau dauchuuwusee nanathee, hanesenedauvanauthe, naneejathāauthee, nau neenadejethathee heee haunaunethaude nau nethauyādahede nau haunauwudaude, heee nuu henaedede, nau hehauwunauuchaudenauau vevenaudenau hadauuyauthaunee.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
Hau henee hadauuthadenee vedauauwuu nanathee, hethauvahethee nau hethadenee hedahenau nenedauwauduu hanadedaunau, naunaunedethee, nau nenauuchaudethee vevenaudenau heee jenauwauaunee.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
Hegau henane, hāesedeauchauuu nauauuthayau, hehauwaugau heee vasenau, nau wauāthe hehauwujenane thānee hauvaa; hau nethānauau nauauuthayau neetheaugunee daun janedāde hadenauhaudauau nauauuthayāgu.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Hayewhu hehauwuyauthesa, haudjauthasenesehee; wauāthe hayewhu hehauwuyau hadjaenaunee nau hadnejaunauau hauthasauau.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.‟
Haunauyauhaudauwuu hanathadauvanā: daun nanethenaude, nananede haudnevenade; nau daunjanenethenaude, nananede haudnedanauwunade daun henetheyaunau.
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
Hanaāedasāde henaune nau henethesaunau, nau haejeneedasaa heee dauneethenadedaunenee.
20 Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.‟
Nau haeāedauwunaa jachau hathāhuk, Hānau nau hāthesaunauau theauguthee jathee, vanadaunauhauvānaune.
21 Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.‟
Nau hanaāauchuhananadede nau hanaāāedauwunaude, Nānau nau nāthesaunauau nuu nanathee nanedauwauduu hedanadedaunene Hejavaneauthu, nau naasedauthee.
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen; ‟ og de sejlede ud.
Wauhā hethauwuu jasaa hesee, haejedā thewaunaa nauguu hethauguhādaunau: nau hanaāāedauwunaude, hadeyehaunau hauchaunau neajee: nau hanaāejathethuauthee.
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
Hau hajechuauthee haenaugau: nau hanaāenauasaa neajee haenaudasa; nau haeechauchaunane naje, nau haeanedaudauwugaujauaudahede.
24 Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.‟ Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Nau hanaāedauchauthee, nau haeauwaudananauau, Hechauhauthethāhe, Hechauhauthethāe, gaujauaudāhenauau, hathauhaugaunee Hanaāethauwauthede, nau hanaāeneudauau hasāse nau dasenaunanaunee naje: nau hanaāedauunauuu, nau hanaāedādauyauau.
25 Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?‟ Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?‟
Nau hanaāenehethaude, daude hadethauwaudadenenau? Nau haenāthajaunauau haejenaunethajaunauau, Dauhuthenane naa, hanathadagaunee; haauchuwudede hasāse nau naje, nau hanaāethauwaudaunāde.
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Nau hanaāenuusathee vedauauwuu Gadarenes, hauchaunau Gananee.
27 Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
Nau hāeyehaude vedauauwuu, hena haenuchaunaa jathee hedan jachau henanene, haenethena haujaun dajechauau, nau haevedauauchauna, haejenaede hauauwuu, hau nedauthānavathe gaujauaudahehehau.
28 Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.‟
Hāenauhauwaude Hejavaneauthusaun haevasanade, nau haechaagujanaugudauna, nau hanaāevasanadethaude, Hauddusehathe, Hejavaneauthusau, Nananene Heau Hejavaneauthau javaājauuthee? Nenedauwunathane Nananene jevanaunauchauthehe.
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
(Hanau haenesedauwauna wauchāhenith haujaun hadjenauahenith hehethee henanene. Hanau nauaunee dauhusedanāde: nau naunaunehade neduguhude heee vāejethāduguthaunau nau nesaunajethaunau; nau haegaugauchauagude heeduguhudaunau, nau haejathethasauaunaa haujaun hesee nauaunee.)
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?‟ Men han sagde: „Legion‟; thi mange onde Aander vare farne i ham.
Nau Hejavaneauthusaun haenaudedaunaa, Haudusee? hathāhuk, Nau hanaāāedauwunaude, Waunauthade: hanau dewauthanethe haujaunau hethāchaudaunādaunau.
Nau haenedauwunanauau hadjenesedauwaunathee hadjeyehauthee hethauvaa. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Nau hena haewauthanauau neauthuwauchu nevethehethee hauanee: nau haenedauwunanauau hadjenanāthee wauhaunee. Nau haejenana.
33 Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Hanaāenauahethee haujaunauau hehethee henanene, nau haewauhaunesanauau neauthuwauchuu: nau vahee neauthuwauchu haejathegauhunauau neenanee janahuu yesee neajee, nau haevanadeavenauau.
34 Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
Hāene henee nauchauwauthee daunauhauduu hasedaudenenee, haedaugauhunauau, nau haejathāaunauau nau haeaunauthedanauau hedan nau vedauauwuu.
35 Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
Hanaāeyehaudenee hadnauhauwuu daun hasedaudenee; nau haeedauchau Hejavaneauthusau, nau haeveehau henane, heneenenauthāde haujaunau, haetheaugu heauthene Hejavaneauthusaun, haeedāchaunene, nau haechuwuthajaune: nau haenāthajaudene.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Henee nenauhauwauthee haeauthedanauau neesenayauhade nenethenaude haujaunau.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Hadauchaa hathāauauvaa Gadarenes gauānee haejathethajenāhenauau; hanau dauusāhede: nau hanaāeyehaude nauauhuu jethee thewaunaa, nau hanaāejaesade.
38 Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Wauhā henane nenauthāde haujaunau haenehethaa hadnenethaunāde: hau Hejavaneauthusau haejathethajenāhe, hathauhuk,
39 „Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.‟ Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
Jaeyehau haudauauwuu, nau hadnauhauthethā hathāenavasauau hayewhu Hejavaneauthau hasehāne nananene. Nau hanaāejathāaude, nau haeautheda nanadee hathāaunee hedan hathāenavasaunee hayewhu Hejavaneauthusaun hasehāde.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
Nau hethauwuu hāejaenauusade Hejavaneauthusau, henanedanede haeneethajaudaunaa: hanau haevadauyauhauwau.
41 Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
Nau, naune, haejenauusa henane Jairus haseagu, nau hadāhevāhe vevethahenauauwuu: nau haeuāneseve Hejavaneauthusaun heauthene, nau haeadetha hadjewaunejedānith hedauauwuu:
42 thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
Hanau haenesāhene hedaunau wauau hanesenee jajenevāhe, nau haeayānajane. Hau hajesesade henanedanede haevauhaunaa.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
Nau hesā haeevathaude nesenee jajene heee, haevathede haunauude hevāejethāwau heee naudaunehāhehau, hau haejenayauhau,
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
Haeedasa hegauwune, nau haevasane naunauchuu heduwune: nau chauchaunu haejenevathaude.
45 Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?‟ Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?‟
Nau Hejavaneauthusau hanaa navasanāde hahagu? Hāevahethedauwaudenee, Peda, nau hathāenethaunāde, Hechauhauthethāhe, henanedanede vauhaunane nau naneethenane, nau hanaa navasanāde, nesehene? hathauhaugaunee.
46 Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.‟
Nau Hejavaneauthusau, hanaadee vasanānau, hahagu: haenauwau daujasesenauauau vadaude hehethee nananenau, hahagu.
47 Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
Nau hāenauhaudauau naa hesā daujeyauthesee haejeyehau haeahenauau, nau hanaāechauāgujanaugudaunaude, haeauthedauna hauthasee vahee henanedanede hathavasanaude, nau hasenayauhāde chauchaunu.
48 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!‟
Nau hanaāāedauwunaude, Nauddau, nanehāauwauthenaedene: nananene hadethauwuthajaude henayauhāne nananene; najesa haunauwuthajau.
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!‟
Hajesanadede, hena haejau hanesāde hehethee hadāhevahew vevethahenauauwuu, haeāedauwuna, Haudauna najaa; jevajenaunevene Hechauhauthethāhe.
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.‟
Hau hāenedaunāde Hejavaneauthusaun, haenaāāedauwunāde, jevanāthajau: hethauwuthajau vavade, nau haudnenayauhade, hathāhuk.
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
Nau hāejedāde hauauwuu, henanedane haejevadaujedāne, vavade Peda, nau James, nau Jaun, nau henesaunaune nau henaune hesāhedāeyaune.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.‟
Nau vahee haevewauhudaune, nau haeaudauwuthajauhā: hau hanaāenehede, Jevavewauhuu; hehauwunaja, nauthe naugauhude.
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
Nau haeauchauthanauau haevachunaunanauau, dauaenaunauthee daunajanethe.
54 Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!‟
Nau haevanudana, nau hanaāedanaude hejadenene, nau hanaāanadethaude, Hesāhee, thauwauthe, hathauhuk.
55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
Nau hevadathuwu haejaedasaa, nau haethauwauthe chauchaunu nau hanaāenehede hadnauchauvavathe.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
Nau henehā haegaudauwuthajaunenau: hau haeāedauwuna hadjāedauvanethe henanedaa hasedaude.
