Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Vdwlo Jisu so gv minse mvnwngnga nyi vdwa minya jito kudw, nw Kaparnaum bv vngtoku.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
Roman nyigam ako hoka pakbu go dooto hv ninyia achialvbv mongrumara lo aanvgo; hv nyi angv lvvmato okv sida svngvbv ritoku.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
Nyigam angv vdwlo Jisu gv lvkwng nga tvvpa tokudw, nw Jius nyiga vkv vngmuto Jisunyi tvula naam aala okv ninyigv pakbua mvpu modubv vla.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Bunu Jisu gvlo aatoku okv ninyia dinchialvbv minto, “So nyi si jvjvrungbv noogv ridur ha dinchi rungdu.
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
Nw ngonugv nyi ha ayado okv nw atubongv ngonugv lvgabv jius kumkunaam go mvjito.”
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
Vkvlvgabv Jisu bunua lvkobv vngming gvto. Nw naam lokv adu kuma toku, vdwlo nyigam angv ajin vkv vngmuto ninyia minpa modubv, “Tamsarnv, atubongv agarapi bv mvsuyoka. Nam ngoogv naamlo aamu dubv ngo alvka yama,
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
vbvmaka ngooka noogv dookulo nyidum gubvrila aadu bv alvnv nyi bvka riyama. Gaam bv milin jimwng boloka okv ngoogv pakbu hv pooya reku.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Ngooka ngam kaiyanv nyigam vdwgv arwnglo doonv nyi go, okv ngoogv arwnglo ngoogv sipai vdwv doodu. Ngo so anga, ‘Vngto’ vla orto jibolo okv nw vngdu; ngo olo doonv anga ‘So aato’ vla orto jibolo hv aadu; okv ngo ngoogv nyira nga ‘Sum rito’ vla orto jibolo hv um ridu.”
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
Jisu hum tvvgvrila lamtoku; nw dakkur dakrwk dvla ninyia vngming gvnv nyitwng nga minto, “Ngo nonua mindunv, ngo vdwloka svkvnv mvngjwng go himpa tvvma, Israel arwng so lvrika kaama!”
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Jokjiyanv vdwv nyigam gv naam lo vngkur toku okv ninyigv pakbuv chvrv dukubv kaatoku.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Ayung madwbv Jisu Nain vnam banggu lo vngtoku, ninyigv lvbwlaksu vdwv la okv nyitwng go vngming gvtoku.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Nw banggu gv agi lo aachinam gula, svma bvngla vnglinnv vdwa kaapato. Sinv nyi angv hvngmi gv tumpu hotum gubv rito, okv banggu gv nyitwng twngtv nvgo ninyia lvkobv reming gvto.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
Vdwlo Jisu hvngmi a kaapa tokudw ninyigv haapok kv achialvbv ninyia aya kaapa toku, okv hvngmi ha minto “Kapma bvka.”
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
Vbvrikunamv nw vngsito okv maari ha mvsitto, bvngnv nyi vdwv daktungto. Jisu minto, “Nyi yaapa bongv! gudungto, Ngo nam mindunv!”
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Nyi sikunv gudung toku okv gaam raarap toku, okv Jisu ninyia ho anv gvlo jikur toku.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
Bunu mvnwngngv busuto okv Pwknvyarnvnyi hartv nyato. “Kairungnv nyijwk go ngonu gvlo aapvku!” bunu minto “Pwknvyarnv aapvku ninyigv nyi vdwa ringdukubv!”
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Jisu gv lvkwngbv so yunying si jarkar toku mooku mvnwnglo okv adar aigv mooku lo.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Vdwlo Jon gv lvbwlaksu vdwv so gv ogumvnwng nga mintam tokudw, nw bunu gvlo anyi gunyi gokto
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
okv bunyia Ahtu gvlo tvvka moodubv vla vngmuto, “No rungri Jon gv aainvkv vla minamv, vmalo ngonu aku kvvbi gunyi kaaya dubvri?”
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
Vdwlo bunu Jisu gvlo aatokudw, bunu minto, “Jon ngonua nam tvvka jilabv vla vngmupvnv ninyigv aainvkv vnam hv no rungre, vmalo ngonu ako gonyi kaaya segore.”
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
Hoka dw hoka Jisu lvvmanv nyi mego mvpu toku, bunugv achiayakha, okv alvmanv dow vdwa okv nyikchingnv nyi mego kaapa motoku.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Nw Jon gv gindungpingko vdwa mirwkto, “Vngkur yikuka okv Jonnyi minpa teka no ogugo kaadu okv tvvdu: Nyikchingnv kaapa nyuduku, lvpiknv vngla duku, yvvbunudw apin alvmabv lvvmanv vdwa darwk mopvku, rungjinv vdwv tvvpa nyuduku, sinv vdwa turkur moduku, okv Gamlv nga heemanv vdwlo japji duku.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
Vdwgo mvngpuv yvvdw ngoogv lvkwng nga mvngngum madunv!”
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Jon gv gindungpingko vdwgv vngro kochingbv, Jisu nyitwng nga japji raptoku Jon gv lvkwng nga: “Vdwlo nonu Jon gvlo chukrimooku lo vnglin rikulo, nonu ogugo kaapare vla dvminpvnv? Nvmwng anw hv doorilo yapchar dubv?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Ogugo kaadubv nonuno vnglin pvnv? Nyi ako vji kaapubv gvnv gore? Vkvnv nyi vji kaapubv gvnv okv himpukain bv doonv vdwa dvbvkarv vdwlo paadunv!
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Nga minpalabv, nonu ogugo kaadubv vla vnglin pvnv? Nyijwk akore? Am hv jvbo, vbvritola nyijwk ka achialvbv kaiyanv go nonuno kaato.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Jon Darwknv Kitaplo minpanam akonv: ‘Pwknvyarnv minto, ngo ngoogv gindungpingko akonyi nonu gvlo vngcho more nonugv lvgabv lamtv nga mvkok modubv.’
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Ngo nonua mindu,” Jisu mindvto, “Jon kaiyanv singcho dvdvnv nyi lokv. Vbvritola yvvdw Pwknvyarnv gv Karv lo miangdunv nw Jonnyi kaiyadunv.”
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
Nyi mvnwngngv ninyigv minam ha tvvtoku; bunu okv lampu naayanv vdwv yabv Pwknvyarnv gv jvjvklv nga mvngya kunv okv Jon gvlokv baptisma naakunv vdwv.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
Vbvritola Parisi vdwv la Pvbv tamsarnv vdwv nwbunugv lvgabv Pwknvyarnv gv mvngnamha toa tuku okv Jon gvlokv baptisma naamare vtoku.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
Jisu mindvto, “Vjak ngo ogugonyi mintaknvla minladubv svjak silugv nyi vdwsum? Bunu oguaingbv ripv?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Bunu piokpamdorpamlo vmi dopamnv aingbv rido. Twnggonv twnggonyi gokdu, ‘Ngonu nonugv lvgabv nyida sidupvbin dumuto, vbvritola nonuno harkw pajokma! Ngonu siinyimar mvto, vbvritola nonuno kapma!’
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Jon Baptist aatoku, vbvritola nw yikto okv opo tvngmato, okv nonuno minto ‘Nw gvlo uyuvram doodu!’ vla.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Nyia Kuunyilo ngv aatoku, okv dvto okv tvngto, okv nonuno minto, ‘Kaatoka so nyi sam! Nw dvria nvgo okv tvngria nvgo, lampu naayanv vdwgv okv kvvbi nyi toakunam vdwgv ajin go!’
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
Pwknvyarnv gv mvnglak kv jvjvrungbv kaatamdu, mvnwng gvlo yvvdw um mvngrwk dvdw.”
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Parisis akonv Jisunyi gokto ninyia lvkobv achin dvbam dubv vla, okv Jisu ninyigv naam lo aatoku okv dvdukubv dootung toku.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Ho banggu lo nyimv nvgo rimurla doonvgo dooto. Nw Jisunyi Parisis gv naam lo dvla doodukv vla tvvpato, vkvlvgabv nw pumchup golo nampunv ala vkv akomaring dubv bvnglwkto
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
okv Jisu gv lvpa koching kiambv lvpa nga ninyigv nyikla ngv sarbum dubv kapla dakto, vbvrikunamv nw ninyigv dwmw lokv Jisu gv lvpa nga tipw to, mopup to, okv nampu nvnga lvpa lo pwke toku.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
Vdwlo Parisis angv um kaato kudw nw atubongv minsuto, “So nyi si jvjvbv nyijwk guloka, ninyia gakka nvnga chindu nvpv ogu nyimv gudw; ogu rimur go rila nw svngpv nvdw!”
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
Jisu gamtv rungbv ninyia minto, “Saimon, ngo nam mintam segu doodukv.” “Vkv, tamsarnv,” nw minto, “Nga mintam labv.”
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
“Ho hoka nyi anyigo dooto bunyi morko narnv gvlo morko narto,” Jisu minrap toku. “Akonv ninyigvlo ain lokdwng lwngu go narto, okv kvvbi angv chamngu go narto.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
Bunyi lokv yvvka ninyia jikur nyuma toku, vkvlvgabv nw bunyi gv dvdu doonam a kayu jitoku. Vbvrikunamv, ogolo angv ninyia kaiyabv ayare?”
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
“Ngo mvngkanamv,” Saimon mirwkto, “Hv ho angv nvpv yvvnyi kaibv kayu jinam angv.” “No minjwk gvibv,” Jisu minto.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Vbvrikunamv nw nyimv nvnga kaarwk toku okv Saimonnyi minto, “No so nyimv sum kaadure? Ngo noogv naam lo aato, okv no ngoogv lvpa lvgabv isi jimato, vbvritola nw ninyigv nyikla lokv ngoogv lvpa nga harkakto okv ninyigv dwmw lokv hum tipw toku.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
No ngam naam lo alvbv aamu rilo moopup mato vbvritola nw ngoogv aaro lokv lvpa nga moopup nama topuma.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
No ngoogv dumpo lvgabv olib tvli jimato, vbvritola nw ngoogv lvpa nga nampunv vkv harbum pvku.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
Ngo nonua mindunv, vbvrikunamv, nw gv kairungbv aya kaatam kunam si ninyigv achialvbv rimur vdwa mvngnga jipvku vla chimu rungduku. Vbvritola yvvnyi miang go mvngnga jipv kudw miang go aya nga kaatam mvngdo.”
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
Vbvrikunamv Jisu nyimv nvnga mintoku, “Noogv rimur vdwa mvngnga jipvkunv.”
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
Tvbul lo doodungnv kvvbi vdwv atu hv minrap suto, “Yvvdw si, rimur haka mvngnga jikunv?”
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
Vbvritola Jisu nyimv nvnga mintoku, “Noogv mvngjwng ngv nam ringsupvku; alvbv vngnyiku.”
