Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Kana o Isus dija gata sa godola alava anglo them, dija ando gav Kafarnaum.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
Varesave rimske kapetano sas robo savo sas nasvalo po smrto, a vo sas lešće but drago.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
A kana o kapetano ašundas palo Isus, bičhaldas lešće e židovske starešinen thaj molisarda les te avel te sastarel lešće slugo.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
A von aviline ko Isus thaj počnisardine ilestar te molin les alavenca: “Zaslužisarda te ćeres lešće godova,
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.”
kaj volil amare theme thaj vo vazdas amenđe e sinagoga.”
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
A o Isus teljarda lenca. Thaj kana sas već paše ko ćher, bičhalda o kapetano pire drugaren leste te phenen lešće: “Gospode! Na trudi tu, kaj Naj sem dostojno te des ande mungro ćher.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Zato vi či inćara man dostojno te avav angle tute, nego samo phen alav thaj o sluga mungro sastola.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
Kaj, vi me sem manuš tale vlast thaj si man tale mande vojnikurja. Thaj kana phenav jećhešće: ‘Dža!’, vo džaltar. Thaj kana phenav averešće: ‘Av!’, vo avel. Thaj kana phenav mungre robošće: ‘Ćer godova!’ vo ćerel.”
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.”
A kana godova ašundas o Isus, zadivisajlo e kapetanošće thaj bolda pe ko them savo džalas pale leste thaj phendas: “Phenav tumenđe: kasavo paćipe či arakhlem ke nijek manuš ando Izrael!”
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
A kana okola kaj sas bičhalde katar o kapetano boldine pe ćhere, arakhline e robo kaj si sasto.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Pale godova o Isus teljarda ando gav savo akhardolas Nain. Pale leste džans e učenikurja thaj o but o them.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Kana avilo paše ke gavesko vudar, baš askal inkalenas e mule, čhave savo sas jedinco pire dejako savi sas udovica. Lava sas o but o them andar o gav.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!”
Kana dikhla lat o Gospod, sažalisajlo pe late thaj phendas laće: “Na rov!”
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!”
Pale godova avilo ko mohto, čhuta pire vas pe leste thaj okola kaj inđarenas o mohto ačhiline. A vo phendas: “Čhaveja, tuće phenav: Ušti!”
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
O mulo vazda pe, bešlo thaj počnisarda te ćerel svato. A o Isus dija les lešće dejaće.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.”
A savora zadivisajle thaj počnisardine te hvalin e Devle alavenca: “Baro proroko avilo maškar amende!” thaj: “O Del avilo ando pomoć pire themešće!”
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Thaj godova glaso pale leste buljilo pe saste judejske krajurja thaj pe sasti okolina.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
E Jovanošće učenikurja javisardine e Jovanošće so o Isus ćerda. A vo akhardas pire dujen učenikonen
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
thaj bičhalda len ko Gospod te phučen les: “Dali san tu okova saves o Del obećisarda kaj bičhalela les ili te ažućaras avres?”
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
Kana akala duj manuša aresline leste, phendine: “O Jovano savo bolel bičhalda amen tute te phučas tut: ‘Da li san tu okova saves obećisarda o Del kaj trubul te avel, ili te ažućaras avres?’”
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
O Isus baš ande godova časo sastarelas e buten katar lenđe muke, razne nasvalimata thaj katar e bilačhe duhurja thaj e bute kore manušenđe boldas o vido.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
A o Isus phendas lenđe: “Džan thaj phenen e Jovanošće so upravo dikhline thaj so ašundine: e kore dićhen, e banđe phiren, e gubavcurja saston, e kašuće ašunen, e mule bolden pes ando trajo, a e čorenđe propovedil pe e Bahtali nevimata.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.”
Blago okolešće savo či sablaznil pe zbog mande.”
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
A Kana e Jovanošće učenikurja đeletar, o Isus počnisarda te mothol e themešće palo Jovano: “So đeline te dićhen ande pustinja? E trska, savja ljuljil e balval? Na!
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
So đeline te dićhen? Manušes savo lija pe peste šukar drze? Na! E manuša save inđaren pe peste e šukar drze thaj trajin ando raskoš, von si ande carošće dvorurja.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
So dakle inkljistine te dićhen? E proroko? Ej, me phenav tumenđe, vo si majbut vi katar o proroko.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Kaj o Jovano si okova pale savo o Del phendas ando Sveto lil: ‘Ake, me bičhalav angle tute mungre glasniko savo pripremila o drom angle tute.’
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Phenav tumenđe: katar sa e manuša save sas ikada bijande, khonikal naj majbaro katar o Jovano savo bolelas, a okova savo si majcikno ande Devlesko carstvo majbaro si lestar.”
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
Kana sa o them thaj vi e carinikurja save sas bolde e Jovanošće boldimasa, ašundine e Isuse sar ćerel svato priznaisardine kaj si e Devlesko sikavipe ispravno.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
A e fariseja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar, či kamenas te bolel len o Jovano. Von odbisardine so o Del planirisarda pale lende.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
O Isus phendas: “Kasa te usporediv e manušen katar akaja generacija? Kašće si slične?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Lenca si sago e čhavrenca save bešen po sokako thaj jek avrešće čhon muj: ‘Svirosardam tumenđe veselo, a tumen či ćheldine, đilabadam tumenđe tužno, a tumen či rujine!’
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Gajda avilo o Jovano savo bolelas. Niti halas mangro niti pijelas mol, a tumen phenen: ‘O bilačho duho si ande leste!’
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Avilem me, o Čhavo e Manušesko. Vi hav vi pijav, a tumen phenen: ‘Dik, o manuš halapljivo thaj matarno, drugari e carinikonengo thaj e bezehalengo.’
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.”
Savora save prihvatin e Develešći mudrost sikaven kaj si voj čači.”
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Varesavo farisejo zamolisarda e Isuse te hal leste. O Isus dija ande farisejsko ćher thaj lijas than pale sinija.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Kana ake avili varesošći manušnji savi sas bezehali ando gav. Ašunda kaj si o Isus pale sinija ande farisejsko ćher, avili thaj andas e alabasterosko čaroro ande savo sas kuč mirisno ulje.
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
Ačhili pale lešće pungre, rovelas thaj e jasvenca thovelas lešće pungre a pire balenca khoselas len. Čumidelas len thaj maćhelas len e mirisne uljeja.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.”
Kana godova dikhla o fariseji savo akharda e Isuse ande piro ćher, gndisardas ande peste: “Kana akava avilosas proroko, džanglasas ko si thaj sošći si akaja manušnji, savi diril les, kaj si bezehali.”
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: „Mester, sig frem!”
O Isus phendas lešće: “Simone, si man vareso te phenav tuće.” A vo phendas: “Phen, sikavneja.”
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
O Isus majdur motholas: “Sas varesavo manuš savo delas averenđe udžile love. Gajda sas duj džene save sas lešće udžile. Jek sas lešće udžile pandž šela rupune lovora, a aver pandžvardeš.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?”
Sar našti te boldine e love save sas lešće udžile, vo jartosardas liduj dženenđe o dugo. Savo lendar majbut volila les?”
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: „Du dømte ret.”
O Simon phendas: “Gndiv kaj okova savešće si majbut jartome.” A o Isus phendas lešće: “Lačhe phenes.”
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Gajda bolda pe ke manušnji thaj phendas e Simonešće: “Dićhes akala manušnja? Dijem ande ćiro ćher, a tu ni paj či dijan man te thovav mungre pungre, a voj pire jasvenca thoda mungre pungre thaj pire balenca khosla len.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Tu či ni čumidan man, a voj, sar dija andre, či ačhili te čumidel mungre pungre.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Uljeja mungro šoro či makhlan, a voj e mirisne kuč uljeja mungre pungre makhlas.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.”
Zato, phenav tuće: ‘Voj sikadas but ljubav kaj si laće jartome e but e bezeha, a majcara ljubav sikadas okova savo si majcara svesno kaj si lešće jartome lešće bezeha.’”
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!”
A o Isus phendas e manušnjaće: “Jartome si tuće ćire bezeha.”
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?”
A okola save sas pale sinija počnisardine te mothon maškar pende: “Ko si akava kaj vi e bezeha jartol?”
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!”
A vo phendas e manušnjaće: “Zbog ćiro paćipe tu san spasime. Dža ando miro!”
