Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Iyesus jamhan ash ashosh keew b́ íshihakon K'frnahom maants bí ami.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
Manokno Rom datsatstso bali naash iko fa'e b́tesh, bíwere ayidek't b́shunf b́ guuts shodo bíats b́manzre k'iro b́beshi.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
Bali naashmanu Iyesus jango b́ shishtsok'on Ayhudi eenashwotssh «Oona itsha, Iyesus wáár taash t guutso b́ kashytwok'o amr taash k'onwere, » ett b́ wosh.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Bowere Iyesus maants amt, «Ashaansh han nk'alo bísh geyife,
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
Bí noo ash asho shunfee, Ayhudi Ik' k'oni moono noosh agree, » ett kup'idek't bok'oni.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
Mansh Iyesus bonton tohaat bí ami, b́ mooko bodosh bo etfere bali naashmanwere b́ jagwotsi hank'o ett Iyesusok b́ wosh, «Doonzono! Nee t moots nkinditwok'o bodk twoterawotse t moots wosh shambk'aye.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Taawor ttokoon nmand wosh bodk taanaliye, Manoke bede'er ik nonu keewwe, t guutsonwere kashitwe.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Taawor ttookon naashwotssh alek wotefetsat taayere dashwotsno t altswots kes' kes'fwotsi detsfe. Mank'o b́wottsotse ikosh ‹Amee!› ti etor ametuwe, k'oshosh ‹Wowe!› t etor weetuwe, t guutsosh ‹Hank'o k'aluwe!› ti etor k'alitwe.»
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
Iyesus han b́ shishtsok'on bí adi, b́ shutsatse weyiru ashuwots maantsan wongr ett, «Dab Isra'elitse hank'o bodts imnetiyo daatsratse» bí et.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Wosheetswere bali naasho moo maants aanat bowatsok'on b́ guutso kashat b́ befere daatsbodek'i.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Yatsok'on Iyesus Nayini eteets kit iku maants bí ami, b́ danifuwotsnat ayi asho b́ shutsats bínton towat boami
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Iyesus kitu fengshi ganok b́ bodtsok'on, ashuwots duuno kurdek't kitutse bokeshfera botesh, k'irts ashman b́ indsh ik s'uza b́tesh, b́ induwere kenih k'irts t'oow máátsi, kitutsnowere ay asho b shutsatse bo sha'iri.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
doononwere bin b́ bek'tsok'on bish maac'o k'ewat «Epefne shenúne!» bí et.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
Manye il b́ maants t'int she'o b́t'awiyi, she'ono kuriru ashuwots ned'bowuts, Iyesuswere «Nee jawetsono tuuwe etiruwe neesha!» bí et.
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
K'irtsonwere jobk' ett tuut bedek't noon keewo dek' b́ tuu, maniyere hakon Iyesus indúsh «Hambe nnaayi, » ett imb́k'r.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
Jametswotswere shatwtsat «Noyitse bek'ts eeno tuugutsere, Ik'o bí asho kashiyosh waare, » et fetst Ik'o bo údi.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Iyesus shúútsonwere Yihudnat b́ gúrmanatse fa'a datsjamatse shiye b́wuts.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Yohans b́danif'uwots keew jamanots jango bísh bo keewi, bí were b́ danifwotsitse gitwotsi s'eegdek't,
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
«Mesihiyo weetwe eteetso neenemó k'oshe nokoteti? err aatwere, » ett doonzo Iyesusok b́ wosh.
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
Bowere Iyesusok waat « ‹Weetwe eteetso neenemo? k'oshe nokoteti?› err aatwere ett gupfo Yohans niyok noon woshere, » bo et.
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
Iyesus manoori sa'atmanitse ash ashuwotsi atsi weeshonat ay naari shodotse b́ kashiyi, kim shayirwotsnowere b́ kishi, ay aaw dogwotssho bo aawo b́ k'esh.
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Iyesus woshere watswotssh hank'owa bí et, «Aanar amr Yohanssh it bek'tsonat it shishtson keewwore, hambe dogwots bek'irunee, shoklirwotswere kawdek't sha'irune, een shodetswotsu s'aynirune, gidik'uwotswere shishirune, k'irtswotswere tuwirune, t'owwotssho doo shisho nabeyirwee.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
Aak'o gene'ona tiatse maac' k'ut'rawoni?»
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Yohans woshtswots k'az boamihakon Iyesus Yohans jango ash ashosh hank'o et keewo dek'b́tu, «Eeg s'iile worwots oot'at it weyiri? Jongon hake bako giwiru elt s'iilisheya?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Eeg bek'oshe keshat it weyiri? Tah sheeng tahiru asho s'ileya? Tah sheeng tahirwotsnat beyi sheeng beyirwotswo naash naashi mootsere bo fa'oni,
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Aab taash keewwore, eeg s'iiloshe it keshi? Nebiyo s'ilosheya? Ee, itsh keewirwe, dab nebiyiyonyere iki bogtso s'ilishe.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Bíwere ‹Eshe! n shin shinatse beshar n weerindo k'aniytwo twosh na'o deyitwe, › ett guut'etsoniye.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Máátsatse shuuts jamwotsitse Yohansiyere bogo konwor aaliye, Ik'i mengstotsnmó jamotse muk'o bíyere bogfe.»
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
Han bo shishtsok'on ash jamo t'ilish ko'irwots dab bo'orerawo Yohans kishatse gupeyat boteshtsotse Ik'i fino arik b́wottsok'wo t'iwints bodek'i.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
Ferisawiwotsnat Muse nemo danifwotsnomó Yohanis kishon guperatsone ett Ik'i shuntso k'efatniye botesh.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
Manats dabt Iyesus hank'owa bí'et, «Eshe and dúri s'oot'an egonton boon ariywta? Eege bo arik'úna?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Gawiyi beyoke bedek't kaashirw nana'uwotsi arefne, boowere boatsatseyo s'eyeyat ‹Turaro itsh nofugi, itmó duuwatste, eepi jááwono nojáwere eefatste, › etirwotsiye.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Gupfo Yohans b́woor misho b́marawonat weyniy bíron b́úyawon b́watsosh ‹Fo'erawoniye bí'atse fa'oni› it eti.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Ando ash na'o mafere úshfere b́watsosh, ‹S'iilere maac' geenzonat máshetsana, t'ilish ko'ifwotsnat morrets ashuwotssho kod'i ashe› it eti.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
Dan telefu arik b́ woto b nana'atsnee b be'efonye.» bíet.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Ferisawiwotsitse iko Iyesusi b́gale aaw misho b́metwok'o b́ s'eegi, Iyesuswere ferisawiya eteetsman gal amt mishimarats t'iin b́dek'i,
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Kit manitse morr finon daneets mááts iku fa'a b́tesh, bíwere Iyesus fersawiya eteetsman gale mishimaratse b́beyirwok'o b shishtsok'on shituwo bin s'eentso albat'rosiya eteets shútson dozets blk'at'iyon s'eents shituwo dek'at bweyi.
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
Iyesus shutsomantse b́ tufi ganoke need'dek' eepfetsat b́ tufo bi ac'uwon ok'iyfetsat b took s'iron bfiri, b́ tufuwotsno jobefetsat shitúwon bfuutiri.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
Ferisawiya eteets waa misho moowe ett s'egtsman wotiruman b́ bek'tsok'on, «Ashaan nebiya wotink'ere bín shú'iru máátshan koni b wotonat aak'o morretsk bwoto danak'e b́teshi» ett b́ nibotse b́ gawi.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
Iyesuswere, «Sim'ono! neesh tkeewit keew iko detsfe, » bíet. Bíwere, «Eek'uwa, danifono! abtaash keewwe!» bíet.
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
Iyesuswere hank'o etfere keewo dek't b́ tuu, «Ash iko git ashuwotssh gizo gushitso fa'e b́ tesh, iko atse úts bal dinariyo, ando ikoatse balk'ats dinariyo b́ tesh.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
Gitetswotswere bogushtso dasho bo maawere boatsi k'awntsman dasho k'ayk'rore bí et, eshe aab bogitetsitse boosh giz gushitsman bogshde'er shunetuwo aawi arefa neesha?» bí et.
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
Sim'onwere, «Ay k'awntso b́ daywok'o orowe eteetso bogshde bín b́ shuneetwok'o arefee taasha, » ett bíaany. Iyesuswere «Aree n keewi, » bí et.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Maniye hakon Iyesus máátsu maants wongr ett aanat Sim'onsh hank'o bí'et «Máátsani bek'irwiya? Taa n moots t kindihakon nee dab tutuf mashi aatso doratsne, bimó ttufo biac'won mashat b took s'irone b firiri.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Nee taan jamo niator joberatsne, bimó n meyits t kindron t tufo jobo ned'iratsaniye,
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Nee t tookats zeyito dab furatsne, bimó t tufwotsi shitwo futraniye.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
Manshe bi ayi dek'at b shuntsotsne b morro ayone bish orowe eteyi maniye neesh t keewi, b́ morro múkshdek't oorowe eteetsonmó b́shunwere múkshdek'tniye.»
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
Maniye hakon Iyesus máátsmansh, «N morro neesh orowe eteere, » bí et.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
Bínton mishimarotse mafetst teshtswotsmó «Morronor orowe etetwuhan kone?» ett bonibotse gawo dek't botuu.
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
Iyesusmó máátsmansh «N imnetiyo neen kashire, jeenon amee!» bí et.
