Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Jek savato kana o Isus naćhelas maškar e njive, lešće učenikurja trgonas o điv e vastenca thaj hanas.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
A varesave katar e fariseja phendine e Isusešće: “Sostar ćeren, okova so po zakono naj muklo te ćerel pe savatone?”
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
A o Isus phendas lenđe: “Sigurno čitosardine ando Sveto lil so o David ćerda, kana vo thaj okola save sas lesa bokhajle a nas len so te han.
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
Dijas ande Devlesko ćher thaj lijas e svete mangre save či tromal te hal khonik osim e rašaja, hala thaj dija vi okolenđe save džanas pale leste.”
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Thaj phendas lenđe: “Kaj me, o Čhavo e Manušesko, gospodari sem e savatosko.”
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
A jek aver savato, o Isus dija ande sinagoga thaj sikavelas, a okote sas jek manuš e šuće vastesa.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
E fariseja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar inćarenas e jakha pe leste te dićhen dali sastarel lat ando savato te došaren les.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
A vo džanglas e gndimata lenđe thaj phendas e manušešće e šuće vastesa: “Ušti thaj ačh maškare.” A vo uštilo thaj ačhilo angle manuša.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
A o Isus phendas lenđe: Te phučav tumen: “Dali tromal pe savatone te ćerel pe lačhipe ili bilačhipe, o trajo te spasil pe ili te hasarelpe?” A von samo ačhenas.
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
O Isus dikhla pe lende savorende thaj phendas e manušešće e šuće vastesa: “Inzar ćo vas.” A vo ćerda gajda thaj o vas lesko sastilo thaj sas sasto sago vi aver.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
A e fariseja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar holjajle thaj ćerdine svato maškar pende so te ćeren e Isuseja.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Ande godoja vrjama o Isus đelo pe gora te molil pe. Okote ačhilo sasti rjat thaj molilas pe e Devlešće.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Thaj kana avilo o đes, akhardas pire e učenikonen thaj losarda maškar lende e dešudujen, thaj akharda len apostolurja a lenđe alava sas:
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
O Simon (saves akharenas Petar), thaj o Andrija (e Petresko phral), o Jakov thaj o Jovan, o Filip thaj o Vartolomej,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
o Matej thaj o Toma, o Jakov (savo sas čhavo e Alfejevesko) thaj o Simon (savo sas pobunjeniko),
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
o Juda (čhavo e Jakovesko), thaj o Juda (andar o gav Iskariot, savo izdaisarda les).
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Pale godova o Isus fuljisto lenca tele katar e gora thaj ačhilo po ravno than. Okote sas baro brojo lešće učenikurja thaj o silno them andar o krajo e judejako, andar o Jerusalim, andar e tirske thaj andar e sidonske gava pašo more.
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Von aviline te ašunen les thaj te sastarel len katar lenđe nasvalimata, a avenas vi okola saven mučinas e bilačhe duhurja, a o Isus oslobodilas len.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Thaj sa o them rodelas te čhon pire vas pe leste, kaj andar leste inkljelas e sila thaj von sa sastonas.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Vo dikhla pe pire učenikurja thaj phendas: “Blago tumenđe save sen čore, kaj si tumaro e Devlesko carstvo.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Blago tumenđe save sen akana bokhale, kaj čaljona. Blago tumenđe save akana roven, kaj asana.
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
Blago tumenđe kana e manuša mrzana tumen, kana odbacina tumen, kana ladžarena tumen, thaj kana phenena pale tumende kaj sen bilačhe, zbog godova kaj paćan ande mande, ando Čhavo e Manušesko!
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Radujin tumen ande godola đesa thaj ćhelen e bahtatar, kaj bari si tumari nagrada po nebo! Kaj sa godova bilačhipe isto gajda amaro them ćerelas amare prorokonenđe ande lenđi vrjama.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
Ali teško tumenđe save sen akana barvale, kaj već primisardine e uteha tumari.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
Teško tumenđe kaj sen akana čaljarde, kaj bokhavona. Teško tumenđe kaj asan akana, kaj rovena thaj tugujina.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Teško tumenđe kana savora lačhe mothona pale tumende, kaj isto gajda amaro them ćerelas amare hohamne prorokonenđe ande lenđe vrjama.”
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
“Ali tumenđe save ašunen phenav: Volin tumare dušmajen! Ćeren lačhipe okolenđe save mrzan tumen!
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Blagoslovin okolen kaj den tumen romaja! Molin tumen e Devlešće pale okola save vređon tumen.
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Ako vareko pećel tut pe jek rig e muješći, bolde lešće vi aver rig. Ako vareko lijas ćiro ogrtači, de les vi ćiro gad.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Ko manđel tutar vareso, de les. A okolestar kaj otmil ćiro, na rode palpale.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Thaj askal sar kamen te ćeren e manuša tumenđe, gajda ćeren vi tumen lenđe.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
Ako volin samo okolen save tumen volin, sošći avela tumari nagrada? Kaj vi e bezehale volin samo okolen save len volin.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
Thaj ako ćeren lačhipe samo okolenđe kaj tumenđe ćeren lačhipe, sošći avela tumari nagrada? Kaj vi e bezehale ćeren gajda.
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
Thaj te den udžile samo okolen katar save ažućaren te bolden tumenđe, sošći avela tumari nagrada? Kaj vi e bezehale den e bezehalen udžile te šaj palem dobin palpale.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Volin tumare dušmajen, ćeren lenđe lačhipe, den len udžile thaj na ažućaren khanči te bolden tumenđe. Ako ćeren gajda, avela bari tumari poćin, thaj avena čhave e Majbarešće, kaj si vo lačho čak vi okolenđe kaj si nezahvalne thaj vi e bilačhenđe.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Aven dakle bare ileja sago kaj si vi tumaro nebesko Dad bare ileja.”
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
Na sudin thaj či sudila pe tumenđe. Na osudin thaj či avena osudime. Jartosaren thaj jartola pe tumenđe.
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Den thaj dela pe tumenđe. Čhordola pe tumenđe ande angalja lačhi mera, nabime, ćhinosardi thaj preobilno kaj sošće merava merin kasave merava merila pe tumenđe.
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Thaj phendas lenđe akaja paramiči ande slike: “Dali šaj o koro e kore te vodil? Či li perena liduj ande hv?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Nijek učeniko naj majbaro katar piro sikavno. Svako savo si sikado dži ko krajo, avela sago vi o sikavno lesko.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
Sostar dićhes e kaštešći prušuk ande jak ćire phralešći, kana či haćares o baro kaš ande ćiri jak?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Sar šaj phenes ćire phralešće: ‘Phrala, ažućar te inkalav e kaštešći prušuk savi si ande ćiri jak’, kana ni korkoro či haćares o baro kaš ande ćiri jak? Licemernona! Majsigo inkal o baro kaš andar ćiri jak thaj majlačhe dićheja e kaštešći prušuk te inkal les andar ćire phralešći jak.”
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
Lačho kaš či bijanel bilačhe plodurja, a bilačho kaš či bijanel lačhe plodurja.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Kaj svako kaš pe piro plodo pindžarel pes. E smokva thaj e drak či kušen pe katar e kangre.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
O lačho manuš andar e lačhi riznica pire ilešći inkalel lačhipe, a o bilačho manuš andar piro bilačho ilo inkalel o bilačhipe, kaj andar o muj inkljel sova si pherdo o ilo.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
“Sostar akharen man: ‘Gospode! Gospode!’ A naj sen paćivale okolešće so phenav tumenđe?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Sikavava tumenđe pe kaste anel svako savo avel mande, ašunel mungre alava thaj si paćivalo mungre alavenđe:
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Slično si sago o manuš savo agajda ćerda piro ćher: hanadas handuk thaj čhuta o temelji pe stena. Kana avili e poplava, o paj navalisarda po ćher, ali našti harada les kaj sas lačhe sagradime.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
A okova savo ašundas mungre alava a naj paćivalo mungre alavenđe, vo si sago o manuš savo vazdas piro ćher pe phuv bi temeljesko, pe savo navalisarda o paj, odma harada o ćher thaj katar godova ćher sas bari ruševina.”
