Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Sanbati aawon Iyesus taari taalon b́beshefere b́ danifwots sndyi motso k'ut'dek't bokishon shik'dek't moo dek' botuwi,
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
Ferisawino eteefwotsitse ik ikuwots b́danifwotssh, «Sanbati aawon k'alosh geyiraw keewo it k'alir eegoshe?» bo eti.
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Iyesuswere hank'o ett boosh bí aaniy, «Bínat bínton fa'a ashuwotsn bo k'ak'or Dawit b́k'altsok'o nababeratsteya?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
Kahniwotsiyere okoon konwor b́marawok'owa ett baziyetso, bí Ik'i moots kinddek't Ik'osh t'ints misho k'a'ú dek't b́ máá, bínton fa'uwotssho bí ími.»
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Manats dab́t Iyesus, «Ash na'o sanbatushor b doonziye, » bí eti.
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Sanbati aaw k'oshots Iyesus ayhudiyots Ik' k'oni moots kind dek't b́ danifera b́ tesh, manokno b́ kish dúr ash iko fa'e b́ tesh.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Muse nemo danifwotsnat ferisawino etefwotsen Iyesusi bín bos'aamit k'uur keewo bo geyefera botesh, «Sanbati aawon ashaan kashitwek'úna aab s'iilone» ett bín kot bodek'i.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
Iyesusmó bo gawirwo dank'rat kish durosh «Tuur taalots ned'de'e!» bí et. Duronwere tuut taalots need' b́dek'.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Manór Iyesus ashuwotssh, «Aab́ itn aatuna, arikon aab sanbati aawots finore eteetso gond finemo doo fine? ash kash úd'emó ash kash oriyee, » bí eti.
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Iyesus bín gúúr dek't beyiru ash jamwots maants b́s'ili hakon kish durosh «N kisho jargwe!» bíet. Bíwere b́kisho b́jargtsok'on kashutsat b́ kish k'oshokok'o jeen wotb́wtsi.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Muse nemo daniyfwotsnat ferisawiwotsmó ayidek' nibok'únt, Iyesusi bo k'alitwok'o shiye bowtsi.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Ik aaw Iyesus Ik' k'onosh guri abaats kesh b́dek'i, manoknowere t'ú jamo Ik'omand k'onron b́ gatsi
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Datso b́gatstsok'ono b́ danifwotsi b́ maants b́ seeg, boyitsnowere tatse gitwotsi galdek't «Woshetswotsi.» ett boshútso b́ kishi,
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Boshútsonwere, P'et'rosi ett b́ s'eegetso Sm'onnat bíeshu Indriyasi, Yak'obnat Yohansn, Flip'osnat Bertelemyosi,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matiyosnat Tomasn, Ilfyos naay Yak'bnat «Okooretska» ett s'eegefo Sm'oni,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Yak'ob naay Yhudnat Iyesusi beshidek't imtso Ask'rottso Yhudne.
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Iyesus bík woshetsnton guri abaatse oot't juwanots ned'b́dek', b́ danifwotsitse aywotswere manoke fa'ano botesh, anynwere b́ keewirwo k'eboshat boshodotse kasho geeyat wááts ay dek't ayts ash ashuwotswere fa'ano botesh. Bowere bowóóko Yhud datsatse, Iyerusalem kitotse, aatsk'ari ganoke fa'uwots T'irosnat Sidon kitwotsitsikno botesh.
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Kim shayiron detseyat kic'efetst teshts ash ashuwotswere waat kashefno.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Kashiyi angonwere bí atsotse kesht bo únetsi b́kashiyiruwotse kakuwets ash jamo Iyesus atsats bodosh bo geefoni.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Iyesus dambaan kááwdek't b́ danifwots maants s'iilfetst hank'o b́ et, «Ik'i mengstu itk bwottsotse, It t'owwots derek itne!
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
It and k'ak'irwots, ayts it mishetwotse derek itne! And epiruwots it, ayts it mis'etwotse derek itne,
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
T jangatse, ash na'o atse tuutson ash ashuwots iti bo shit'or, Bogalor, bo aatsniyononat it shútso bo t'afiyor derek itne!
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
«Darotse it daatsit k'awntso een b́wottsotse jaman itats b́ bodor derek itne! manór gene'on t'olar k'afore, shin shin bo nihotswor Ik'i ashuwotsats hank'o gond fina finat boteshi.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
«Gaaletswots itmó it beyi sheengosh wotitwo andon it datstsotse Indowe itsha!
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
And wortswots it, Ayits it k'ak'itwotse indowe itna It and mis'irwots, Ayits it shiyanituwonat it eepetwotse Indowe itnsha!
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Ash ashuwots it jangosh sheengo bokeewor indowe itsha! Bonihotswor kootets nebiyiwotssh mank'o k'altniye boteshi.»
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
«T keew k'ebirwotssh itshmó hank'o etirwe, it balangarwotsi shunere, iti shit'irwotssh sheeng keewo finore,
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Iti c'ashirwotsi deerwore, itn p'ek'irwotsish Ik'o k'onuwere,
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
N malal iko jabitwosh, dabr ikmandtso aani de'er ime, n shemi nat'alo dek'irwosh n kitonor dabde'er ime,
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Niyatse k'oniru jamosh ime, n detstso niatse dek'iru asho bí aanitwok'o aatk'aye.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Ashuwots itsh bok'alitwok'o itgeyirwo itwoor mank'o boosh k'alwore.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
«Iti shunirwots mec'ro it shunal, deero it dek'et aawushe? Morretswotswor boon shunirwotsi shunfneree,
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
Itsh sheeng fintswots mec'rosh itwere sheengo it finiyal eegoshe bogo daatso it faliti! morretswotswor mank'ó k'alfnosha,
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
‹Noosh aniyitune› etaat it gawiru ashuwotssh it gushiyal awuneya bogo it datsiti? Bogushitsman aani dek'osh morretswotswor morretswotssh gushifnee.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Itmó it balangarwotsi shunere! sheeng keewonowere boosh finore, No gusho aniytune it erawon gushiwere, mank'o itk'liyal it k'awntso eena b́wotiti, jamoniyere damb bogts Ik'o nana'uwotsno wotitute, bí werigondetswotsnat úderaw gondwotsshor dowe.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
It nih dartso maac' k'ewetsi b́ wottsok'o itwoor bíkok'o maac' k'eewtswotsi wotoore.
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
«Itats angsherawok'o konatsor angshk'ayere, itats angshratse, ash k'oshwotsi k'efk'ayere, itnowere k'eferatse, orowe erere, itwere orowe eto daatsitute,
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Imere, itshowere imetuwe, it tatsit tatsi k'ac'ots itsho tatsetwe, dab sheeng tatsi k'ac'otse mirde'er tuc'etso s'eenr kud' kud' ettso itsh imetwe.»
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Manats dabt Iyesus aridek't han boosh b́keewi, «Dogo dogo jishosh falitwá? Mank'o k'alitwe bíetalmó bo gitetswor desheyar gohots dihni bowtsiti.
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Daniru na'o bín daniyrwoniyere bowatse, ernmó daniru na'o sheengeshde'er danbdek'al bín danyrwok'o wotituwe.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
N ááwotsi gindo nbe'aawo eegoshe n eshu aawitsi kimúwu n s'iliri?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Ando ni'ááwotse fa'a gindo nbe'aawo nieshush ‹Ti eshuwo, n aawitsi fiishani aab neesh kishuna› eto aawuk'oneya nfaliti? Nee git alberetsono, shin shino ni'aawitsi gindo kishuwe, maniyere il nieshu aawotse fa'a fiisho s'ayintsde'er s'iilo falitune.»
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
«Miti sheengo gond shuwo shuurake, ando mank'o miti gondo shwi sheengo shuurake.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Mit jamo b́shuwona b́ danefo, angitsotse belesiya eteef miti shuwo mec'eraka, mank'o angitsi atatse woyiniya eteef miti shuwo mec'eraka.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Ash sheengo b́ nibi s'aynotse sheeng keewo kishitwe, gond ashonwere b́ god nibotse gond keewo kishituwe. Ashoniye b́ maac'otse s'eentsoniye b́nonon b́ keewfoni.»
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
«Taa t keewirwono fineratstere, eshe eegoshe, ‹t doonzo! t doonzo! etaat taan it s'eegiri?›
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
T maants waar t aap'tso k'ew de'er finats jitsitwo koni bí artsok'o itsh keewna,
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
B́ gop'o dashan wokidek't isht b́ moo kup' s'alats need'idek't detsits ashoni bí ariye, di'onwere waat maaman b́ gifniy, ernmó kup'ts s'alats b́ detsetsotse giwsho falratse.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
Ti aap'o k'ebt finats jitsrawonmó b́ moo dashan b́gop'irawo shawats agts asho arefee; di'o waat b́gifniytsok'on manoor dihb́wtsi, b́ dih dihonwe ayi dek't dhi een wotb́wtsi.» bí et.
