Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Nau hethauwuu naneseauwauau vadanesee, haeehedesa jenayaunaa; nau hethauguhādaunau haegaugauunauwu wauchuunethauauhanau, nau haevethenauau, haegauneegudenauau hejadenenau.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
Nau hauthauauau Nesethajauhuhau, Naudu hanesedauna waujaa nanavanau nesedaude vadanesee hathauhaugaunee?
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Nau Hejavaneauthusau hanaāauchuhananadethaude, Gauhājethaunauhaude nuu hasauau David neesedaude, nehayau deasenade, nau neethāenethaunāde.
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
Neesejedāde Hejavaneauthu hedauauwunene, nau needanauau nau nevethee nauhauthethājauaujau, nau haevena heethāenethaunaunau; waujaa nanavanau veyāgu hau jasaa vevethahevahehauau?
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Nau hanaāāedauwunāthee, Heau henane nanethadāde vadanesee.
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Nau hethauwuu jea jasaa vadanesee haejedā vevethahenauauwuu nau haeautheda: nau henane haeanedau hejavese hejadenaa haeesevane,
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Nau wauthaunauhāhehau nau Nesethajauhuhau haeaunauyauhauvaa, wauau haadenenayauthā vadanesee; hadnejauaudaunauthee dauhanājauwauaunauthee.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
Hau haeaenauwu hegaugauuthajaudenenau nau hanaāanadethaude henanene hesevenasanith, Gauhā nau yethaagu nahethāe. Nau haegauhā nau haeyethaagu.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Hejavaneauthusau hanaāāedauwunaude, haudnaudedaunathana nananena hanesadee; Gaujenanavanau vadanesee hethadāgu hasedaunee, nau wauāthe wauchudauneagu? henayauhāgu henaedede, nau wauāthe nanaunehāgu?
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Nau hanaāenaunauānede vahee, hanaāāedauwunaude henanene, Segauha hajade. Nau hanaasedaude: nau hejade haeenayauhune jasaa hasaunee.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Nau haeechauchaunaudenauau hasenaunaude: nau hanaāaunauchuwuhadethee daun haudnesehauthee Hejavaneauthusaun.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Hethauwuu hena hese, haeehau hauanee haudnevevethahede, nau haunaude naugaunee haevevethedauna Hejavaneauthu.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Nau hāesenee, hanaāadethaude hethauguhādaunau; nau haeedana vadadauchunesenee, hanaāeneseaude vadauhanauau.
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Simoneau (jea haeaugauthea Peda haseauhuk), nau Andwheau henauhauwauau, James nau Jaun, Thenib, nau Bathaunaumew,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matthew, nau Taumis, James heau Atheas, nau Simon Zenautes haseadagu,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Nau Judas James henauhauwauau, nau Judas Iskariot, hanane jea neheaudaunade Hejavaneauthusaun.
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Nau haejenauunethauna nau haetheaugunauau hethauauwuu, nau hadauchunanenethe hethauguhādaunau, nau haevasenauthenanedau henanedanede hehethee vahee Judea nau Dādaunedan, nau hehethee sasethauwu hadajee Tyre nau Sidon hethāejenauujaathehādaunau, nau haudnenayauhāthee hedasauwauvahedaunenau;
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Nau hathāenaunauthauwauvahethee wauchāhenethe haujaunau: nau haeenayauhaunauau,
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Nau haunauude hadauchaa haevadauvasanau hanau daunudesanaunee hevadaude nau haevahenayauha.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Nau hanaāenāauhauwaude hethauguhādaunau, Hauwunaunana nananena hadavenuhunena; hanau nananena najanede Hejavaneauthau, hathauhuk.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Hauwunaunana nananena hathāasenana hewaunehaa: hanau nananena hadnegaudana. Hauwunaunana nananena hathāevewauhuna hewaunehaa, hanau nananena hadnauchaunena.
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
Hauwunaunana nananena, henaneda hasānavānā, nau jaasauaunānā, nau naunaunauthevānā, nau hausāgudenauthe haneseedaunenau hadauwausaunee, haugau Henane Heāhene heee.
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Haunauwuthajauau henee hesee heee, nau jajanauauau heee haunauwuthajaude: hanau, naune, hanavanasauau hadaugautheavadenenau hejavaa: hanau naneesedauyaugaune henesaunaunenau naneesehauhaugaunee haeyāhehau.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
Hau naunauthauau hadnauauchaudaune hathāeveaunauaune; haugau hanesedanauwuna hauwauthenaedede.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
Naunauthauau hadnauauchaudauna hathāegaudana; haudnasenana. Naunauthauau hadnauauchaudauna hathāauchaunena hewaunehaa, hadnaudauwuthajauna nau hadvewauhuna.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Naunauthauau hadnauauchaudauna, daunhāene vahee henaneda hāethadenee hasenehethānā, hanau henesaunaunenau naneesehauyaugaune jayaudauwaeyāhehau.
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
Hau hadāedauwunathava nananena hathāenedauvana, Vechauthaa nananena haujauthavenau, heneehaa hasānavādaunenau,
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Hauwunaunaa hāwauwauchuvādaunenau, nau hevevethasaa hāwauwauchuhādaunenau nananena.
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Nau henee haudauauvāde hajāeaunaa nau naugautha venene; nau hedanauaugu nananene hauddu jevaedanau jea naudauguvechude jevaethaa.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Hevenaa daun henaneda hānedauwunādaunenau nananene; nau jeva jaenedauwunaa hedanauwunānagu daun hanetheyaunenau.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Daun hasevathehānaune henaneda hesehānenagu, nechau jenaasehaude.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
Hith nananena vechauthaunagu daun havechauthādaunenau nananena, haddusevaveeneva nananena? haugau wauwauchudauhuhauau nechau nevechauthauthee hethāevechauthādaunenau.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
Nau hith nananena hethadāgu hasehaunā daun hāneneehādaunenau, haddusevaveeneva nananena? hanau naneesedauhaugaunee wauwauchudauhuhauau.
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
Nau hith nananena hehaunagu daun hāneejauaunaudaunādaunenau, haddusevaveeneva? hanau wauwauchudauhuhauau nechau neehauhaugaunee wauwauchudauhuhau, hadnejanaasesedanuu.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Hau vechauthaa nananena haujauthavenau, nau hethadeha hasedauna, nau hehānagu, jevajavathehāe; nau nananena haudaugautheavadenenau hadvasauau, nau nananena hadnaāedāeyaunenena Javaājauuthee: nau neneneehaude nethāejevaveenenethe nau hauhauganau.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Hedauwuyaunee nananena, nananena Hāsaunaunenau jea hasedauwuyaunede.
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
Jevaauchuwuu, nau nananene hadnaajauchuwuhane: nau jevaduguthāe nau nananena hadnehauwuduguhuva: hejaegudanauwuyāe nau hadnejaegudanauwunane nananene:
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Vāe, nau hadnevenana nananene, vavesethajauauthāe, dāayāe, nau dāesathāe, nau haunauwauauthāe, hauchauva, henane hadvenāna. Nechau hadnaasethajauaudaunāna hasethajauauthānā hadnanesethajauaudaunana.
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Nau hanaāanadethaude haejejegausuhu, Gaunanenauguhu jenenauājetha nanenauguhu? Gauhaudjenesauujanesenauau gauuhanaa?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Thauguthāhe hehauwujavaāhe hechauhauthehādaune: hau haunauude hanesāde daun haunauudaunāde hathāhenith hechauhauthehādaune.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
Nau naudu hanauhaudauwu nananene hahavaa hejaheede hesesāe, hau haājevesehau havadauhaude hathāsewau hasesāe?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Wauāthe hauddusenehethau nananene hahavaa, Jāedaā, hadaugauhauwunathe hajaheede hasesāe, hau daujenauhauwaude havadauhaude hathāsewau nehayau hasesāe? Nananene jayaudauwunaedehe, nedauau haugauhune havadauhaude hathāsewau nehayau hasesāe, nau hadenaāeneauvane hadenaāeneaugauhauwu jaheede hethāsathau hahavaa hesesāe.
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
Hanau hauhaude hethahagu hehauwuseaude wausaunee vevenaudenau; nau wauāthe wauchahagu hauhaude hehauwuseaude hethadenee vevenaudenau.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Hanau hadauchude hauhaude neaenaunede hanasaunee hevevenaudenau. Hanau hauchahevesee henanenauau hehauwunaadauhauānuu hauuyauchuwunau nau dauchuuwusee hehauwunaadauguunee dadajevenau.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Henane hethāde hehethee hethadenee heda nenauuchaudede hethadenee; hau wauchāhede henane wausaunee heda nenauuchaudede wausaunee: hanau waunauthaa hehethee hedahaa hede nanadenaunee.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
Nau naudu, Vahadāhene, Vahadāhene, haesena, hau nejesedauna hayauhuhau hasenehethathana?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Daun nādasāde nau nedaunānaugu hasenehenaunauau, nau hesedauhuk, haudnauhauthehathana haudnethāde:
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Henanene henee nenesedenethe hauauwu naathāde, nau henee nejayauchauhuu, nau naneejenanauau hauauwuu dasee hauunaugāe: nau nauunauuu naje neje naunauthuu jaathāsāe henee hauauwuu, nau hehauwunauauvathāau: hanau daunāaudaa hauunaugāe.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
Hau jaathedehe, nau janenaasedauthe, naathāde henanenau henee nedasauauvānethe vedauauwuu; nau neje jaathāsāe naunauthuu, nau nauhauhaunee naunenauauau; nau thauwusāe henee hauauwuu nevasauau.
