Lukas 5
1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
Alu golo Jisu Gennesaret svparsvlv adarlo dakto ho nyi vdwv Pwknvyarnv gv gaam tvvdubv vla ninyigv kiambv chapcha nyato.
2 da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene.
Nw svparsvlv adarlo svpw anyigo pucha dubv kaapato; ngui naanv vdwv ho kayupila okv vsap a kakdungto.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
Jisu svpw akonvlo aatoku—hv Saimon gvbv rito—okv ninyia minto achukgo adar lokv nvnglwk tvkv vla. Jisu svpw lo doopv tvla okv nyitwng nga tamsarto.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟
Vdwlo nw raanam a raanya tvkudw, nw Saimonnyi minto, “Svpw a adu dubv isi arayabv tunglwkto, okv no la noogv ajin vdwv ngui naanam lvgabv vsap a orlwkto.”
5 Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟
“Tamsarnv,” Saimon minto, “Ngonu siyu harkwng pvnv vbvrijvka oguguka naapama. Vbvritola no vbv mindu nvbolo, ngo vsap vdwa orlwkre.”
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
Bunu vsap vdwa orlwkto okv vsap vdwa bokpwk tvdukubv achialv kaibv ngui vkv naatoku.
7 Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
Vkvlvgabv bunu bunugv ajin vdwa pudumsedum labvkv vla goklwkto. Bunu aato okv svpw anyilo ngui v aku dubv naaku namv svpw vdwv isi bv hoolwk tvvtoku.
8 Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟
Ogugo ripvkudw um Saimon Pitar kaagv rikula, nw ninyigv lvpa lvkwnglo Jisu gv habolo gipv tvkula okv minto, “Ahtu! ngoogv lokv vngroto, ngo rimurnv nyi vla!”
9 Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
Nw okv ninyia lvkobv rinv kvvbi mvnwngngv bunugv achialvbv ngui naakunama kaangak nyatoku.
10 ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟
Saimon gv ribam ajin Jibedi gv kuunyilo Jems okv Jon bunyi ka kaangak toku. Jisu Saimonnyi minto, “Busu mabvka; vjak lokv no nyi naakar reku.”
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
Bunu svpw vdwa segumlo pucha toku, ogu mvnwngnga kayupila Jisunyi vngming gvtoku.
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟
Jisu lvkogulo Banggu akolo dooto ho hoka nyi ako apin hv yala arwnam lvvma nvgo dooto. Vdwlo nw Jisunyi kaapa tokudw, nw atubongv gipv gvrila okv Jisunyi kodwkkrwkla kooto, “Tamsarnv, no mvngduboloka, no ngam darwk dubv mvlare!”
13 Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham.
Jisu ninyigv laakkv idaira linla okv ninyia mvsit toku. “Ngo vbv mvngrung dunv,” nw mirwkto. “Darwk tokukv!” Vjakgobv lvvma ngv nyi hum kayupila vngtoku.
14 Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
Jisu nyi hum minggapto “Yvvnyika minpa mabvka, vbvritola nyibu gvlo vngdavngra nyika okv ninyia jwngkadaka motoka; vbvrigvrila nyi mvnwngnga chimpakaapa molaka no poorung pvku vla, erin nvsenga jilaka Moses gv minkubv.”
15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
Vbvritola Jisu gv lvkwnglo kaiyayabv dupwng toku, nyi nyitwng ngv aala ninyigvlo tvvto okv bunugv lvvma vdwlokv pooya dukubv aato.
16 Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
Vbvritola nw jematai kolo vngla, hoka nw kumtoku.
17 Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
Alu golo vdwlo Jisu tamsar rilo, Parisis okv Pvbv tamsarnv nyi mego hoka dooto hoka doonv kvgonv Galili banggu mvnwng lokv okv Judia lokv okv Jerusalem lokv aanvgo. Ahtu gv jwkrw v Jisu gvlo doolwkto lvvma nvnga mvpu dubv.
18 Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
Nyi mego digwngnv nyi go gadw aolo doodubv joolaila aato, okv bunu naam arwng joolwk dubv rikwngto okv ninyia Jisu gv kaagialo joopv jidubv vla.
19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
Nyitwng ngv achialv twngtv kunam lvgalo, bunu ninyia ogoloka arwnglo joolwk jiku mapa matoku. Vkvlvgabv bunu ninyia namwng aolo joocha toku, namwng nga mvkoto, okv ninyia gadw aolo doomu tvla soolu jitoku nyitwng gv pingkolo Jisu gv kaagialo.
20 Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟
Vdwlo Jisu bunugv vkvnvgo achialvbv mvngjwng kunama kaapa tokudw, nw nyi hum minto, “Ngoogv ajin a, noogv rimur vdwa mvngnga jipv kunv.”
21 Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟
Pvbv tamsarnv vdwv okv Parisis vdwv bunu atu v minrap nyato, “Yvvla so nyi si svkvnvgo nyarjitari dunv! Pwknvyarnv mvngchik rimur vdwa mvngnga mvngdunv!”
22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter?
Jisu bunugv mvngnam a chintoku, okv bunua minto, “Ogubv nonu svkvnvgo mvngdunv?
23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa?
So si minpubv minse gure, ‘Noogv rimur vdwa mvngnga ropvku,’ vmalo miya svgure ‘Gudung gvrila okv vnglakuka’?
24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Vbvrinam v, ngo nonua himpa more, Nyia Kuunyilo ngv siching gwngda so jwkrw doodunv rimura mvngnga dubv.” Vkvlvgabv nw digwngnv nyi um minto, “Ngo nam mindunv, gudungto, noogv kartaknvnv nga naarapto, okv naam bv vngnyiku!”
25 Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
Vjakgobv nyi mvnwnggv kaagialo nyi angv gudung toku, ninyigv dootak kartaknvnv nga naatoku, okv Pwknvyarnvnyi hartvla, naam bv vngtoku.
26 Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟
Bunu mvnwng ngv achialvbv kaangak tangak nyatoku! achialvbv busu datoku, bunu Pwknvyarnvnyi hartv yingla minto “Ngonu silu kaasartabo rungnvgo kaatokubv!”
27 Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟
So kochingbv, Jisu agumlo vnglinto, okv lampu nakumyanv nyigo kaapato aminv Lebi, ninyigv opislo dooto. Jisu ninyia minto, “Nga vngming gvlaak,”
28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
Lebi gudung datoku, ogumvnwngnga kayu toku, okv Jisunyi vngming gvtoku.
29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
Vbvrikunamv Jisu gv lvgabv Lebi ninyigv naamlo kainv dvmam go mvpvtoku, okv goklwknam nyen lokv lampu naakumyanv nyi ngv twngtv yato okv kvvbi nyi hvkv ta.
30 Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟
Parisis nyi megola okv Pvbv tamsarnv nyi mego bunugv apumlo rinvgo bunu Jisu gv lvbwlaksu vdwa miakaayala minto, “Nonu ogubv lampu naayanv vdwa okv toa kunam nyi vdwa dvbam tvngbam dunv?” vla bunu tvuto.
31 Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Jisu bunua mirwkto, “Yvvnyi hv chvrv nvngv daktor lodanv mvngma dvnv, vbvritola v bunu mwng yvvbunudw lvvma dunv.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟
Mvngdwnv nyi vdwa mvngdin modubv ngo aama, vbvritola toa kunam vdwgvbv.”
33 Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟
Nyi mego Jisunyi minto, “Jon gv lvbwlaksu vdwv yikla dookidu okv kumdakumra dvkv, okv Parisis vdwgv lvbwlaksu vdwvkam vbvridu; vbvritola noogv lvbwlaksu vdwv dvki okv twngki nyadu.”
34 Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?
Jisu mirwkto, “No vbv dvminchok dunvri nyidalo makburiji bongngv najibongv okv ninyigv ajin vdwa doodv mogvrila nyen vdwa ogu dvmatvngma bv vngmu dubvi? Vdwloka vbvrirung mare!
35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟
vbvritola vkvnv alu hv aare vdwlo makburiji bongngv bunugv lokv naarorikudw vbvrikubolo ho bunu yikrap reku.”
36 Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
Jisu mindvjito bunua so minchisinam sam: “Yvvka vji jenw nga ariap go pulinla jekulo hamtak lwknv kaama. Nw vbvrikubolo vji jinw nga takmure, okv ho jinw ariap v jekulo ape simare.
37 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
Yvvka anggor ala anw nga anggor ala aku pumchup lo pwtamlwknv kaama, ogulvgavbolo vbvribolo pumchup hv takla anggor ala ngv yarpok linla pumchup hv alv kumare.
38 Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
Ho mabvya anggor ala anw nga pumchup anw lo pwlwk rungsego!
39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟
Okv yvvka anggor ala aku tvnggvrila anw lodanv vla mvngmadvnv. Nw mindu, ‘anggor ala aku v alvyadu.’”
