Lukas 5
1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
Anih Gennesaret tui kangbuem taengah angdoet naah, Sithaw lok tahngai hanah paroeai kaminawk anih taengah caeh o,
2 da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene.
tanga naeh kaminawk loe palok pasuk hanah caeh o, nihcae mah caehtaak sut ih tui taengah kaom palong hnetto a hnuk.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
Anih loe palong maeto thungah akunh, to palong loe Simon ih palong ah oh, anih mahSimon khaeah palong tui thungah tanawt kue ah, tiah a naa. Anih loe anghnut moe, palong thungah pop parai kaminawk to patuk.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟
Lok a thuih pacoengah, anih mah Simon khaeah, Tanga naeh hanah, kathuk tui thungah palok to haeng ah, tiah a naa.
5 Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟
Simon mah anih khaeah, Angraeng, qum puek ka haeng o boeh, tidoeh ka naeh o ai: toe na lok baktih toengah, ka haengh han, tiah a naa.
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
A lok baktih toengah a sak o naah, palok angsik duih khoek to pop parai tanga to a naeh o.
7 Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
Nihcae khaeah caeh moe, abomh o hanah, kalah palong thungah kaom angmacae ih ampuinawk to a kawk o. Nihcae angzoh o moe, tui angbuek duih khoek to palong hnetto kakoi ah tanga to a naeh o.
8 Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟
To tiah kaom to Simon Piter mah hnuk naah, Jesu khokkung ah cangkrawn moe, Angraeng, na caehtaak ah, kai loe kami kazae ni, tiah a naa.
9 Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
Tanga pop parai ah a naeh o pongah, Piter hoi nawnto kaom kaminawk boih dawnrai o:
10 ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟
Simon ih ampui, Zebedee ih caa Jakob hoi Johan doeh dawnrai hoi toeng. Jesu mah Simon khaeah, Zii hmah; vaihi hoi kamtong kami naehkung ah na om tih, tiah a naa.
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
palong to tuicing bangah zaeh o moe, hmuenmaenawk a caeh o taak boih pacoengah, anih hnukah bang o.
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟
Anih vangpui maeto thungah oh naah, khenah, ngansae man kami maeto mah Jesu to hnuk naah, a hmaa ah tabok moe, Angraeng, na koeh nahaeloe, na ciimcaisak ah, tiah tahmenhaih hnik.
13 Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham.
Jesu mah ban payangh moe, to kami to sui, Ka koeh: ciimcai lai ah, tiah a naa. Akra ai ah ngansae nathaih to hoih pae roep.
14 Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
Jesu mah anih khaeahmi khaeah doeh thui hmah. Toe Mosi ih kaalok baktih toengah caeh ah loe, qaima khaeah patuek ah, ciimcai boeh, tiah nihcae mah panoek o thai hanah, hmuenpaekhaih to sah ah, tiah a naa.
15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
Toe anih ih tamthang loe amthang aep aep: to pongah anih ih lok to tahngaih moe, nihcae nathaih hoisak hanah, paroeai kaminawk anih khaeah nawnto angzoh o.
16 Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
Anih loe praezaek ah caeh moe, lawk a thuih.
17 Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
Nito naah, anih mah patuk nathuem ah, Kalili prae, Judea prae hoi Jerusalem vangpui ah kaom, Farasinawk hoi ca tarik kaminawk anih taengah anghnut o: to naah nihcae ngantuisak hanah Angraeng thacakhaih to amtueng.
18 Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
Khenah, khok ban angtawt thai ai kami maeto kahni hoi ayaw o moe, anih khaeah caeh o haih, to kami to a thungah akun o haih moe, Anih hmaa ah suek hanah a poek o.
19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
Kami pop parai moe, a thungah akunhaih loklam hnu o ai pongah, imphu nuiah dawh o moe, imphu to phraek o pacoengah, nganna kami to iihkhun hoi nawnto kaminawk salak hoiah Jesu hmaa ah pakhrak o.
20 Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟
Jesu mah nihcae tanghaih to hnuk naah, nganna kami khaeah, Ampui, na zaehaihnawk loe tahmen boeh, tiah a naa.
21 Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟
To naah ca tarik kami hoi Farasinawk mah, Hae tiah Sithaw ahmin kasae thui kami loe mi aa? Sithaw khue ai ah loe, mi mah maw zaehaihnawk to tahmen thai tih, tiah a poek o.
22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter?
Jesu mah nihcae poekhaihnawk to panoek pae naah, Anih mah nihcae khaeah, Palung thungah timaw na poek o?
23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa?
Na zaehaihnawk loe tahmen boeh, tiah thuih hae maw kazoi kue, to tih ai boeh loe Angthawk ah loe caeh lai ah, tiah thuih ih?
24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Toe kami Capa loe long nuiah zaehaihnawk to tahmen hanah thacakhaih to tawnh, tiah na panoek o thai hanah, (khokban angtawt thai ai kami khaeah, ) Angthawk ah, nangmah ih kahni to la ah loe, nangmah im ah caeh lai ah, tiah lok kang paek, tiah a naa.
25 Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
Anih loe nihcae hmaa ah angthawk roep, angmah baih ih kahni to a lak moe, Sithaw pakoehhaih hoiah angmah im ah amlaem.
26 Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟
Nihcae boih dawnrai o moe, Sithaw to saphaw o, zithaih hoiah koi o, aicae mah vaihniah dawnrai hmuen a hnuk o boeh, tiah a thuih o.
27 Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟
Hae tiah oh pacoengah anih loe caeh moe, Levi tiah ahmin kaom, phoisa conghaih ahmuen ah kanghnu, tamut cong kami maeto a hnuk, to naah anih khaeah Ka hnukah bangah, tiah a naa.
28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
Levi loe angthawk moe, hmuenmaenawk caehtaak boih pacoengah, anih hnukah bang.
29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
Levi mah Jesu hanah angmah ih im ah kalen parai poih to a sak pae: pop parai tamut cong kaminawk hoi kalah kaminawk doeh nihcae hoi nawnto anghnut o toeng.
30 Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟
Ca tarik kami hoi Farasinawk mah a hnukbang kaminawk khaeah laisaep o thuih, Tikhoe tamut cong kaminawk, kazae kaminawk hoiah buh nawnto na caak o loe? tiah a naa o.
31 Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Jesu mah nihcae khaeah, Ngantui kaminawk loe tuisi kop kami angai ai; nganna kaminawk mah ni angaih, tiah a naa.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟
Kai loe katoeng kami kawk hanah kang zo ai, kazae kaminawk dawnpakhuem hanah ni kang zoh, tiah a naa.
33 Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟
Nihcae mah Jesu khaeah, Johan hnukbang kaminawk loe buh zah o moe, lawkthuih o toepsoep, to baktih toengah Farasi hnuk bang kaminawk doeh buh zah o toeng, toe na hnukbang kaminawk loe a naek o moe, a caak o, tiah a naa.
34 Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?
Anih mah nihcae khaeah, Zu la kami oh nathuem ah, anih ih ampuinawk to buh na zah o sak han maw?
35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟
Toe zu la kami lak vinghaih atue to pha tih, to naah nihcae mah buh to zaa o tih, tiah a naa.
36 Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
Nihcae khaeah patahhaih lok hoiah doeh a thuih pae; mi mah doeh kahni kangtha to kangquem nuiah abu vai ai; abu nahaeloe kangtha mah angsik sak aep tih, kahni kangtha hoi kangquem abu nahaeloe khet amcuk mak ai.
37 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
Mi mah doeh misurtui kangtha to pailang kangquem pongah suem vai ai; suem nahaeloe misurtui kangtha mah pailang kangquem to tapoksak ueloe, misurtui to amsah tih, pailang doeh amro boih tih.
38 Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.
Misurtui kangtha loe pailang kangtha pongah suek han oh; to tiah ni amro ai ah suem hmaek thai tih.
39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟
Kaminawk mah misurtui kangquem loe hoih kue, tiah thuih o baktih toengah, mi mah doeh misurtui kangquem naek pacoengah misurtui kangtha naek hanah koeh o ai boeh, tiah a naa.
