< Lukas 24 >
1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
А у први дан недељни дођоше врло рано на гроб, и донесоше мирисе што приправише, и неке друге жене с њима;
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Али нађоше камен одваљен од гроба.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
И ушавши не нађоше тело Господа Исуса.
4 Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
И кад се оне чуђаху томе, гле, два човека сташе пред њима у сјајним хаљинама;
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
А кад се оне уплашише и оборише лица к земљи, рекоше им: Што тражите Живога међу мртвима?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Није овде; него устаде; опомените се како вам каза кад беше још у Галилеји,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
Говорећи да Син човечији треба да се преда у руке људи грешника и да се разапне и трећи дан да устане.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
И опоменуше се речи Његових.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
И вративши се од гроба јавише све ово једанаесторици и свима осталим.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
А то беше Магдалина Марија и Јована и Марија Јаковљева и остале с њима које казаше ово апостолима.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
И њима се учинише њихове речи као лаж, и не вероваше им.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
А Петар уставши отрча ка гробу, и наткучивши се виде саме хаљине где леже, и отиде чудећи се у себи шта би.
13 Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
И гле, двојица од њих иђаху у онај дан у село које беше далеко од Јерусалима шездесет потркалишта и зваше се Емаус.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
А они говораху међу собом о свима овим догађајима.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
И кад се они разговараху и запиткиваху један другог, и Исус приближи се, и иђаше с њима.
16 Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
А очи им се држаху да Га не познаше.
17 Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
А Он им рече: Какав је то разговор који имате међу собом идући, и што сте невесели?
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
А један, по имену Клеопа, одговарајући рече Му: Зар си ти један од црквара у Јерусалиму који ниси чуо шта је у њему било ових дана?
19 Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
И рече им: Шта? А они Му рекоше: За Исуса Назарећанина, који беше пророк, силан у делу и у речи пред Богом и пред свим народом;
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Како Га предадоше главари свештенички и кнезови наши те се осуди на смрт, и разапеше Га?
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
А ми се надасмо да је Он Онај који ће избавити Израиља; али сврх свега тога ово је данас трећи дан како то би.
22 Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
А уплашише нас и жене неке од наших које су биле рано на гробу,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
И не нашавши тела његовог дођоше говорећи да су им се анђели јавили који су казали да је Он жив.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
И идоше једни од наших на гроб, и нађоше тако као што и жене казаше, али Њега не видеше.
25 Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
И Он им рече: О безумни и спорог срца за веровање свега што говорише пророци!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
Није ли то требало да Христос претрпи и да уђе у славу своју?
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
И почевши од Мојсија и од свих пророка казиваше им шта је за Њега у свему писму.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
И приближише се к селу у које иђаху, и Он чињаше се да хоће даље да иде.
29 Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
И они Га устављаху говорећи: Остани с нама, јер је дан нагао, и близу је ноћ. И уђе с њима да ноћи.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
И кад сеђаше с њима за трпезом, узе хлеб и благословивши преломи га и даде им.
31 Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Тада се њима отворише очи и познаше Га. И Њега нестаде.
32 Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
И они говораху један другом: Не гораше ли наше срце у нама кад нам говораше путем и кад нам казиваше писмо?
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
И уставши онај час, вратише се у Јерусалим, и нађоше у скупу једанаесторицу и који беху с њима,
34 „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
Који говораху: Заиста устаде Господ, и јави се Симону.
35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
И они казаше шта би на путу, и како Га познаше кад преломи хлеб.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
А кад они ово говораху, и сам Исус стаде међу њима, и рече им: Мир вам.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
А они се уплашише, и поплашени будући, мишљаху да виде духа.
38 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
И рече им: Шта се плашите? И зашто такве мисли улазе у срца ваша?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
Видите руке моје и ноге моје: ја сам главом; опипајте ме и видите; јер дух тела и костију нема као што видите да ја имам.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
И ово рекавши показа им руке и ноге.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
А док они још не вероваху од радости и чуђаху се рече им: Имате ли овде шта за јело?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
А они Му даше комад рибе печене, и меда у саћу.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
И узевши изједе пред њима.
44 Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
И рече им: Ово су речи које сам вам говорио још док сам био с вама, да све треба да се сврши шта је за мене написано у закону Мојсијевом и у пророцима и у псалмима.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
Тада им отвори ум да разумеју писмо.
46 Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
И рече им: Тако је писано, и тако је требало да Христос пострада и да устане из мртвих трећи дан;
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
И да се проповеда покајање у име Његово и опроштење греха по свим народима почевши од Јерусалима.
48 I ere Vidner om disse Ting.
А ви сте сведоци овоме.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
И гле, ја ћу послати обећање Оца свог на вас; а ви седите у граду јерусалимском док се не обучете у силу с висине.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
И изведе их напоље до Витаније, и подигнувши руке своје благослови их.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
И кад их благосиљаше, одступи од њих, и узношаше се на небо.
52 Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
И они Му су поклонише, и вратише се у Јерусалим с великом радошћу.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
И беху једнако у цркви хвалећи и благосиљајући Бога. Амин.